18 ting som fynboer har regnet ud, men alle andre har misforstået

Som eksilfynbo kan jeg skrive under på, at man godt kan møde visse vanskeligheder, når man bevæger sig væk fra fødeøen og ud, hvor resten af Danmark skal forstå én.

"Jeg ved godt, hvad en mølle er," lyder det begejstret fra min (københavnske) redaktør.

"Ja, det er sådan en..." siger (den nordsjællandske) kollega og kigger over på mig, mens hun cirkler med armene som en mølle, der kværner korn om til melet til dit daglige brød. De kigger begge undrende på mig for at få bekræftelse.

Og det er hér, det går op for mig, at andre kan have brug for en hjælpende hånd til at forstå folk fra øen, som onde tunger kalder "et bump på vejen mellem Jylland og Sjælland" – men som ægte kendere godt ved, er det grønne hjerte, der binder landet sammen.

For bevares. Der opstår visse indforståede ting, når man bor længe nok på en ø. Så her er en lille guide til alle, der måtte have brug for at få opklaret ting, som vi fynboer siger, gør eller bare holder af:

1. Mølle = mås

Du kan have en ren mølle, en bleg mølle, og du kan falde lige på din mølle. I hvert fald på Fyn. Her er "mølle" nemlig også synonym for vi menneskers bagdel. (Og bare for at komme tvivlen i forkøbet, så ja, vi kalder også bygningen, hvor melproduktion foregår, for en mølle. Så forvirrende er det heller ikke...)

En mølle  - og endnu en mølle. (Foto: Getty Images)

2. Trykblyant

Da jeg i sin tid flyttede fra den fynske hjemstavn, tog det mig lidt tid at forstå, hvilket skriveredskab resten af Danmark bruger, når de skriver med en "stiftblyant". For på Fyn køber vi bly (ikke "stifter") til en blyant, som vi trykker på for at få blyet ud. I ved: en TRYKblyant. Vi synes egentlig, at det virker meget logisk...

3. Til jul kan du få to slags sul

Ved juletid er sul både noget, du kan spise på Fyn – men det er også noget, som børn er rædselsslagne for at få af de store elever på skolen. Hvor det andre steder i landet går under betegnelsen at give nogen "en vasker", så får de små, sagesløse fynske poder nemlig "sul", når de bliver væltet omkuld og gennemtæsket med sne. Bøjningerne lyder noget i retning af "at give sul", og "man suler nogen" (selv tak, Dansk Sprognævn!)

4. Utidig

Ordet "utidig" - naturligvis udtalt [u'ti'di] - er ikke det modsatte af "at være i tide". Nope, på Fyn er det en tilstand. En ret sjov tilstand, der oversat til noget, som I i resten af landet måske kan relatere til, henviser til en person, som er overtræt eller bagstiv og derfor utroligt fjollet og/eller drillende at høre på.

Polle hadede "de utidige dukker" – og vi forstod ham!

5. Prisen på en Albani

Som fynbo slukker man gerne tørsten i øllet opkaldt efter den fynske hovedstad, nemlig en Odense Pilsner - eller naturligvis bare "O'nse", blandt kendere - fra det lokale bryggeri Albani. Men hvor en Albani på de fynske beværtninger koster det samme som en (dyr) Tuborg eller Carlsberg, så er der dén kæmpe bonus ved at tage til alle jer andres hovedstad, København, at der opfattes en Odense Pilsner åbenbart som en "billig øl" i forhold til "de fine kjøwenhavner øller"?! Men det er da lige godt leifi', siger vi bare! (Som er vores måde at sige, at det er godt, rart eller fint.)

6. Rygeost

Et røget mælkeprodukt, der smager lidt af syrlig halm. Du er skeptisk? Mums, siger vi bare på Fyn! Som så også er det sted i landet, hvor der sælges allermest af denne ostetype: rygeost – eller "fynsk røgeost", som en ærke-fynbo vil kalde den.

Hvis du er i selskab med sådan en (oftest ældre) fynbo vil de også, som en Trivial Pursuit-deltager med Tourettes, gerne fortælle dig sjove fun-facts om osten, såsom: Vidste du, at rygeost er den eneste helt originale ostetype af dansk oprindelse, som er opfundet i Danmark uden inspiration fra udenlandske oste?

7. Brunsviger

Hvis der skulle kåres en fynsk nationalspise, må det være brunsvigeren. Den kære brune kage, hvor de bedste af slagsen svømmer i søer af smeltet brunt sukker. På Fyn har vi også den tradition, at vi bager dem som store, menneskeformede kager fyldt med slik på toppen, som vi deler ud, når vi har fødselsdag (eller på fynsk: [fø'sdag]). Vi har sågar en indført en Brunsvigerens Dag (ikke ét gram for meget, nope!)

Du vil også opleve, at eksilfynboer internt forsøger at udveksle steder i deres nye lokalområder, hvor en bager muligvis og måske kan lave noget, der minder om en brunsviger – for af uransagelige årsager (når nu der jo findes en opskrift, som alle kan følge), så er det altså alligevel kun på Fyn, du kan få RIGTIG brunsviger <3

8. Forholdet til H.C. Andersen

Åh ja, på den ene side er vi jo stolte af, at den verdensberømte forfatter H.C. Andersen blev født på Fyn i et lille, faldefærdigt gult hus inde i Odense City som barn af en fattig vaskekone, der levede af at vaske tøj nede i Munke Mose. Altså som i VIRKELIG stolte af det:

Vi har lavet lyssignaler, hvor rød/grøn-mand er skiftet ud med en figur af HCA. Vi har navngivet en øl efter digteren. Vi har et museum, en festival, en parade, et hotel, et festspil, en skole, et julemarked, et bykvarter, et børnehospital, et studie på Syddansk Universitet og et ukendt antal statuer opkaldt efter manden. VI HAR KLOAKDÆKSLER MED MANDEN PÅ.

Jeg tror, I har fanget pointen... For på den anden side gør det altså også noget ved én, når man gennem sin opvækst som fynsk folkeskoleelev skal udsættes for mindst 82 temauger om manden, der immervæk selv hoppede på en trævogn og forlod øen i en alder af 14 år. Så ja, vi er stolte af HCA på Fyn – men hvis I får os på tomandshold, har vi mildt sagt også et lidt anstrengt forhold til ham.

9. Tre berømte fynboer

Hvis du beder en person fra Fyn om at nævne tre berømte fynboer, vil mange med stor sandsynlighed nævne:

1. H.C. Andersen (se ovenfor).
2. Carl Nielsen, verdensberømt komponist og ham dér bag erindringsbogen, der blev til filmen, "Min Fynske Barndom". Udover at komponere vild musik, stod han også bag datidens klubbaskere, såsom "Jens Vejmand" og "Solen er så rød, mor".
3. Og det er så her, den bliver rigtig fynsk... For her vil en ægte fynbo som det mest naturlige nævne manden, legenden, kongen af OB og målet: Lars Høgh. Ingen over, ingen under (udover Peter Schmeichel, damn you!)

10. OB - klubben, ingen rigtig hader

Hvis du er det mindste fodboldinteresseret og eksilfynbo, er der en anden skøn ting ved at være fra Fyn. Man oplever nemlig, at når man fortæller, at man holder med OB - Odense Boldklub, den største klub på Fyn, der (oftest *host*) spiller i landets bedste liga - så mødes man af et: ”Nå, men de er da også meget fine”.

Bevares, internt på Fyn er der masser af klub-rivalisering og OB-beef. Men hvor andre store klubber også er rivaler med andre Superliga-klubber, så er OB af en eller anden grund sådan en klub, som ingen andre i resten af landet rigtig hader. (Man kan også argumentere med, at OB i disse år heller ikke ligefrem truer nogen sportsligt, men det er en helt anden sag…)

11. Miraklet i Madrid

Igen, så handler det her egentlig ikke om, hvorvidt man er super sportsinteresseret eller ej, men for en ægte fynbo er der en begivenhed og dato, som bare er printet ind i vores historiske DNA (næsten) på linje med HCA. Jeg snakker selvfølgelig om:

6. december 1994 – også kendt som "Miraklet i Madrid".

For udenforstående var det den dag, hvor OB på Santiago Bernabéu stadion fuldstændig sensationelt slog Real Madrid 2-0 i 4. runde af UEFA Cuppen.

Er det virkelig SÅ stort, tænker du? Til det må vi bare sige: Ja. Resultatet er af mange anset for at være den største sensation i dansk klubfodbold. Og jeg tænker, at det er lidt ligesom med de børn, der blev født i efterkrigsårene, som stadig kan genfortælle befrielsen, som havde de selv oplevet den, fordi de har hørt så meget om den. På samme vis vil du møde unge fynboer, der ikke var født dengang, men som den dag i dag nærmest føler, at de selv oplevede den MAGISKE aften i december – alene fordi vi fynboer er svært stolte af den præstation. Fra 1994, ja.

12. Den fynske dialekt

Jeg var personligt nok omkring 12 år, før jeg opdagede, der fandtes et "d" i det danske sprog. For på Fyn hedder det: En fa'øl (fadøl), fo'bol' (fodbold), arller (alder) – og det udtales: "Har sitter li' her", når du vil sige: "han sidder lige her". Det har for resten også affødt den fantastiske fynske gåde:

Hvilket dyr staves med kun ét bogstav?

Svaret er naturligvis: en g (udtales [geeeee']).

13. Abba

Den dér svenske musikgruppe? Den udtales da med fla'e a'er: Ae'bae

14. Vi er glade for at snakke om busruter

Fordi det er sådan, man kommer rundt på Fyn. I min barndom havde vi endda en småkage, der var opkaldt efter det daværende fynske transportmiddel: en rutebil. Og en fynbo er vokset op med at kigge på "busplaner", at den sidste "bybus" kører kl. 23.50, og at der går halve og hele timer mellem busafgangene – så det kræver faktisk lidt tilvænning, når man første gang er i København, ikke at løbe efter Metroen...

Omvendt synes vi stadig, at det er mega LOL, når folk udefra tror, at "Slukefter" er et fynsk busudtryk for "ikke i rute".

15. Dressing på pizza-slices – uden salat

Er der noget, jeg kan mødes med mine med-eksilfynboer om, så er det nostalgiske samtaler om, at en ægte pizza-slice altså er trekantet og fås i de tre varianter: okse, skinke eller pepperoni – og ja, man skal have masser af creme fraiche-dressing ovenpå. Ingen salat, nej.

Bagefter går vores samtaler så over på "Den store pizza"-krig, der engang (læs: i start 00'erne, red.) fandt sted i Odense, og om hvorvidt man køber sin slice hos Piccolo eller på Peach Pit. Det var - og er - en epic war, siger det bare.

16. De originale stand-uppere

Ja ja, stand-up komik er en rigtig københavner-ting, der som en steppebrand har spredt sig til hele landet. Men på Fyn har vi for længst lol'et os igennem til store navne som Kai Løvring og Arne Lundemann.

17. Mere fynsk humor

Som fynbo ved man også, at den klogeste kvinde på Fyn er Jette.

Hvorfor? Det ve' Jette*.

18. Farveller

Og ja, sådan afslutter man en samtale på Fyn - med at udtale det "farveller". Ik'osda.

*Jette er en fiktiv person og bekendt af redaktionen (og af alle andre fynboer, som måden vi udtaler: "Det ved jeg ikke" på.)