Josephines billeder ses af 260.000 - og det er vigtigt lige nu, mener ekspert

Efter seks måneder uden TikTok og Instagram på sin telefon, vælger Josephine Livin at starte op igen. Hun vil vise, hvordan virkeligheden egentlig ser ud på sociale medier. Noget, som hendes knap 260.000 følgere i dag hylder hende for.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Årsagen til Josephines store opgør med ’perfekthedskulturen’, der især hersker på sociale medier, er, at hun tilbage i 2018 følte sig nærmest opslugt af den. Gennem gymnasietiden var hun flittig bruger af Instagram, men den daglige dosis af de smukke billeder hun gang på gang blev disponeret for på platformen, blev pludseligt for meget for den unge gymnasieelev.

”Det var usundt for mig, at jeg prøvede at opretholde et billede af den her perfekte person, når det jo ikke var mig i virkeligheden. Der opstod en diskussion mellem mit virkelige jeg og mit online jeg, som skabte store problemer for mit selvværd – og min generelle selvopfattelse,” fortæller hun.

At du kan redigere et billede og lægge et filter på, inden du poster det på et medie som Instagram, er ikke en nyhed. Og som modtager ved du nok også godt, at det er forskønnede billeder og videoer, du bliver mødt af på sociale medier. Alligevel har filtrene længe været grund til debat – og senest har TikToks nye Bold Glamour-filter fået flere eksperter til at råbe vagt i gevær.

Filteret, Bold Glamour, som TikTok tilføjede tidligere i år, er AI-drevet og bruger altså kunstig intelligens til at forme en brugers ansigtstræk, udglatte huden og lysne øjnene, men fordi ændringerne er så realistiske, er det vanskeligt for brugeren at gennemskue, når filteret er i brug.

Læs også

Annie satte barnevognen med sit sovende barn udenfor – nu har 15 millioner set videoen

Det kan efterlade os med en øv-følelse af, hvorfor er jeg ikke lige så flot som hende? Hvorfor er jeg ikke lige så flot som ham? Og den følelse kan være langt mere ødelæggende, end du måske tror, fortæller Camilla Mehlsen, forfatter og digital medieanalytiker i Mehlsen Media.

”De seneste år er der opstået en perfekthedskultur, som de sociale medier på mange måder har accelereret. Man måler sig på det, man gør, og måden man ser ud på.

På sociale medier som fx Instagram og TikTok iscenesætter vi os selv til en offentlighed, som vi skal fremstå spændende og smukke over for, hvis vi vil have mere opmærksomhed. Og det har en negativ påvirkning på os som brugere, fordi vi bliver bombarderet med nogle kropsidealer, som – ved brugen af filtre – forvrænger virkeligheden,” forklarer Camilla Mehlsen og uddyber:

”Mange unge, og særligt piger, oplever et pres om at se ”perfekt” ud på sociale medier. Undersøgelsen Krop, køn og digital adfærd fra Børns Vilkår viser fx, at der er en sammenhæng mellem unge piger, der redigerer deres billeder, og dem, der har lav kropstilfredshed. Det har en generel negativ påvirkning, at der er så mange redigerede og idealiserede kroppe på sociale medier, og den negative indflydelse rammer især piger og kvinder.”

Et opgør med perfekthedskulturen

For Josephine Livin blev den negative påvirkning så stor, at hun, da hun gik ud af gymnasiet, slettede samtlige sociale medier fra sin telefon og tog en pause fra dem i et halvt års tid.

"Der begyndte at herske en følelse indeni mig af ikke at være god nok. Først var det mest, når jeg var på sociale medier, men hurtigt blev den overført til mit virkelige liv, hvor jeg begyndte at føle mig utilstrækkelig. Jeg prøvede at abe efter de kendte modeller, og jeg kunne bruge flere timer på at få taget det perfekte billede eller lave en masse smoothie bowls, anrette dem perfekt, og så smide dem i skraldespanden bagefter.

Jeg hadede det, men jeg følte samtidig, at jeg var nødt til det for at oprette det her perfekte image,” fortæller Josephine Livin.

Efter et halvt års pause fra de sociale medier besluttede Josephine sig for at downloade Instagram igen – og denne gang havde hun en mission. Hun ville gerne gøre op med den perfekthedskultur, som gennemsyrede mediet. Derfor poster hun i dag ikke perfekte billeder af sig selv, hun forsøger tværtimod at gøre sine mere end 268.000 følgere (hvoraf 144.000 af dem er på Instagram og 124.000 på TikTok) opmærksomme på, at alt kan redigeres til perfektion på sociale medier.

”Jeg lovede mig selv, at hvis jeg startede på sociale medier igen, skulle det være på en helt anden måde, end det havde været før, og jeg skulle ikke længere bidrage til den her perfekthedskultur, men derimod gøre op med den.

Efter et par måneder postede jeg mit første Instagram vs. reality-post, og fra da begyndte jeg at vise alle sider af mig selv, mit liv og min krop og ikke i en poleret udgave,” fortæller hun.

Responsen fra Josephine Livins mange følgere var ”helt vildt god”, fortæller hun og fortsætter:

”Folk har skrevet alt lige fra, at jeg decideret har reddet deres liv og fået dem ud af en spiseforstyrrelse, til at de endelig har haft en crop-top på for første gang og ikke har følt det nødvendigt at have shorts ud over deres bikinitrusser eller postet et billede uden et filter,” fortæller Josephine Livin.

Lige så stor en forskel det gør for Josephines følgere, at hun poster billeder og videoer, hvor hun viser, hvordan hun ville have set ud med et filter vs. hvordan hun rigtigt ser ud, lige så meget gavner det hendes eget ve og vel.

”Det hjalp mig rigtig, rigtig meget. Det har virkelig haft en kæmpestor betydning for mit eget selvværd, at jeg nu bare kan være mig selv – også online,” siger hun.

Et modtræk

Josefine Livin er en del af en modkultur på sociale medier, som viser, hvor konstrueret ”virkeligheden” er på sociale medier. Stadig flere tilslutter sig bevægelsen, og det er vigtigt, mener Camilla Mehlsen. Blandt andet fordi de er med til at vise et mere mangfoldigt kropsbillede.

Vi skal bare huske, at det stadig er iscenesat, understreger hun og uddyber:

”Billederne er jo stadig særligt udvalgte. Samtidig er det ikke alle, der tør at være med på den her modtendens, og derfor er man stadig et ideal eller en rollemodel, hvis man gør det – altså viser andre sider af sig selv.

Så det er en modkultur, men som er forbeholdt en lille skarre.”

Dét til trods er modkulturen stadig vigtig og med til at skabe mere mangfoldighed og autenticitet; sådan her ville jeg egentlig vise mig med et filter, men det er sådan her, jeg ser ud, forklarer Camilla Mehlsen.

Brugere som Josephine Livin minder os om, at det er glansbilleder, vi ser på sociale medier, og den påmindelse kan være rigtig sund.

”Du er smukkere på TikTok”

47 pct. af de 15-24-årige bruger TikTok dagligt. Og selvom aldersgrænsen er 13 år, er det alligevel de 9-14-årige, der bruger allermest tid på det fremadstormende og udskældte medie. Det viser DR Medieforsknings årlige rapport, som udkom først i 2023.

Læs også

Katherine Diez: ”Jeg elsker noget, som Gertrud Højlund skrev på sine sociale medier…”

Derfor skal vi være ekstra opmærksomme på den indvirkning, SoMe-filtre har på børn og unge, for når alt kommer til alt, er særligt unge piger mest udsatte, fortæller Camilla Mehlsen.

I den sammenhæng er der ikke den store forskel på, om det er et filter, du selv sætter på et billede eller ét, der allerede per default er på appen – ligesom på TikTok, mener hun. Og Josephine Livin er enig.

Hun husker tydeligt første gang, hun åbnede sin TikTok-app og kunne se, at hendes hud pludseligt var mere smooth.

”Der var skruet op for forskellige ting, der på den ene eller anden måde forskønnede, uden at jeg havde valgt det. Og det blev jeg faktisk ret chokeret over. På en eller anden måde blev jeg fortalt, ’at sådan som jeg ser ud, når jeg kommer ind på appen, ikke er godt nok, så nu gør vi lige din hud lidt mere smooth’.

Det er klart, at hvis du holder TikToks pre-indstillede filter op imod deres Bold Glamour-filter, så er det tydeligt, at der er en forskel, fordi Bold Glamour-filteret ændrer mere på dit udseende, men min erfaring er bare, at den forskel er ligegyldig i forhold til, hvordan det påvirker vores selvtillid,” siger Josephine Livin.

Camilla Mehlsen sammenligner det med Pretty Woman, som blev en kæmpe filmsucces med smukke Julia Roberts i hovedrollen. Siden er det kommet frem, at Julia Roberts faktisk ikke havde ”den perfekte krop” til selve filmplakaten, hvorfor man valgte at bruge en anden skuespillers krop på plakaten og Julia Roberts’ hoved.

”Den viden fortæller os, at det er fake, og at billedet er manipuleret, men det er også en påmindelse om, at når selv den smukkeste kvinde ikke er smuk nok til Pretty Woman-filmplakaten, er idealet uopnåeligt. Jagten efter perfekte kroppe påvirker vores forestillinger om kropsidealer generelt.

Virkningen er den samme, når TikTok vælger, at appen default har et filter, som forskønner dig, der bruger appen. Du er ikke smuk nok til at bruge deres app, derfor skal du have et filter på” forklarer Camilla Mehlsen.

Mit online-jeg

Samtidig understreger Pretty Woman-problematikken, at det ikke kun er de sociale medier, der har oparbejdet en perfekthedskultur. Den har altid været der, problemet er bare, at den med de sociale medier er accelereret og har fået en ekstra dimension, fortæller Camilla Mehlsen.

Læs også

Lise Rønne jubler over dette foto – kan du se hvorfor?

Via de sociale medier sammenligner vi os i langt højere grad med almindelige mennesker, men i forskønnede og redigerede versioner.

”Vi ved godt, at Hollywood-stjerner i reklamer eller tv-værter, har en masse makeup på og typisk ses i et særlig lys, der forfiner. Men når vi ser ganske almindelige piger og kvinder, som vi normalt vil sammenligne os med, i ”smukkere” udgaver, tror vi, det er sådan, de ser ud, og at de er pænere end os.

Det handler om autenticitet; hvad virker mere ægte, hvad ligner mig. Og det kan ramme dig hårdere, når du sammenligner dig med nogen, der minder om dig selv, men som pludseligt fremstår smukkere, fordi billederne har et filter på sig.

Scenariet ender som en ond spiral, hvor sammenligninger og forventninger avler et behov for, at vi perfektionerer vores udseende på sociale medier, og til sidst kan det ende der, hvor vi bedre kan lide vores online jeg," forklarer Camilla Mehlsen og fortsætter:

”Vi har ikke længere kun én identitet, vi har også en digital identitet, hvor vi konstruerer os selv gennem visuelle medier og viser udvalgte sider af os selv. Derved får vi også en digital identitet, som ikke er tilsvarende med vores fysiske identitet, og du kan havne i en situation, hvor du måske bedre kan lide dit online jeg. Pludseligt synes jeg, hun er flottere end mit fysiske jeg. Det kan skabe en kløft og ramme ens selvværd hårdt. Særligt hvis man er ung og ved at finde sin identitet.”

Hvad gør vi så nu?

Hvordan kommer vi overhovedet den her tendens til livs? fristes man til at spørge. Det kræver indsatser på flere fronter, fortæller Camilla Mehlsen og uddyber:

”Én ting er at øge bevidstheden og debatten om de fake filtre, der forskønner, og hvad de gør ved os. Noget andet er regulering. I Danmark er der kommet et lovforslag om en mærkningsordning for brug af retoucherede billeder i reklamer. Det vil betyde, at du som influencer skal markere, når der er brugt filtre til at forskønne krop og ansigt i reklamer. I England er der allerede en lov om, at influencere ikke må bruge misvisende filtre i skønhedsreklamer. Og den type lovforslag er vigtig, fordi den skaber gennemsigtighed.”

Læs også

Heidis datter stillede afgørende spørgsmål: Nu viser 49 nøgne kvinder sig i ny bog

Derfor skal vi heller ikke affinde os med, at det er vores nye virkelighed, mener hun.

”Vi har en kæmpe kropskrise i dag. Der er rigtig mange, særligt helt unge mennesker, der føler sig forkerte, og ikke er tilfredse med, hvordan de ser ud. Og det er sociale medier og filtrene med til at forstærke den negative udvikling af. Derfor kan vi heller ikke bare læne os tilbage. Vi bliver nødt til at vise nogle flere nuancerede kropsbilleder og -idealer. Også på sociale medier.

Noget af det kan rammes med et forbud – særligt reklamer og influencermarkedsføring – det er sværere at lovgive om, hvad vi andre gør. Til gengæld kan man så måske regulere, hvorvidt der overhovedet skal være skønhedsfiltre tilgængeligt på diverse platforme,” siger Camilla Mehlsen.

For Josephine Livin er det altafgørende, at vi starter snakken om filtrene og den øgede redigering på sociale medier.

”Da jeg startede på sociale medier, havde jeg ingen idé om, at du kunne redigere billeder, og jeg troede derfor oprigtigt på det, jeg så.

Det er derfor vigtigt at gøre opmærksom på, at når du bevæger dig ind på en platform som fx Instagram, kan folk gøre lige akkurat, hvad de vil. Du kan fremstille dig selv på præcis den måde, du gerne vil, og det kan være rigtig langt fra den, du i virkeligheden er.

Så jeg synes, at vi skal tage snakken om, at alt du ser online, kan du per definition ikke regne med er ægte. Med fremtidens teknologi bliver det sværere og sværere at gennemskue, og selvom det ikke er alt, der er redigeret, så skal man nok bare gøre sig det bevidst, at chancen for det er der,” slutter Josephine Livin.

Om Camilla Mehlsen

Hun er forfatter og digital medieanalytiker i Mehlsen Media.