Stine Bramsen om sit livs krise: ”Det var sgu vildt at opleve manglen på empati”
Da Stine Bramsens søn i 2016 kom ud for en alvorlig ulykke, havde offentligheden travlt med at dømme hende som en uansvarlig og dårlig mor. Hverdagen har igen fundet sin vej tilbage, men uretfærdighedsfølelsen hænger stadig i kroppen. Det fortæller den 32-årige sangerinde i denne uges ALT for damerne.
Det tog ikke mere end få øjeblikke for Stine Bramsens verden at bryde sammen en forårsdag i 2016.
Det, der tog lang tid, var at komme tilbage igen. Tilbage fra et chok, der havde rystet hendes grundvold – og fra en offentlighed, der ikke var sen til at stemple sangerinden som en dårlig mor.
Det fortæller Stine Bramsen i dennes uges ALT for damerne om dengang, hendes halvandet-årige søn, Alfred, faldt ud af et vindue på første sal og med hylende sirener blev kørt i ambulance til intensivafdelingen på Odense Universitetshospital.
En hændelse, der i dag er resulteret i sangen ”Don’t judge me”, hvor Stine Bramsen gør status over offentlighedens behov for at involvere sig, mens hun selv forsøgte at skabe mening i kaosset.
– Den handler om at blive dømt af andre, som ikke var der og jo ikke vidste, hvad der var sket, og som syntes, at jeg var skide uansvarlig. Jeg kanaliserede både vreden fra ulykken og vreden fra mine teenageår ned i den sang. Budskabet i sangen er, at folk bare skal blande sig udenom, hvis de ikke er en del af det, der sker. Man har ikke ret til at konkludere noget, hvis man ikke ved noget. Det var sgu vildt at opleve den mangel på empati, nogle følte trang til at udtrykke over for min lille familie, da vi stod i vores livs krise. Bare fordi jeg er en offentlig person, føler folk, at de har ret til at skrive i tredje person på min væg på Facebook: ”Hvor var HUN uansvarlig”. Det er jo MIG, de skriver til, fortæller sangerinden, da ALT for damerne møder hende i familiens villa i Brønshøj.
Frygten lurer stadig
Alfred lå på intensivafdelingen i fire-fem dage, men overlevede faldet og er i dag en glad og velfungerende børnehavedreng. For et år siden kunne Stine Bramsen og manden Kasper Adsbøll byde lillebror Lasse velkommen til verden.
Kaosset har igen forladt familien, men følelserne af afmagt og frygt har bidt sig så godt fast i kroppen, at de aldrig er langt væk.
De ligger lige under overfladen og truer.
– Jeg tænkte – og tænker selvfølgelig stadig – på, hvordan jeg nogensinde ville kunne hænge sammen som menneske og mor, hvis det var gået rigtig galt. Selvfølgelig ligger frygten for, at der kunne ske noget faretruende igen, også og lurer. Men vi har været meget opsatte på at fortsætte med ikke at være nogle forældre, der pakker vores børn ind i vat. Alfred skal have lov til at være en dreng, der cykler og klatrer i træer. Og Lasse ligeså, siger hun, selvom hun godt ved, at offentlighedens gabestok aldrig er langt væk for dem, der befinder sig i rampelyset.
Læs hele interviewet med Stine Bramsen i denne uges ALT for damerne, der er på gaden torsdag. Her fortæller hun også om et vildt datingliv, om at finde kærligheden på trods og om at blive sat i en offentlig gabestok – både i forbindelse med Alfred og i forbindelse med sin krop.
