Susanne og Rolf Sørensen skal skilles: "Vi skal videre hver for sig"
Susanne og Rolf Sørensen har været nødt til at kaste håndklædet i ringen. De kan alligevel ikke fortsætte sammen i deres ægteskab, fortæller Susanne kort i et interview i ALT for damerne i denne uge. Her sætter hun lidt flere ord på den periode, parret har været igennem.
I slutningen af marts i år bragte ALT for damerne et stort interview med Susanne og Rolf Sørensen. Her fortalte parret hudløst ærligt om Rolfs alkoholmisbrug og om, at de på trods af tidligere udmeldinger om skilsmisse, havde tænkt sig at kæmpe for deres ægteskab.
Det har de gjort. Men de har tabt kampen, fortæller Susanne nu.
"Vi er begge to smadder kede af, at det ikke lykkedes at redde vores ægteskab. I begyndelsen af året troede jeg virkelig, at jeg havde det i mig at kunne tilgive. Der er en stor kærlighed i at kunne rumme, at der er et bump eller tre i ens ægteskab, når man har været sammen så længe. Men jeg kunne mærke, at jeg ikke har lyst til at blive det mennesker, jeg var på vej til at blive."
Hvilket menneske var det?
"Jeg kunne ikke finde ud af at få tilliden tilbage. Og jeg har mindst af alt lyst til at blive sådan en kvinde, der kommer med små spydige bemærkninger. En, der har mistet tiltroen til sin ægtefælle. Men jeg elsker stadig Rolf og har et kæmpe ønske om, at…"
Hun holder en pause og prøver at finde de rette ord.
"Altså, jeg har tænkt mig at gøre mig stor umage for at blive verdens bedste ekskone, ligesom jeg prøvede at være verdens bedste kone. Vi skal ud af vores ægteskab på en god måde og have en god fremtid sammen hver for sig. Jeg kunne godt ønske Rolf helt derhen, hvor peberet gror, men jeg vender det om og tænker, at jeg er så taknemmelig for, hvad jeg har oplevet i livet sammen med ham. Jeg har haft et vidunderligt liv, og alt det gode, jeg har oplevet, kommer aldrig skidt tilbage. Derfor kan jeg faktisk godt kigge på billeder fra vores liv nu og tænke, at det er okay. Det kan godt være, at Rolf en gang imellem havde en anden dagsorden, men jeg var lykkelig der."
"Jeg har hele tiden elsket mit liv, og jeg er stadig vild med mit liv. Jeg elsker mig selv som den mor, jeg er, og jeg har selv taget alle beslutninger i mit liv. Rolf har aldrig trukket noget ned over hovedet på mig, så jeg tror også, at vi kan blive skilt med fuld respekt for hinanden. Det lyder så banalt, men jeg tror på be better not bitter. Jeg ønsker virkelig at komme af med de negative følelser. De har været en læremester på min vej, men nu skal de væk, så de ikke sætter sig som en sten i hjertet."
Så det er din beslutning, at I alligevel skal skilles?
"Ja. Jeg kan desværre ikke tilgive. Vores moralske livskompas peger i hver sin retning. Og jeg kan heller ikke længere hjælpe Rolf. Jeg ønsker ham det allerbedste, og det gør jeg også, fordi jeg ved, at så har mine børn det godt. Det er meget sørgeligt, at vi ikke længere skal være sammen, for vi elsker stadig hinanden. Men nej, jeg kan ikke gå længere, og vi skal videre hver for sig. Rolf skal også videre."
Hvad er det vigtigste i den proces?
"Det, der er i fokus, er at få børnene godt igennem det. Og det er også, at vi alle ved, at det har været en stor, stor kærlighed, men nu skal vi hver især finde vores egen vej."