Ta’ en pause i Toscana

– Og I kan bare komme ned til morgenmaden i jeres badekåber – ja, også til frokost, lyder det fra vores vært på det femstjernede spahotel Fonteverde i Toscana. Hørte jeg rigtigt? Kan man virkelig sidde i restauranten i sin vissengrønne frottésag med badetøfler på? Det må prøves, siger jeg, mens mine andre rejsekammerater virker mindre overbeviste.

Næste morgen lister jeg tidligt op. På med badedragt. Jeg smyger mig ind i kåben. Og så ned gennem det fornemme hotel, der ligger i en overdådig villa, der har tilhørt den indflydelsesrige italienske familie Medici.

På vejen møder jeg en italiensk dame i fuld krigsmaling, godt med spray i håret og fuldstændigt ulasteligt klædt på. Jeg føler mig lidt bondejokket i min mundering og når da også lige at stikke snuden indenfor på restauranten og notere mig, at alle sidder i fuld påklædning. Så er jeg den, der er smuttet. Tilbage på værelset og på med det normale tøj, før jeg bevæger mig ned igen.

Men helt ærligt, så havde jeg ikke behøvet den manøvre. For hotellet mener helt alvorligt, at man skal slappe af, og man skal gå rundt i sin badekåbe hele dagen, hvis man har lyst til det:

– Vores kunder skal ikke stresse op på værelset og skifte tøj før frokost, hvis de lige kommer fra spaet og i øvrigt snart skal have en behandling. De skal kunne slappe af her, siger hotellets direktør, Antonino Cardillo.

Og straks her den første morgen, hvor jeg endelig har fået sat mig, dukker der da også et par badekåber op.

Omklædt igen går turen så til den første spaoplevelse, det etruskiske bad, hvor der både er varmeplader, man sidder på i en slags grotte, tyrkisk bad og sauna. Vi er dog et par stykker, der er lidt utålmodige. Udenfor skinner solen, og de skønne udendørs pools står og damper. Hotellet ligger oven på to varme kilder, og det er det 37 grader varme let svovlholdige vand fra dem, der strømmer gennem alle hotellets pools. På den lidt kølige årstid er det en fryd at kunne stige ned i poolen indenfor i varmen og så ellers svømme udenfor. Duften af den rene, krydrede, svale bjergluft kombineret med, at du har hele kroppen dække af det bløde, varme vand. Aaaah!

Læg dertil en fuldstændig forrygende udsigt ud over de sprælske, bløde toscanske bakker i Orciadalen. Vi kan se tre toppe med middelalderborge på her fra hotellet. Og bagest er der så lige en kant af vulkanske bjerge.

Det er pænt.

Læs også: "Firenze er indbegrebet af Italien"

Efter frokosten er det tid til opdagelse på egen hånd. Vi går den lille tur op til den nærliggende landsby, San Casciano dei Bagni. Også den har sin egen middelalderborg, der står sølvgråt mod den knaldblå himmel, og adskillige hyggelige gader. Vi kommer midt i siestaen, men ejeren af en bar, der også sælger lokale specialiteter får øje på os og lukker os ind.

Vi er flere, der falder for hans helt friskpressede, ufiltrerede olivenolie – en liter for en hund. Og så har de skønne, hjemmebagte italienske kager. Fluks er der smagsprøver på en sprød, krydret småkage, der smager, som om rosinerne i den har ligget i noget italiensk vino. Dem snupper jeg!

Godt tilfredse går vi hjemad. Vil dog også gerne ha’ en trøffel med. Og det lykkes faktisk at købe en dagen efter, hvor hotellet får ringet Gianni op. Han har butikken Podere Bulgherino nede i byen og kommer lige hjem i frokostpausen og åbner sin butik, så vi kan købe. En ægte hvid trøffel leveret i lukket syltetøjsglas. Er du her lidt senere på året (fra september til januar), kan du komme med ud at lede efter dem.

Tilbage på hotellet venter flere oplevelser. Vi får lov at komme med i køkkenet, hvor chefkokken, Salvatore Quarto, lærer os at lave pizza. Ok, den er vi så rimeligt med på. Mere interesserede bliver vi, da han løfter sløret for, hvordan han laver ”verdens bedste” tiramisu. Vi fik den dagen før og ved, at det ikke er pral. En af hemmelighederne er småkagerne pavesini. Det er helt forkert at bruge lady fingers til denne ret. Det skal være disse små tungeformede kager, der er svære at opdrive i Danmark, men et tjek her bagefter viser, at det italienske supermarked, Supermarco i den gamle fiskerihavn i København, har en kæmpe pakke til 21 kr.

Og for at det ikke skal være løgn, mødes vi så lidt senere til vinsmagning. Hotellet ligger ikke langt fra Montalcino, hvor en af Italiens bedste og berømteste vine, brunelloen, laves, så det er et område med virkeligt gode vine. Vi får ikke serveret en eneste fuser på hotellet, og vi er flere, der er ved at falde i svime over den lækre lokale chardonnay, vi får til frokost.

Efter middagen falder selskabet lidt sammen. Vi har også ligget længe i det varme spavand og fået massage, så vi er trætte på den gode måde.

Næste morgen venter morgen-hiken ledet af hotellets træner. Og det er ikke tænkt som en slentretur. Helt afslappet vandrer vores guide ned ad bjerget, men på mine ben går det lynende stærkt. Vi gør dog holdt i det forrige århundrede – eller noget, der ligner – da vi stopper hos en bjergbonde og beser hans lyserøde grise, der har deres sti i en del af hans huse, og beundrer de flotte rødbrune haner, der løber rundt udenfor. Opad er tempoet det samme, og jeg kan kun sige, at det her var kardiovaskulært på den fede måde, og at jeg havde totalt ømme ben i to døgn efter.

Så er det jo kun skønt, at vi lidt senere på formiddagen skal i den såkaldte Bioaquam Circuit, en cirkel af diverse spadyser. Nogle er inde, andre er udenfor, og igen er det skønt at ligge i boblevandet og lade sig massere, mens vi kigger ud over landskabet. Det trætter aldrig.

Vores ophold rundes af med frokost. Her dukker tiramisuen op, som vi selv var med til at lave i går. Men inden vi når dertil, er der mulighed for at teste adskillige toscanske specialiteter. Begejstring vækker især de gode oste kombineret med de sennepssyltede frugter – den såkaldte Mostarda. En perfekt kombination.

Fonteverde Spahotel er helt klart et luksushotel, men det er med sine 78 værelser ikke skræmmende stort.

Her er femstjernet service. Står du og ser på spaghetti-salaten ved buffetten, kommer der straks en tjener til. Det skal du ikke bakse med. Selvfølgelig øser han op.

Og vil du ha’ din espresso med på terrassen, er det også ham der bæ’r. Men det sker med et smil. Og alle formår at rumme vores skandinaviske humor, der ellers ikke altid bliver modtaget lige vel.

Så her er hyggeligt. Og skulle jeg være så heldig at komme her igen, er én ting i hvert fald sikkert.

Jeg vil ha’ badekåbe på. Til morgenmad.

Læs også: Tag på eksotisk spa-ophold

ALT for damerne var på denne tur inviteret af Cimber Sterling.