Søren McGuire er træt af én særlig ting: "Svarer jeg ikke inden for 5 minutter, følger et: hallooooooo?!?!?"

”Hvorfor svarer du ikke? Jeg kan jo se på min telefon, at du har læst min besked!”, skriver min bekendte, da jeg efter et par timer stadig ikke er vendt tilbage på hans sms.

Den er ikke engang vigtig, der er hverken tale om hastesag eller liv eller død, blot en forespørgsel, som sagtens kunne have ventet til mandag, hvor jeg ikke er sammen med mine børn og således med nogenlunde god samvittighed kan sidde med hovedet nede i mobilen dagen lang.

Mest overraskende er det dog, at han er ældre end mig og således om nogen burde være formet af en tid, hvor tålmodighed ikke blot var en dyd, men ligefrem et vilkår, når vi skulle kommunikere med hinanden.

Længere er det jo heller ikke siden, at han og jeg levede i en verden uden internet og mobiltelefoner, en tid, hvor et forslag om en fodboldkamp i nogens baghave eller en fræk aftale på nogens futon-sofa stod og faldt med, om Ronnies mor eller Karinas far overhovedet gad gøre sig den ulejlighed at skrive på telefonblokken, at man havde ringet. Hastede det, måtte man sgu op på cyklen.

Nu lever vi til gengæld i utålmodighedens tidsalder, hvor alt er NU! NU! NU! og selv den mindste tænketid og tøven tolkes som arrogance og afvisning. I dag forventes vi at svare på sms’er, mails og beskeder på sociale medier i det øjeblik, de tikker ind, og allerhelst med et ”beklager det sene svar” som en afvæbnende åbningsreplik.

Mine børn er især slemme til det, for svarer jeg ikke på deres beskeder indenfor max fem minutter, følges de som regel af et ”hallooooooo?!?!?” efterfulgt af endnu en strøm af sms’er, den ene mere utålmodig end den forrige.

Min mailkonto har sågar fået en slags kunstig intelligens, hvor den scanner afsenderens mail og giver mig hurtige præfabrikerede svarmuligheder, så jeg ikke engang skal bruge energi på at tænke over mit svar. Næh, bare afsted med det. Svar først, tænk bagefter.

Og så er det ikke engang kun os mennesker, der bøvler lidt med utålmodigheden. Min opvaskemaskine bipper demonstrativt, når den er færdig, det samme gør tørretumbleren og vaskemaskinen, de kræver opmærksomhed og handling med det wuns, for ellers bliver de ved med at stå og hyle hele natten.

Selv brødristeren forlanger min udelte opmærksomhed i det øjeblik, den er færdig med at varme mine rundstykker. Convenient, som der stod på æsken - og til at blive komplet kukkeluk af. Men som det forholder sig med de fleste af vor tids moderne og menneskelige dårskaber, så har vi jo kun os selv at takke.

Det er trods alt os, der går i panik, når vi ikke kan få fat i vores børn med det samme, os, der tager arbejdet med hjem, så vi kan svare på mails midt i aftenkaffen, og nu har vi skabt en verden af utålmodige mennesker og elektroniske dimser, som konstant jagter hinanden rundt i fremskridtets evigt stressende manege.

Nøjagtigt som med Terminator-filmene, hvor uopmærksomhed og utålmodighed ender med at blive en trussel mod både humør og helbred.

Så log ud af din Messenger, sæt mobilen på lydløs, sæt autosvar på mailen, og smid vaskemaskinen ad helvede til, hvis den ikke kan finde ud af athold e kæft.

Og apropos førnævnte dræber-robotter fra den dystopiske digitale fremtid, så giv dig selv lov til at sige som Schwarzenegger: ”I’ll be baaaaack. Men først i morgen”.

ALT for damernes klummeskribenter

Sine Gerstenberg

Selvstændig konsulent/skribent, gift og mor til tre. Vild med bøger, kulørte negle og lange løbeture.

Mette Kirstine Goddiksen

Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.

Søren McGuire

Journalist og far til tre, den yngste far på villavejen med den største Willie Nelson-samling.

Nillou Zoey Johannsen

Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.

Julia Lahme

Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.