Når
Svea tænker tilbage på sin barndom, husker hun den som tryg og rar. Hun husker
duften af kaffe om morgenen, den hjemmelavede aftensmad på spisebordet og
forældrene, der altid var lige i nærheden.
Hun længdes efter dengang, et
plaster og et glas saftevand var nok til at fikse de ting, der gjorde ondt. Det
sætter hun også ord på i sangen ”Legepladsen”, der er en del af hendes nyligt
udgivet debutalbum:
For
nu' det kun livet, der gynger
Rutsjebane af følelser
Ik' sandkassen jeg synker ned i
Og
netop legeplads-analogien er i dag vigtig for Svea. Det er rammen for en
tilværelse, hun tog for givet som yngre, men som i dag har en helt anden
betydning for hende.
”Jeg
havde travlt med at vokse op. Jeg glædede mig bare til, at jeg måtte blive
længere oppe og bestemme selv, ligesom min storebror måtte. Men nu, hvor jeg er
ældre, er der jo også fulgt andre bekymringer og tanker med,” siger hun.
Farvel
til barndommen
Voksenlivet
bankede på, og Svea kunne ikke vente med at springe ud i det. Hun skulle væk
fra den lille by, hun voksede op i, ind til storbyen og de store muligheder. Da
hun startede på gymnasiet, boede hendes venner allerede inde i København, så
Svea hoppede ofte på et tog ind til byen hver dag efter skole. Selvom
gymnasietiden kun lige var begyndt for Svea, var hun allerede på vej videre.
”Da
vi så var færdige, havde jeg ikke sabbatår ligesom mine andre venner, hvor jeg
tog ud at rejse og var på højskole. Mit sabbatår gik ud på at tjene penge, så
jeg kunne flytte hjemmefra og tage i studiet for at indspille musik. Jeg fik
allerede nogle forpligtelser der, der bandt mig fast.”
Svea
sprang en del step over, som man tit forbinder med en klassisk dansk ungdom, men
det har ført hende til der, hvor hun er i dag:
”Alt
i alt er jeg glad for de beslutninger. Det har jo ført mig til, hvor jeg er nu.
Hvis jeg først var startet for to år siden, var jeg ikke nået lige så langt.”
Selvom
Svea havde de hurtige sko på og fuld fart fremad dengang, betyder det ikke, at
hun ikke kan stoppe op og kaste et blik på sit yngre jeg.
”Jeg
synes jo ikke, at jeg er for gammel til at lege eller have det der fjollede og
lidt mere legende syn på livet. Det er jo heller ikke mere seriøst end som så.”
