Se de bedste makeup-produkter
Få her skønhedsredaktørens bud på den bedste makeup. Lige fra foundation, der dækker jævnt, til læbestift, der holder hele dagen.
Efter at have testet alverdens makeup-produkter i årevis, har skønhedsredaktøren nu snævret det store udvalg ind til ti favorit produkter.
DET GLATTE LAG
Bodyshoppens Vitamin C Skin Reviver er egentligt et serum, men er perfekt som primer, fordi den ultrabløde gel jævner huden, så makeuppen ligger perfekt. Som et ekstra plus dufter den fantastisk.
Vitamin C Skin Reviver, 30 ml, The Body Shop, 195 kr.
BRUGERVENLIG MASCARA
Det er svært at udtale sig om den perfekte mascara, for udvalget er enormt og præferencerne meget forskellige. Det nytter heller ikke noget at kigge på prisen, for den billige kan være lige så god som den dyre. Til gengæld kan der være forskel på brugervenlighed, og her er Guerlains 2-i-1-mascara bare lidt bedre end andre.
Le 2 de Guerlain Two Brush Mascara Duo, Guerlain, 285 kr.
LÆBER DER HOLDER
En holdbar læbestift kan godt virke lidt udtørrende, så start med et tyndt lag læbebalsam, eller gå efter en fugtgivende variant som Cliniques Chubby Stick Intense, der er utrolig behagelig og nem at lægge. Er du først blevet fan, er det tvivlsomt, om du går tilbage til læbestiften igen.
Chubby Stick Intense Moisturizing
EFFEKTIV KAMUFLAGE
Concealer er et af de få skønhedsprodukter, du vitterlig ikke kan undvære, hvis du spørger makeupartist Bobbi Brown, som selvfølgelig også har nogle af skønhedsbranchens bedste.
Concealer Kit, Bobbi Brown, 355 kr.
EN JÆVN TEINT
Det er ikke let at finde en foundation, der både dækker og ser naturlig ud, men med kombinationen af farvepigmenter og ultralette olier, der smelter ind i huden, er det lykkedes for Armanis Maestro Fusion - og vi er hooked!
Maestro Fusion Makeup SPF 15, 30 ml, Giorgio Armani, 455 kr.
LÆS OGSÅ: 10 skønhedstip til dit ansigt: Her er de bedste produkter
ET HINT AF SOL
Nilens jord har et godt udvalg af solskinspuddere, der fås i enten mat eller med et let shimmer, som er rigtig flot, når huden er lidt solbrun.
Bronzing Powder, Nilens jord, 199 kr.
EN SUND RØDMEN
Lidt blush på æblekinden kan friske ethvert ansigt op. Vælg pink, koral eller fersken alt efter, hvad der passer til din hudtone.
Powder Blush, Chanel, 310 kr.
DRAMATISKE ØJNE
En streg af eyeliner i den våde kant i øjet giver et øjeblikkeligt, dramatisk look og kan være nok til at opgradere din hverdagsmakeup til en mere festlig lejlighed. Gå efter en farvemættet og holdbar variant som Cliniques Quickliner for Eyes Intense, der er superblød og nem at arbejde med.
Quickliner for Eyes Intense, Clinique, 145 kr.
SKYGGER DER FARVER
Selvom øjenskyggepaletter er fristende, så ender det ofte med, at man kun bruger de samme en-to farver. Står du og mangler en bestemt farve, så kig forbi Dior, og tjek deres nye kollektion af monoskygger. Der er 18 nuancer at vælge imellem.
Diorshow Mono Color, Dior, 235 kr.
VERDENS BEDSTE LAK
Der er efterhånden ingen grænser for, hvad man kan putte på neglene, men er du til en helt old school neglelak, der er nem at lægge, har godt holdbarhed og er til at betale, så er Opi klart at anbefale.
Nail Lacquer, Suzy's Hungary Again!, Opi, 150 kr.
LÆS OGSÅ: 6 makeup-trends - og hvordan du skaber dem