”Vi inspirerer unge kvinder til at være modige og sætte noget på spil”

Længe før metoobølgen var to kvinder i musikbranchen blevet trætte af, at ansvaret altid endte hos pladeselskaberne og bookingbureauerne, når det blev debatteret, hvorfor der er mange flere mænd end kvinder på de danske musikscener. Karen Vincent og Sarah Sølvsteen har arbejdet med henholdsvis marketing og som manager og agent for nogle af de største danske musiknavne, og for tre år siden tog de en beslutning, som har potentiale til at forandre kønsbalancen.

Karen: – Før metoobevægelsen var der en masse debatter omkring, at der ikke var nok kvindelige artister på festivalerne, og ofte landede man på, at det var pladeselskaberne og bookingbureauernes skyld. Der slog det mig, at al den debat ikke rigtig mundede ud i noget, og hvis man googlede det, handlede artiklerne, som jeg kunne søge frem, om det samme syv år tilbage. Det var de samme mennesker, der diskuterede det samme og pegede fingre ad de samme. Som insider i musikbranchen må jeg sige, at der ikke er så mange kvinder at vælge mellem. Det generede mig, og jeg tænkte: Man må kunne gøre noget. Jeg kendte Sarah fra branchen, og vi havde tidligere talt om problematikken, derfor kontaktede jeg hende og spurgte, om hun ville være med til at finde en løsning.

Karen: – Ude på musikskolerne er fordelingen rimelig 50/50 mellem drenge og piger, men ser man på de udøvende musikere, så er fordelingen helt anderledes – der er mændene klart overrepræsenteret. Der må gå noget galt mellem de to led, for det er jo ikke fordi, at kvinder bare stopper med at være kreative. Derfor har vi valgt at lave et initiativ for unge kvinder mellem 13 og 23 år, hvor vi forsøger at inspirere dem til at blive ved, og det var egentlig grundtanken. Efter mange overvejelser fandt vi frem til, at vi ville inspirere dem til at være modige og lave et fælleskab, hvor de møder ligesindede og prøver at sætte noget på spil.

Hvorfor tror I, de falder fra?

Sarah: – Jeg tror, at det har noget at gøre med, at unge kvinder har tendens til at blive meget målrettede og resultatorienterede. De vil kun gøre det, hvis de selv tror på, at de er den bedste eller kan blive den bedste. Det er meget hårdt at gå ind i en kreativ proces med den indstilling. Det kan også have noget at gøre med at få afslag. Mange unge kvinder, tror jeg, vil ikke sætte sig i en situation, hvor de kan få afslag, for det vil ramme rigtig hårdt ind i et i forvejen ungt og skrøbeligt selvværd. Jeg tror, drengene tør lidt mere, ikke fordi de ikke er følsomme, men de er mere modige i sindet.

Karen: – Det kræver meget mod, når man stiller sig op med sin egen kunst og skal vise det til andre, for det kommer fra ens indre. Det virker som om, at piger tager det mere nært, hvis nogen ikke kan lide den kunst, de laver, og tænker: ”Det er heller ikke godt nok – jeg går en anden vej”. Frygten for afslaget er nok til slet ikke at gå musikkens vej.

Om Karen Vincent og Sarah Sølvsteen

Sarah Sølvsteen

Direktør for den danske afdeling af det svenske bookingbureau Luger, der repræsenterer artister som Mø, The Minds of 99. Jada og Phlake, og medstifter af et community for unge kvindelige musikere ved navn SheCanPlay.

Karen Vincent

A&R og marketing director hos Warner Music i Danmark, der har arbejdet med artister som Volbeat, Kim Larsen, Nik & Jay, Stine Bramsen og Scarlet Pleasure, og medstifter af SheCanPlay.

Vi skaber nye forbilleder

Efter at have identificeret udfordringen, begyndte kvinderne at arbejde på løsningen. For hvad kan man egentlig gøre for at holde på de unge talenter?

Karen: – Vi gik i dybden med at finde årsagen til, at de unge piger opgiver deres tro på at kunne noget med musikken, og så talte vi om at skabe et community, hvor man kan bakke op om hinanden.

Sarah: – Vi var omkring forskellige modeller og nåede frem til, at vi troede mest på, at det var et community, der var behov for. Vi talte også meget om, at drenge i den alder er virkelig gode til at bakke hinanden op og have det sjovt. De starter måske bare et band, og så bliver de ved, fordi det er sjovt, og pludselig er der gået 10 år, og det er blevet alvor. De hepper virkelig på hinanden. Hvorimod piger er lidt mere bange for at gå ind i sådan noget og har måske tilbøjelighed til at tænke: ”Hvis hun får pladsen, så kan jeg ikke få den”. Så vi har kigget lidt på drengene og deres naturlige måde at være på, og det kan piger og kvinder godt lære noget af, når det handler om fælleskab. Derudover havde community-modellen også andre fordele, fordi den skaber forbilleder både de unge kvinder imellem, men også gennem den undervisning, som SheCanPlay-fælleskabet også centrerer sig om.

Karen: – Da vi begyndte, følte vi os meget frem til den rigtige form. Vi evaluerede løbende og kom frem til, at det skulle være et år med undervisning en gang om måneden, hvor vi gjorde det muligt, at man kunne søge om medlemskab igen efter et afsluttet forløb. Hvis vi synes, at der er mere, vi kan arbejde på, vil vi gerne optage medlemmet igen. Men hvis vi mener, at vi har lært hende og tage fat i det netværk, hun har fået gennem os, så giver vi pladsen til en anden. Men det er altså først i år, at vi har helt styr på, hvordan vi egentlig vil gøre det. Man kan godt sige, at vi har asfalteret, imens vi kørte.

Sarah: – Hverken Karen eller jeg producerer musik eller skriver sange – det gjorde vi, da vi var teenagere, men det er ikke vores ekspertise. Vores profession er at planlægge et forløb og skabe et rum for de her kreative sjæle, og det er dét, vi kan gøre.

LÆS OGSÅ: Klumme om #metoo: ”Det er tydeligt, at der er forskel på generationerne”

Branchen klar til nye toner

Projektet er blevet modtaget med klapsalver i den mandsdominerede musikbranche, hvor der længe har været frustration over den skæve fordeling mellem kønnene.

Sarah: – Vi fik virkelig stor opbakning helt fra start. Det er lidt som om, at folk bakker op, fordi der endelig er nogen, der gør noget ved den her problematik, som vi har diskuteret i mange år. Både festivaller og pladebranchen er meget bevidste om skrævvridningen, og ingen ønsker, at det skal blive ved med at være sådan. Vi brugte vores netværk i branchen til funding. Vores mentorer underviser til en meget favorabel pris, fordi de godt kan se det gode projekt og vigtigheden i det. Men det koster penge at holde events og camps. Så vi rakte ud til både pladebranchen, livebranchen og de store festivaller, som alle bidrog.

Karen: – Det første år lånte vi Smukfests hytte på Samsø, året efter lånte vi Roskilde Festivals Højskole til at lave camps. Nogle gange har vi lånt noget udstyr af nogle musikforretninger. Folk er meget villige til at stille ting til vores rådighed.

Tro på projektet og på hinanden

I marts optager SheCanPlay for tredje gang nye medlemmer. Det betyder mange timers arbejde for Sarah og Karen, der skal udvælge de nye 24 talenter. Begge har gennem hele processen haft både familie og fuldtidsjob ved siden af, men projektet er så givende, at det ikke holder dem fra at knokle med SheCanPlay.

Hvad kræver det at starte sådan et projekt?

Sarah: – Det kræver, at man er passioneret. Vi nyder jo at lave det, men vi har begge både familie og fuldtidsjob, så det er kun, fordi vi tror på projektet.

Karen: – Det er tidskrævende, men til gengæld er det enormt givende. Vi kan tydeligt se talentet og ungdomsenergien, der ligger og ulmer, og det er det bedste at se det spire. Alle timerne er det hele værd, når vi er ude til undervisning. Det er ikke os, der underviser, men vi er med alligevel. Vi starter året med et weekendsseminar, som varer tre dage, hvor de 24 piger bliver delt ind i 4 hold og får til opgave at skrive og producere et nummer. Når man er på det seminar, er det lige før, jeg har lyst til at sige mit job op og leve på en sten, for det er SÅ givende og SÅ sjovt. Det er en intens og kreativ eksplosion, hvor pigerne laver musik hele natten. Selvom der er et spænd på 10 år mellem de yngste og de ældste, så ophører alder bare med at eksistere i det der kreative rum.

LÆS OGSÅ: Le Gammeltoft: ”Min eks kan sige tak til mig for, at vi er gået fra hinanden”

Større diversitet, tak

Det er ikke kun de unge talenter, der lærer og bliver inspireret af SheCanPlay. Både Karen og Sarah har lært noget vigtigt af at starte projektet.

Karen: – Jeg har lært, at jeg kan have en tanke og så faktisk handle på det og få noget virkelig fedt ud af det. Det kan virke komplet uoverskueligt, når man starter – endda mindre relevant. Men efter vi har lagt så mange timer i det på bekostning af ting i privatlivet, så er jeg simpelthen så glad for, at vi har gjort det, og jeg er så stolt over det, vi har opnået. Man behøver ikke gå den slagne vej, og det er jo også det, vi prøver at lære pigerne. Vi har jo ingen ekspertise inden for udarbejdelse af undervisningsforløb, vi er ikke en musikskole, det er ”bare” Sarah og mig, der har lavet det her ud fra bedste evne.

Sarah: – Det med at gå den slagne vej har jeg aldrig gjort, men i forhold til det, jeg laver, har jeg ikke tidligere tænkt over, hvad det vil sige, at jeg er kvinde, og der er faktisk nogle ting, der er gået op for mig. Lige pludselig kan jeg se nogle udfordringer for kvinder rent strukturelt, som jeg simpelthen ikke har kunnet se før, troet på eller taget alvorligt.

Kan du sætte ord på, hvad det er?

Sarah: – Det er svært, for der er så mange parametre, men jeg har fundet ud af, at man virkelig får meget ud af at tale om tingene kvinder imellem. Nogle ting foregår inde i os selv og mellem kvinder, og det synes jeg er vanvittigt interessant. Vi skal lære at tro på os selv, og vi skal lære at bakke hinanden op. Der er nogle ting, kvinder selv kan gøre for at ændre tingenes tilstand.

Trods tingenes tilstand er umulig at ændre over natten, og en virkelighed med flere kvindelige musikere festivalplakaterne kan virke fjern, så har Sarah og Karen klare visioner for fremtiden.

LÆS OGSÅ: Feministisk tænketank: ”At skabe liv er vigtigere end at lave penge”

Hvordan ser I fremtiden for SheCanPlay?

Sarah: – Vi kunne godt tænke os, at vi i fremtiden kunne favne nogle flere piger. Det handler om kapacitet, for talentet er der helt sikkert.

Karen: – Vi kunne også godt tænke os at gøre programmet vildere og for eksempel skabe mulighed for undervisning i udlandet, det er et spørgsmål om midler.

Karen: – Vi startede jo det her før den danske bølge af metoo og ligestillingsdebat tog fart sidste år, men vi blevet en del af netop den strømning med vores initiativ. Vi kunne godt tænke os, at der blev en større diversitet på musikscenen, for selvom vi har brug for folk at spejle os i, så har vi mere end nogensinde før brug for at se noget anderledes og ikke bare leve i et ekkokammer. Vi skal udfordres og få øjnene op for folk, der lever anderledes, har det anderledes, ser anderledes ud og kommer fra andre steder end os selv.