Som niårig blev Tanya udsat for overgreb – skyldfølelsen endte med at forme hendes liv
Tanya Tranholm Jensen levede med svigt og seksuelle overgreb og begyndte som ung at tage stoffer og strippe – for hun følte ikke, at hun var mere værd. Selv om hun kom ud på den anden side, har skammen klæbet til hende. Indtil nu, hvor hun har gjort endelig op med den.
Tanya Tranholm Jensen har taget tilløb til at skrive bogen i flere år. Hun er stoppet op adskillige gange undervejs, har tabt modet og fortrudt. Og nu ligger den her alligevel. På bordet foran hende. Historien om hendes liv.
'Afklædt – Retten til et liv fri af skam', hedder den. Og det er det, det hele handler om: at få lov til at leve uden at skamme sig. For det har Tanya gjort det meste af sit liv. Skammet sig over det overgreb, hun blev udsat for som barn, og over det liv, der fulgte – som stripper, pornomodel og telefondame på et bordel i en verden, hvor alt var til salg.
"Jeg tror, at de fleste unge kvinder, der bliver en del af den branche, bærer på en historie," siger Tanya i dag.
"Der er en grund til, at de er endt i en verden, hvor de overtræder deres egne grænser og stiller deres kroppe til rådighed for andre. Det er de historier, jeg gerne vil gøre opmærksom på, ved at fortælle min egen."
Blev en pleaser
Annonse
Den 44-årige kvinde ligner den, hun er: et voksent menneske med en karriere, et godt ægteskab og to børn. Hun bor sammen med sin familie i en stor villa i Nakskov. Med to biler i carporten og en stjernekikkert på øverste etage, hvor store loftsvinduer sikrer udsigt til verdensrummet.
Livet er godt. Ja, faktisk lykkeligt. Men sådan har det ikke altid været.
"Jeg voksede op i en familie med misbrug. Min far var alkoholiker, og det prægede os alle sammen," fortæller Tanya.
"Mine forældre havde ikke overskud til at passe på mig og mine søskende og give os den tryghed og stabilitet, som alle børn har brug for, så vi prøvede bare hver især at overleve, så godt vi kunne. Jeg oplevede min storebror som udadreagerende, mens jeg selv blev en pleaser, der søgte tryghed og kærlighed uden for hjemmet. Og det gjorde mig sårbar."
I en periode på tre år, fra Tanya var ni, til hun fyldte 11 år, blev hun udsat for seksuelle overgreb af en mand i nabolaget. Og det kom til at forme hendes liv og følelse af værd.
Kroppen som valuta
"Jeg begyndte at se mig selv som en, der kun havde værdi i kraft af min krop og det, den kunne være for andre," forklarer hun.
Annonse
"Selv om jeg forsøgte at holde fast i de gode ting – de venner, der ville mig det godt, skolen og mine fritidsaktiviteter – var det, som om jeg hele tiden blev suget ind af miljøer, der var rå og brutale. Fordi det var her, jeg følte mig hjemme og blev bekræftet i det, jeg troede om mig selv: At jeg ikke var mere værd."
Som 15-årig begyndte Tanya at tage stoffer. Hun blev en del af bandemiljøet, flyttede hjemmefra og begyndte at crashe på andre menneskers sofaer. Når der blev krævet noget til gengæld, betalte hun ved at overskride sine grænser. Kroppen blev en form for valuta.
Da hun få år senere kom i kontakt med to fotografer, der skød nøgen- og pornobilleder, var det, som om hun kunne tage kontrollen over, hvem hun solgte sin krop til, i stedet for at lade andre bestemme, hvad hun ”skyldte”.
"Det begyndte relativt uskyldigt med 'side 9-billeder' (til Ekstra Bladets side 9, red.), men det udviklede sig hurtigt," fortæller Tanya.
Annonse
"Selv om jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle posere og bevæge mig, var jeg god til det vigtigste: at overskride mine egne grænser. Jeg kunne slet ikke mærke nogen grænser, havde ingen, så jeg gjorde bare alt, jeg blev bedt om."
Danmark så med
Tanya begyndte at arbejde som stripper i private hjem og på klubber og lavede billeder, der blev stadigt mere pornografiske. Og så blev hun en af de såkaldte 'Stripperkongens piger', der i 1990’erne blev portrætteret i et realityprogram på TV3, så hele Danmark nysgerrigt og forarget kunne følge med, når unge kvinder gik på scenen og smed tøjet.
"Det var i begyndelsen et liv, jeg var mærkeligt stolt af. Jeg tjente penge, var lidt kendt og følte, at jeg havde en form for kontrol, fordi jeg troede, det var mig, der bestemte," husker Tanya.
"I dag lyder det helt vanvittigt at høre mig selv sige de ord. For nu ser jeg den branche som ydmygende og kvindefornedrende. Men jeg bildte mig ind, at jeg var stærk og fri – men jeg var bare en vare, som andre kunne udleve deres behov igennem, mens mine behov og mine grænser var ikke eksisterende."
Da Tanya som 19-årig blev mor til en lille pige, begyndte der imidlertid at ske noget med hende. Hun mærkede et ubehag og en lede ved den verden, hun var en del af.
Hadede mændene
"Alligevel havde jeg svært ved at bryde ud," fortæller Tanya.
"Først da jeg fik en tjans som telefondame i et bordel og begyndte at sælge andre kvinders kroppe, fik jeg nok. Jeg hadede de mænd, der svigtede deres familier og købte sex hos unge piger. Og jeg hadede mig selv for at være en del af det," fortsætter hun og opsummerer:
"Det var først, da jeg så, hvordan andre blev udnyttet, at jeg kunne stoppe udnyttelsen af mig selv."
Hun søgte om hjælp hos kommunen, fik stillet en lille lejlighed til rådighed og blev hjulpet i gang med en uddannelse. Samme år mødte hun Mikael, som hun er gift med i dag. Og et nyt liv begyndte.
"Alligevel er det, som om skammen over mit gamle liv er blevet ved med at klæbe til mig," indrømmer Tanya.
"Jeg har altid følt skyld over det overgreb, jeg blev udsat for som barn. Og det liv, der fulgte. Selv efter så mange år med terapi og et liv med en mand og en familie, der elsker mig og netop giver mig den kærlighed og følelse af værd, jeg manglede i min barndom, har skammen haft fat i mig."
Det er derfor, at den bog, hun blev ved med at udskyde, skulle skrives.
"Fordi den er et opgør med den skam, som mange, der har oplevet svigt og overgreb i barndommen og derfor har levet hårde liv, oplever," siger hun og slår fast:
"Og fordi vi ikke har noget at skamme os over."
