Stalking ændrede tilværelsen for Eydis: ”Jeg ville ikke have, at andre mennesker bemærkede mig. For tænk hvis de begyndte at stalke mig?”
Omkring 100.000 danskere bliver årligt udsat for stalking. En af dem, der har oplevet det, er 44-årige Eydis Dali, som måtte kæmpe sig igennem et 18 måneder langt stalkingforløb. I dag har hun prøvet at vende hændelsen til noget positivt ved at hjælpe andre stalking-ofre som frivillig for Dansk Stalking Center.
”Hvad fanden bilder du dig ind…? Du har smadret mit kærlighedsliv og ødelagt mig indvendigt … Jeg HADER dig … din lort”.
Eydis forsøger at ignorere den SMS, hun netop har fået. Hun ved, at den er et desperat forsøg på at såre hende, og hun husker sig selv på, at beskyldningerne ikke har noget med hende at gøre. Alligevel får hun det skidt.
- Det er virkelig ubehageligt. Jeg føler, at han behandler mig fuldstændig uden menneskelig respekt, siger Eydis Dali om den tid for fire år siden, hvor hun modtager et utal af beskeder som denne.
De beskeder er med til at gøre 44-årige Eydis Dali til en af de omkring 100.000 danskere, der ifølge tal fra Dansk Stalking Center hvert år udsættes for stalking. En forbrydelse, der ikke kun skaber utryghed, men også, som i Eydis’ tilfælde, en generel mistro til andre mennesker.
- Han skrev ikke kun til mig, men også til personer i mit netværk. Det var meget grænseoverskridende og krænkende, for han prøvede at tegne et eller andet billede af mig overfor dem, så han fremstod som offeret.
Eydis’ stalker var en mand, hun tidligere havde haft et romantisk forhold til. Da hun efter tre måneders forhold afviser ham, begynder han at chikanere hende og forfølge hende. Det er både i form af kærlighedserklæringer og blomster sendt til hendes arbejde, men også i form af en ekstrem vrede og gentagende nedværdigende beskyldninger, fortæller hun.
- I starten svarede jeg lidt på hans beskeder, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg skulle ignorere ham. Ofte gav det heller ikke mening at svare på de ting, han skrev. Det var så barnligt og absurd, så hvad skal man overhovedet svare til sådan noget?
Eydis er flyttet til en anden lejlighed, efter hun kom af med sin stalker. Nu nyder hun udsigten uden at mindes om ham. Foto: Redaktionen
Startede med en Tinder-date
Det er februar måned i 2014, da Eydis beslutter sig for at begynde at date. Hendes datter er netop flyttet hjemmefra og har opfordret hende til at prøve dating-app’en Tinder.
”Det er et match”, erklærer dating-appen, idet Eydis ”liker” en 50-årig mand. Eydis bemærker ham hurtigt for hans slanke fysik og flotte smil, og hun bliver smigret, da han hurtigt starter en samtale med hende.
De aftaler at mødes dagen efter til en kop kaffe, og deres kemi er god. Det bliver begyndelsen på et tre måneder langt forhold mellem de to.
- Vi dater og laver mad sammen, og han kommer ofte med gaver til mig. Jeg synes, det er lidt vildt – for man er jo ikke vant til, at folk kommer med gaver, husker Eydis om dengang for fire år siden.
Men hvad Eydis ikke ved er, at den 50-årige mand senere kommer til at blive hendes stalker. Han virker både sød og romantisk, og derfor overser hun visse faresignaler, mener hun i dag.
- Der sker løbende nogle ting, som får mig til at tænke, at der er noget mærkeligt ved ham. Han bliver for eksempel jaloux, hvis jeg nævner et mandenavn, og han kan blive vred over nogle lidt ligegyldige ting. Men tiden går stærkt, og jeg er på arbejde hver dag, så jeg når ikke at tænke videre over det.
På det tidspunkt beskriver Eydis sig selv som en ”livsglad” kvinde. Hun er udadvendt og social, og er ikke bange for at gøre opmærksom på sig selv ved at gå i høje hæle. Hun tror på det bedste i andre mennesker, og derfor giver hun også den 50-årige en chance, selvom hun ikke altid forstår hans måde at reagere på.
Men en aften, efter de to har datet i cirka tre måneder, går forholdet galt.
- Vi er ude en aften, hvor han er virkelig belastende. Vi er sammen med min kusine, og han vil hele tiden danse med hende for at gøre mig jaloux. Jeg synes han opfører sig meget underligt hele aftenen, og da vi skal hjem senere, siger jeg til ham, at jeg gerne vil sove alene, husker Eydis.
Det synes den 50-årige ikke er en god idé. Ifølge Eydis bliver han skiftevis vred og ængstelig i et forsøg på at lokke hende til at lade ham overnatte. Da hun prøver at efterlade ham alene i taxaen, følger han efter hende.
- Han vil slet ikke gå. Jeg ender med at sige til ham, at hvis jeg ikke får lov til at gå alene op, så går jeg hjem til min datter og sover der, og så får jeg heldigvis lov til at gå. Men jeg kommer kun lige akkurat op i lejligheden, før han begynder at ringe på.
Eydis forsøger at ignorere den insisterende mand. Hun taler kort med sin daværende roommate, og lægger sig derefter til at sove, husker hun.
- Men der går ikke lang tid før min roommate kommer ind og fortæller, at han ligger ude foran vores hoveddør. Han bliver ved med at kalde mit navn, og prøver at række fingrene ind gennem brevsprækken.
Og der bliver han ifølge Eydis liggende til klokken syv morgenen efter.
Eydis vil vende stalkingen til noget godt. Derfor har hun skrevet en bog om forløbet. Foto: Redaktionen
Frygt og stress blev altoverskyggende
Det er morgen, og Eydis er på vej på arbejde. Hun går hen mod sin cykel, ligesom hun plejer, og kigger sig over skulderen efter stalkeren. Han har flere gange fulgt efter hende på arbejde, men i dag er han ingen steder at se.
- Jeg bliver lettet og tænker ”fedt”, husker hun i dag.
Men kort efter bliver følelsen af lettelse afløst af irritation, fordi hun opdager, at hendes cykel er punkteret.
Derfor må Eydis tage bussen på arbejde. Hun tænker ikke mere over hændelsen, før en sms senere på dagen tikker ind på hendes telefon.
”Vil du have en ny bil? Du skal bare vælge farven”
Beskeden er fra hendes stalker. Siden den aften, hvor den 50-årige ikke ville lade hende tage alene hjem, har hun taget afstand fra ham, men det har betydet, at han er begyndt at stalke hende intensivt.
Da hun modtager beskeden, bliver hun bange. Hun frygter, at det er stalkeren, der har punkteret hendes cykel for at have en undskyldning for at forære hende en ny bil. Hun prøver at lade som ingenting, men henvendelser som denne gør, at hun lever i konstant nervøsitet.
- Det gør mig virkelig bange. Du ved simpelthen ikke, hvornår der næste gang sker noget. Jeg kunne ikke koncentrere mig på arbejdet, og hvis telefonen ringede, tænkte jeg bare ”shit! Jeg håber, at det er en kunde og ikke ham”, fortæller Eydis.
Stalkingen betød, at hun begyndte at trække sig ind i sig selv, og fra at være en sprudlende kvinde med lyst til livet, gemte hun sig nu væk i et forsøg på at undgå unødig opmærksomhed.
- Jeg lignede en skræmt mus. Tidligere gik jeg altid i høje hæle og gjorde meget ud af mig selv, men det havde jeg ikke lyst til der. Jeg ville ikke have, at andre mennesker bemærkede mig – jeg ville helst gå i ét med tapetet. For tænk, hvis andre begyndte at stalke mig? Det var vildt skræmmende, og jeg turde slet ikke møde nye mennesker.
Ikke nok med, at hun afholdt sig fra nye bekendtskaber, så fik Eydis også en stor skepsis overfor sit eget netværk. De fortalte hende nemlig, at stalkeren også havde kontaktet dem i et forsøg på at vinde Eydis tilbage.
- Jeg bliver kontaktet af forskellige personer fra mit netværk, som fortæller, at han ringer og skriver til dem for at spørge, hvad han skal gøre for at få mig tilbage. Det betød helt konkret, at jeg mistede kontakten til mange af mine venner – for jeg var bange for, om de havde kontakt til stalkeren, og måske troede på hans historier.
I dag har Eydis det meget bedre. Hun er kommet af med sin stalker, og hjælper andre stalking-ofre, når hun er frivillig hos Dansk Stalking Center. Foto: Redaktionen
Stalking bliver vendt til noget positivt
I december 2015 får Eydis den sidste besked fra sin stalker. Han ønsker hende glædelig jul, men hun svarer ikke. I stedet sender hun beskeden direkte videre til politiet, som på det tidspunkt allerede er gået ind i sagen.
Selvom denne besked skulle blive det sidste, hun hørte fra stalkeren, sidder oplevelserne i hende længe efter. Eydis husker selv den dag, hvor det går op for hende, hvor hårdt plaget hun egentlig er af eftervirkningerne fra de 18 måneders stalking. Den dag skal hun mødes med sin datter på en café.
- Jeg går ud til bussen, og pludselig begynder jeg at græde. Jeg kan slet ikke stoppe. Jeg ender med at aflyse aftalen med min datter, for jeg har det rigtig forfærdeligt. Jeg bliver nødt til at gå hjem og ligge mig til at sove.
Det er den dag, Eydis beslutter sig for, at hun ikke længere vil ligge under for det psykiske pres, der har plaget hendes hverdag i så mange måneder.
- Jeg beslutter mig for, at nu skal det være slut. Jeg vil vende stalkingen til noget positivt. Så jeg tilmelder mig et kursus, hvor jeg kan komme i gang med at skrive en bog om det, jeg har været igennem.
I dag er bogen næsten færdig. Igennem processen med at skrive den har Eydis fået bearbejdet sine følelser, og da ALT.dk møder hende en sommerdag i 2018, er hun en meget anden kvinde end både før og under stalkingforløbet, fortæller hun.
- Jeg bliver aldrig den samme igen, og det er okay. Jeg har accepteret alt det, der skete, og selvom det vendte op og ned på mit liv, har det gjort mig stærkere og givet mig en stor drivkraft.
Eydis går med rank ryg og holder en gennemtrængende øjenkontakt. Hun arbejder som foredragsholder og rådgiver i dag andre stalkingofre hos Dansk Stalking Center.
Og til spørgsmålet om, hvorvidt stalkeren kunne finde på at vende tilbage, tøver hun ikke med et svar.
- Nej. Det tror jeg ikke, at han tør. Jeg er ude og snakke offentligt om stalking, og jeg er i kontakt med andre kvinder, som også er blevet stalket af ham. Han skal simpelthen bare opføre sig ordentligt.
Eydis Dalis bog udkommer d. 31. august og kan findes her.
Artiklen er et udtryk for Eydis Dalis egne oplevelser af hændelserne. ALT.dk har set beskeder fra stalkeren og Eydis’ mailkorrespondancer med politiet.
TV2 har efterfølgende taget kontakt til den anonyme stalker-anklagede, som ikke kan genkende handlingsforløbet, og som har følgende kommentar:
"Jeg kendte Eydis i fire måneder. Vi kommer hjem fra en romantisk ferie i Rom, hvor hun straks efter forsvinder. Hun tager ikke telefonen. Jeg tager derfor ud for at høre, om hun er hjemme, og der er ingen kontakt. Senere møder jeg hende tilfældigt i bussen. Jeg vælger at gå ud samtidig med hende og tale med hende. Det har hun ikke lyst til, derfor tager jeg hjem. Jeg er også blevet kontaktet af en dørmand, som er en af Eydis' bekendte. Han truer telefonisk mig og min datter på livet. Jeg har i øvrigt ikke flere kommentarer."
Indslaget kan ses på TV 2 Play.
ALT.dk har også været i kontakt med vedkommende. Han har en anden oplevelse af det indbyrdes forhold og betragter ikke sig selv som en stalker.
Artiklen er opdateret 1. august 2018.