Hella Joof: "Når man er 38, så tikker æggeuret, jeg forstår det godt"

Spørgsmål fra læser: Jeg er 38 år, alene, ensom i København. Skal jeg flytte til Svendborg og overveje donorbarn?

’De Hjælpsomme Engle’ er Rikke Hertz (tv) og Hella Joof (th). (Foto: Franne Voigt og Lars E. Andreasen)

Rikke: Wow, et stort spørgsmål. Og modigt spørgsmål. Jeg vil gerne sige, at min fornemmelse er, at ensomhed er noget, som vi kan komme i kontakt med, hvis vi ikke har kontakt med os selv. Så det er faktisk utroligt vigtigt, at vi forbinder os med os selv. Og så er det klart, at hvis vi har brug for at have en familie, og der ikke lige er en herre til at få det med, så synes jeg bestemt, at det er vidunderligt, at man kan få hjælp på forskellige måder. Men man skal jo også tænke på, om man gør det, fordi den skal "opfylde" en, eller om man i virkeligheden lige skulle være selvopfyldende, inden man begynder at sætte nogle børn i verden.

Jeg tror, at dén sjæl, der ville vælge lige præcis den her kvinde, sikkert også vil være en dejlig, tjenende sjæl, som vil komme og være med til at fylde op. Men man skal være opmærksom på, at man skal kunne opfylde sig selv, og at der ikke er nogle andre, der kan gøre en lykkelig.

Josefine: Så hun skal måske starte med ensomheden og arbejde med den? Før hun tager stilling til både flytning, for det er jo én ting at rykke helt til Svendborg fra København, og så det med donorbørn – det er så lige et ekstra stort skridt.

Rikke: Jeg tror jo, at "nissen" flytter med. Om hun er i København eller Svendborg eller på Nordpolen, så flytter ensomheden med, hvis man ikke har formået at lave det skifte og finde ud af at opfylde sig selv. Og det er muligt for os, når vi forbinder os med vores sjæl og noget, der er større end os selv.

Så hun skal begynde at række ud og se: ”Hvad kan jeg give? Hvad for nogle steder kan jeg bidrage? Hvor kan jeg give noget af min tid og mit nærvær?” Og så vil man opleve, at så er vi faktisk rigtig mange i et stort fællesskab, som bare gerne vil give – og så er vi ikke ensomme mere.

Hella: Nu lyder det bare, når man siger Svendborg, som om, at hun har nogle idéer om Svendborg. Hun kommer måske fra Svendborg, har boet der før og har være lykkelig i Svendborg. Og der ER virkelig også dejligt i Svendborg - jeg har lige været dér, og det er en herlig by - så uanset hvad, hvis hun er træt af at bo i København, kan hun sagtens flytte til Svendborg, der kan man blive et lykkeligt menneske.

Det er rigtigt, hvad Rikke siger: Man kan ikke flytte til Svendborg og få et barn for at kompensere for noget. For vi bliver nødt til at løse det i os selv. Jeg ved godt, at der er en tidskomponent, når man er 38, så tikker æggeuret, jeg forstår det godt.

Man skal også bare vide, at når man går i gang med at rydde op i sig selv og får løst de der ting, og man tror på, at det nok skal gå... Så kan det gå rigtig hurtig! Nogle gange sker ting altså på tre måneder. Så ændrer alting sig. Så får man et nyt job og en kæreste og bliver gravid. Og så kan man jo sagtens flytte til Svendborg, hvis man vil det.

Men hun skal i hvert fald holde op med at tænke, at det er i sidste øjeblik, og uret tikker og "hvad nu hvis jeg aldrig..." Hvis hun kan prøve at sende de tanker væk og så sige: Nu skal jeg simpelthen mærke efter, hvad er det rigtige for mig?

Sådan så, at hvis hun flytter til Svendborg, så er det et tilvalg – det skal ikke være en flugt. Og det der barn skal også komme ud af: "Jamen, så får jeg et donorbarn, dét er det rigtige for mig." Men ikke ud af: "Det er min sidste chance for at få et barn!" Hun skal lave et andet fortegn for de ting. Det kan sagtens være, at det ender sådan, men så skal det være ud fra et positivt, aktivt TILVALG, og så kan det sagtens være det rigtige for hende. Men hun skal ikke være bange.

Josefine: Har du så et godt råd til, hvordan man gør det? For nogle kan det være meget let at sige, at de tanker bare skal væk, prøve at få dem til at forsvinde...

Hella: Ja, ellers skal man tage de tanker: Hvad er det for nogle tanker, hun går og kredser om? ”Jeg har det dårligt. Jeg er ensom.” Mærk efter. Har du prøvet at gøre noget for at få nogen? Er du en enspænder? Er det i virkeligheden naturligt for dig måske kun at have to gode venner? Er du i gang med at prøve at ville være et andet slags menneske, end du er? Kig også på de ting.

Tag de tanker frem og kig på dem. Lad være med at være så bange for at kigge på de mørke tanker. Nogle af dem er også bare noget, som man tror, er en forventning til en, som andre mennesker har. Eller vi har i samfundet med, at man skal have børn, inden man bliver 35, og man skal have en partner også, og der skal være ”så og så langt” mellem børnene.

Hvor meget af det er dine egne forventninger? Og hvor meget er noget, du bare har overtaget fra andre? Er det din mor, som hele tiden ringer og spørger, om du har fået en kæreste. Altså hvor meget af det kommer fra dig selv? Og hvor meget af det kommer udefra?

Og så kig på det og mærk efter. Man har næsten altid de fleste af svarene inde i sig selv, hvis man tør at kigge på det uden frygt. Men igen: Vores samfund og måden, som mange af os er opdraget på, er med frygten som en følgesvend. Det er det dér med: Er du sikker på, at du skal føde hjemme, for hvad nu hvis der sker noget? Og hvad nu, hvis du ikke møder nogen? Og hvad HVIS nu...

Vi kan ikke leve på den måde, vi bliver nødt til at tillade dét liv, der er. Så kig på det og vid, at der altså er engleguide omkring dig. Der ER kærlighed, og der er alt dét, du ikke kan se. Der er en stor favn omkring dig. Der er noget, der vil dig det godt.

Josefine: Der er noget, der vil dig det godt uanset om du er i København, eller om du er i Svendborg, eller hvor end du befinder dig?

Hella: Det kan godt være, at man så lige skal til Svendborg, fordi der kan man bedre SE det, fordi der er det måske tydeligere.

Josefine: Der er dejligt i Svendborg…

Hella og Rikke (samtidigt): Der er virkelig dejligt og pragtfuldt i Svendborg.

Rikke: … Så jeg tror bare ikke, at det har noget med det geografiske sted at gøre. Det har noget at gøre med det sted, du er inde i dig selv og din relation med dig selv.

Søger du flere spirituelle råd? Lyt til podcasten ’De Hjælpsomme Engle’ – en podcast i tre afsnit med Rikke Hertz og Hella Joof. 

Podcasten sætter fokus på, hvordan du kan bruge spiritualitet i dit liv, og bag den står ugebladet ALT for damerne. I hvert afsnit besvarer de to-tre henvendelser fra læserne. Vært er journalist Josefine Stork.