Tammi Øst: "Folk tror, at jeg er stærkere, end jeg er"
Skuespiller Tammi Øst om at tilbringe en dag med Hitler, om at droppe selvhjælpsbøgerne for børneopdragelse og om at føle sig ligeværdig med mænd.
Er der et karaktertræk, du misunder mænd for at besidde?
– Hvis de har lavet et projekt, er de fuldstændig overbeviste om, at det er pissegodt. De har en vældig selvtillid omkring det. Hvis jeg nogle gange har sat noget i gang, så tænker jeg: gud nej, men er det nu også godt nok? Jeg synes bestemt, at vi kvinder kan lære noget af mænds åbenlyse glæde ved dem selv og det med at undgå at hænge sig for meget i noget.
Hvad antager folk fejlagtigt om dig?
– At jeg kan klare alting. De tror, at jeg er stærkere end jeg er, og det bilder jeg dem nok også selv ind. Jeg lægger vægt på at have en attitude, der signalerer, ”at jeg nok skal klare det selv”. Så det kan være
vanskeligt at få folk til at forstå, at jeg ikke selv kan alt.
Hvis du kunne vælge frit, hvem ville du så helst til-bringe en dag sammen med?
– Jeg kunne være ret nysgerrig på at tilbringe en dag med Hitler. Ikke fordi jeg tænker, vi kunne have det skiderart sammen, men det er et mysterium for mig med den slags mennesker. Jeg ville ikke turde spørge ham om særlig meget og forvente at få sympatiske svar om hans dårlige samvittighed, men blot være en flue på væggen eller lege. at jeg var hans allierede.
Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet indtil nu?
– At få børn. Ja, det er et svar lige til højrebenet. Alle de beslutninger, som handler om at gå den rette vej, er gode. At sørge for at være sammen med de mennesker, som er gode for en, og blive der, hvor man er tænkt til at være. Ikke lave for mange svinkeærinder ved at gøre noget, man i virkeligheden ikke rigtig har lyst til, bare for at please nogen eller tjene penge. Prøv og lev, så du er allermest i kontakt, med det du gerne vil i kontakt med.
Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv?
– Det er jo et svært spørgsmål. Hvis der kun var én ting, jeg kunne udpege, ville jeg synes, at det var mærkeligt. Når man bliver ældre, er der en masse erfaringer, og de væver sig ind i hinanden som et stykke strikketøj af garn, der næsten ikke kan pilles fra hinanden. Det hele hænger sammen. I sidste ende har jeg vel lært, at jeg er et meget okay menneske.
Hvad har du især lært af at blive mor?
– At de var bedre til at opdrage mig, end jeg var til at opdrage dem. Det kom bag på mig, men drop alle selvhjælpsbøgerne om, hvordan man opdrager børn, og kig i stedet på dem, og se, hvad de lærer dig om, hvordan du skal være over for dem.
Hvad er den mest mindeværdige oplevelse fra din barndom?
– Jeg kunne godt lide den aften, hvor det ringede på døren meget sent, og min onkel trådte ind ad døren. I hånden havde han en kælk. Sammen tog vi ned til søerne og kælkede. Min far fik endda indgraveret mit navn i kælken. Jeg har den dog ikke mere.
Hvornår føler du dig værdsat?
– Jævnt hen hver dag, synes jeg. Når jeg vågner op hver dag, føler jeg mig værdsat. Det er ret fantastisk.
Hvad indebærer feminisme i dag for dig?
– Det indebærer, at man som kvinde bliver ved med at insistere på, at man har lov til at være her, selvom man er 60. Man kan stå om aftenen og spille en rolle, som normalt bliver spillet af en mand (Richard III, red.), og det synes jeg er et stort feministisk projekt. På den måde føler jeg mig mere ligeværdig med det mandlige køn, som jeg også holder meget af.