Mød kvinden, der startede ’Me Too’-kampagnen, længe før hashtagget eksisterede

“Black women are for grown-ups”.

Ordene står skrevet på den sorte T-shirt, som Tarana Burke har iført sig bag skrivebordet i New York.

ALT.dk møder hende til et interview på Skype – og vi er langt fra det eneste medie, der vil tale med den 44-årige amerikanske aktivist for tiden.

For selvom #metoo-kampagnen først gik viralt, da skuespilleren Alyssa Milano den 15. oktober opfordrede kvinder på Twitter til at dele deres historier om seksuelle overgreb i kølvandet på flere anklager om sexchikane rettet mod filmproduceren Harvey Weinstein, så går 'Me too'-kampagnen meget længere tilbage. 

Allerede i 2007, længe før hashtagget eksisterede, lancerede Tarana Burke nemlig en 'Me too'-kampagne for at støtte unge sorte piger i belastede miljøer, der – præcis som hun selv – var blevet ofre for seksuelle overgreb.

Flere amerikanske medier – og Alyssa Milano selv – har nu krediteret Burke for at være kvinden bag 'Me too'-budskabet, der har spredt sig som en steppebrand på de sociale medier i disse uger, hvor hashtagget #metoo er blevet delt over 1,7 millioner gange alene på Twitter. 

Og det massive omfang af kampagnen er stadig ikke helt til at forstå, fortæller Tarana Burke til ALT.dk.

Hvad er din reaktion på, at #metoo-kampagnen er gået viralt på denne måde?

- Ingen kan nogensinde forberede sig på et øjeblik som det her. Jeg er meget taknemmelig for, at seksuelle overgreb er blevet en del af mainstream-samtalen på denne her måde. Det er sådan noget, man kun kan drømme om.

Hvorfor lancerede du 'Me too'-kampagnen dengang?  

- Da jeg startede med at arbejde med unge piger, vidste jeg, at jeg ikke ville have, at nogen af dem skulle have de samme oplevelser, som jeg har haft, og gå rundt med den smerte. Jeg vidste også, at en healingproces er vejen til et godt og fuldendt liv, så 'Me too' har handlet om at finde indgange til healing for unge mennesker, senere for voksne, sorte kvinder og nu for alle. For det er ikke skabt til at være ekskluderende. Alle som har lidt på grund af et seksuelt traume skal kunne finde trøst.

Hvordan blev ordene 'me too' en del af kampagnen?

- Det kommer sig af, at jeg var ude for en situation, hvor jeg ville ønske, at jeg selv havde sagt 'me too'. Jeg stod for at arrangere en lejr, hvor en af deltagerne, en ung pige, fortalte mig sin historie (om et seksuelt traume, red.). Men jeg var meget ung og havde ikke de nødvendige værktøjer til at håndtere det, så jeg sendte hende videre til en anden. Jeg ville ønske, at jeg i stedet var blevet siddende med hende, og at jeg havde fortalt hende, at hun ikke var alene, og at jeg også var en ’survivor’ (har overlevet et seksuelt overgreb, red.). Den lille ting kunne potentielt have ændret hendes liv, og jeg ved ikke, om det har gjort uigenkaldelig skade på hende, men jeg ved, at jeg ikke havde det godt med, at jeg ikke kunne sige det højt og i stedet måtte se hende i smerte i det øjeblik.

Hvorfor er ordene 'me too' så vigtige i sådan en samtale?

- Hvis du og jeg snakker sammen, og du fortæller mig om nogle traumer, du har oplevet, og mit svar til dig er: “åh, det er virkelig sørgeligt, det er jeg ked af at høre”, så får du ikke nødvendigvis lyst til at fortælle mig mere.  Du accepterer måske min sympati, men du siger nok bare: “tak, det sætter jeg pris på.” Forskellen ligger i den måde, man responderer på. Hvis du svarer med et “det skete også for mig”, så kan det åbne op for en helt anden samtale. Og det kan være en samtale, du aldrig før har haft, fordi du aldrig connectede med et andet menneske, som forstod. Andre gange er ”me too” det eneste, en person kan overskue at sige, og det er nok. Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, behøver du ikke give alle detaljer til en person, der har været igennem det samme. De forstår. Der danner sig øjeblikkeligt et bånd. Så sympati lægger på en måde lidt afstand mellem dig og den anden person, mens empati trækker jer tættere på hinanden. Det er derfor, vi siger ”styrke gennem empati.”

Men folk sidder jo bag deres computerskærm og skriver '#metoo' – tror du, det vil få flere til reelt at snakke med hinanden og netop starte den samtale?

- Jeg har lige talt med nogle mennesker, som indkaldte til et møde på deres arbejdsplads, fordi så mange af kollegaerne havde skrevet #metoo på sociale medier, at de blev enige om, at de blev nødt til at snakke om det. Så det starter samtaler og giver folk mod til at afsløre gerningsmændene. Det får konsekvenser i den virkelige verden, og jeg tror til dels, det handler om, at folk ikke føler sig alene. Jeg kan huske, hvor alene jeg følte mig; det var som om, at der ikke var et eneste andet menneske i verden, der havde oplevet det, som jeg havde oplevet, og som virkelig ville kunne forstå.

Har det overrasket dig, at så mange kvinder har været udsat for seksuelle overgreb og seksuelle tilnærmelser?

- Jeg har været mest overrasket over, hvor mange mennesker der har været villige til at åbne op. Jeg er ikke overrasket over antallet af ofre, men over hvor mange mennesker, der har fundet mod til at inkludere sig selv på grund af hashtagget.

Nogle har kritiseret, at #metoo-kampagnen dækker over mange forskellige former for seksuelle overgreb og sexchikane – fra cat calls til fuldbyrdet voldtægt. Hvad tænker du om det?

- Jeg tænker, at folk ikke forstår, at der er et stort spektrum inden for kønsbaseret vold og sexchikane. Cat calls og uønskede befamlinger er indgangen til en form for vold, der er meget værre. Det er med til at skabe en kultur, der siger, at den slags er acceptabelt. Noget af det, jeg vil, er at kigge på de strukturer, der er til stede i vores samfund, som er grobund for seksuel vold. Et af de systemer er det patriarkalske samfund, som siger, at mænd kan gøre, hvad de vil; at de har magt over kvinder eller queer-personer og kan bruge den dominans på den måde, de har lyst til. Det er den slags forestillinger, der holder seksuel vold i live.

- Så jeg tager afstand fra det, når folk siger, at vi skal skelne mellem en berøring af et bryst og voldtægt af et barn – for selvfølgelig er der en forskel. Det er to meget forskellige ting, der kan have enormt forskellige konsekvenser, men vi kan heller ikke adskille de to. De falder begge under den samme paraply, og det er den paraply, vi prøver at demontere.

Du startede 'Me Too'-kampagnen for 10 år siden, og alligevel var det først, da en kendt hvid skuespillerinde og en Hollywood-skandale blev indblandet, at budskabet gik viralt – hvordan har du det med det? Hvilken rolle spiller race og social klasse i det her, tror du?

- Race spiller altid en rolle. Jeg har nok sagt dette hundrede gange før, men det er meget sandt: seksuel vold kender ingen race, køn eller klasse, men responsen på seksuel vold er enormt præget af race, køn og klasse. De forhold er med til at bestemme, hvordan folk reagerer på det.

- Det smukke ved det, der sker i øjeblikket, er, at jeg har fået en platform. Mit arbejde kunne let være blevet overset, men nu repræsenterer jeg en stemme for de marginaliserede grupper og kan tage dem med mig.

Hvad vil du arbejde for fremadrettet?

- Det er ikke ofte, at vi på denne måde får adgang til mainstream-samtalen, så det er en fantastisk mulighed. Jeg er bare en lille sten i mængden af mennesker, der arbejder hårdt og i nogle tilfælde har dedikeret deres liv til denne sag. Nu er tiden inde til at udnytte dette øjeblik, så vi ikke mister momentum.

- Mit arbejde centrerer sig meget om ofrene, og jeg vil gerne hjælpe dem med at bearbejde dette øjeblik. Jeg er bekymret for, at vi potentielt kan have en masse mennesker på de sociale medier, som har det svært. For hvad sker der, hvis du skriver #metoo i din status, og ingen liker eller kommenterer eller siger noget? Hvad er konsekvenserne af det? Overvej hvor meget mod, det har krævet for dem at stå frem. Eller hvad sker der, hvis man ikke har lyst til at tage del i diskussionen? Hvis man bare ønsker at komme videre i sit liv og bruger Facebook til at slappe af og grine med vennerne og nu konstant bliver trigget, fordi ens timeline er overfyldt med #metoo.  Så vi arbejder på at have nogle opfølgende diskussioner og afholde nogle arrangementer, hvor eksperter kan hjælpe folk, som har haft det svært efter at være stået frem.

- Vi vil også gerne tale om det her på et højere niveau. For der er selvfølgelig en individuel respons, men der er også en kollektiv respons, og der tror jeg, at vi skal ændre samtalen, så den ikke kun handler om individer som Harvey Weinstein eller Bill Cosby – de her skurkemænd, som vi bliver ved med at tale om på en ”se hvad de gjorde ovre i Hollywood”-agtig måde, for nej. Det er ikke kun i Hollywood. Vi er nødt til at ændre samtalen og kigge på nogle af de systemer, der er med til at muliggøre og tillade seksuel vold – fra kapitalisme og patriarkatet til de måder, som vi individuelt og kollektivt responderer på seksuel vold. Det er sådan nogle samtaler, vi gerne vil sætte i gang.  

Har du et budskab til de kvinder i Danmark, der har brugt #metoo-kampagnen til at fortælle deres historie – eller dem, som måske gerne vil, men endnu ikke har gjort det, fordi de frygter for konsekvenserne?

- Hvis jeg kunne tale til dem direkte – uanset om de er stået frem eller ikke er stået frem – så ville jeg sige, at de i disse tider skal passe på sig selv. Det her handler ikke kun om at stå frem med en statusopdatering, det handler også om alle de følelser, der følger med. Vi ved godt, at seksuelle overgreb og sexchikane handler om magt, så det, vi går rundt med som overlevere, det er følelsen af, at vi har mistet magt og kontrol over vores kroppe. Så jeg mener, at beslutningen om at stå frem eller om ikke at stå frem, begge er måder, hvorpå man tager kontrollen tilbage. Det er begge beslutninger, og som overlever af seksuel vold skal man lykønskes for det. Det er modigt. 

- Så jeg ville sige til dem: Vær opmuntret og pas på jer selv. Hvis du ikke er stået frem, er det OK. Du skylder ingen din historie, og du skal gøre det i dit eget tempo. Hvis du er stået frem, så skal du have det godt med det, men også tage dig tid og rum til at bearbejde det. Aktivismen løber ingen vegne. Vi er nogle, der er klar til at kæmpe kampen, og så er der nogle, der endnu ikke er klar. Og det er OK.

Tarana Burke, 44

Foto: Alex Udowenko

Tarana Burke stiftede i 2006 den amerikanske ungdomsorganisation Just Be Inc., der har haft særligt fokus på at hjælpe unge sorte piger fra belastede miljøer ift. seksuel vold. Burke lancerede en 'Me Too'-kampagne i 2007 for at sætte fokus på problemet og brugte dengang hjemmesiden MySpace til at sprede budskabet, længe før hashtagget eksisterede. Hun har selv været udsat for et seksuelt overgreb og er i dag direktør hos organisationen Girls for Gender Equity.