Sonja Richter: Sådan bliver min hud smuk
Skuespiller Sonja Richter sværger til en helt bestemt ansigtsbehandling, der gørhuden klar til den røde løber. Herløfter hun sløret for sine skønhedsråd.
Hvis du kun måtte give ét skønhedsråd, hvad skulle det så være?
"Brug din intuition på alle områder – også når det gælder skønhedsråd og produkter. Lyt til din krop og find ud af, hvad der fungerer for dig. Det er ikke sikkert, det er det samme, som det, der fungerer for andre.
Hvilket skønhedsprodukt har overrasket dig mest positivt?
"Jeg fik en ansigtsbehandling som hedder ”Fire & Ice” fra iS Clinical hos Britt Ahrensberg Hudpleje for en måneds tid siden. Jeg var lidt bange for, om det ville være for voldsomt for min hud, men jeg tog chancen og det var helt fantastisk. Britt fortalte mig, at de kalder den ”Red Carpet Treatment” i USA, fordi den gør huden ekstra smuk, inden man går op ad den røde løber. Det føltes som om, mit ansigt var blevet renset med Ajax, hvilket lyder som et mareridt, men jeg mener det godt! Pigerne på teatret kunne se det med det samme og ville også ha’ en tur. De var ligeså fortryllede af resultatet, som jeg."
Læs mere om iS Clinicals produkter og behandlinger her.
Hvem har god skønhedsstil?
"Min frisør Bettina Lervig, som har salonen London Shop i Ballerup Centeret, fordi hun selv er sin alder på den smukkeste og yndigste måde, og fordi hun ser det smukkeste i alle mennesker, hun har i sin frisørstol. Det er en sjælden gave, at hun ikke kun gør, hvad hun selv kan li’, men også kan se og mærke, hvad den, hun klipper, kan li’ og ønsker sig. Hun hjælper dig, og gør det lige lidt smukkere, end du selv havde forestillet sig. Hun er skøn!"
Hvilken behandler kan du anbefale?
"Britt Ahrensberg Hudpleje på Amager og London Shop i Ballerup, fordi det begge steder er søde mennesker, der ved, hvad de laver og gør det godt!"
Læs også: Modellens skønhedsråd: "Hold dit look naturligt"