Her er 27 tegn på, at du er en vaskeægte Gen Z
Siger du ofte ’spurgt’ til andre personer? Og har du dine personlige pronomener stående på Instagram? Tillykke, du er et barn af din tid. Alt.dk har samlet 27 tegn på, at du er fra Generation Z.
Generationskløften har alle dage været leveringsdygtig i lidt kærligt drilleri. Den ældre generation mener, at de unge er pakket ind i alt for meget vat, mens de unge synes, at de ældre er for dårlige til at tale om følelser.
Én ting er i hvert fald sikkert: Enhver generation har hver sit særpræg og kendetegn – nogle er mere flatterende end andre. Vi har tidligere sat både Boomere og Millennials under kærlig lup – og nu er turen kommet til de såkaldte Zoomers.
Zoomers – eller ’Generation Z’, som de oftest kaldes - dækker over de personer, som er født i år 1996-2012. De er den første generation, som er vokset op i en verden, hvor Web 2.0 har været den nye normal. De er derfor digitale eksperter og kan nemt jonglere mellem de forskellige online platforme. Det ligger ganske enkelt under deres hud.
Gen Z’s er også konkurrence-orienteret. De har en stærk fornemmelse af deres ’jeg’ og føler, at de både skal præstere bogligt, socialt og personlighedsmæssigt.
Alt.dk har samlet en liste over 27 kendetegn, der afslører, at du er en ægte Gen Z. De drilske stikpiller skal naturligvis læses med et glimt i øjet og med hjertet på det rette sted.
27 tegn på, at du er fra Generation Z
- Du er tilbøjelig til at sige ’Sådan der’ for meget, når du snakker med vennerne.
- Du bruger astrologi-appen ’Co-Star’ for at se, hvor godt dit stjernetegn matcher med dine venners.
- Du er ’woke’ på de sociale medier og skriver dine personlige pronomener på Instagram. Det er en vigtig identitetsmarkør for dig.
- Personer, der kun bruger punktum på Messenger, er kolde og bryske, synes du.
- Du elskede quiz-programmet ’Amigo’, ’Rutsj’, ’Hannah Montana’ eller ’High School Musical’-filmene, da du var mindre.
- Gigi Hadid’s vodka-pasta opskrift er din go to.
- Når du søger job, tænker du lige så meget over, hvad jobbet kan gøre for dig og din identitet, som hvad du kan gøre for arbejdspladsen.
- TikTok stjæler dagligt syv timer af din dag.
- Bratz og My Little Pet Shop hører til helt inde i din hjertekule.
- Du synes, at ’X Factor’-dommeren Simon Kvamm udstråler kæmpe daddy-vibes.
- GoSuperModel eller Movie Star Planet er ikke volapyk i dine ører.
- Du har enten været glødende ’Directioner’ eller ’Belieber’-fan. Intet imellem.
- Du har danset og skrålet med til ’Hits For Kids’-CD’erne, da du var mindre. Uden skam.
- Du bekymrer dig om klimaet og går derfor i genbrugstøj og hæklede sager fra din farmors klædeskab.
- Du har ejet ’Kawasaki’-sko. Gerne dem i beige, sorte eller med ’Burberry’-tern. Du havde også Papfars Pige-tøj.
- Alt med ugler.
- ’Streak’ på Snapchat og den daglige BeReal er en vigtig del af din hverdag.
- Du brugte frikvarterne i folkeren på at sende forskellige sange på mobilen via ’Bluetooth’ til dine venner. Her var det alt fra kunstneren Akon til Shakira.
- Dine hummelsokker var trukket godt op over dine Adidas-bukser. Var du helt fræk, havde du også Adidas-jakken i pangfarve.
- Blå-skrift-krig eller prikkekrig var en ting på Facebook.
- Du er forelsket i sangeren Harry Styles og drømmer om at skrige ’LEAVE AMERICA!’ under hans koncerter.
- Du har et profilbillede på din Instagram-profil, hvor man kan se, at du holder din Iphone.
- Muleposen fra butikskæden ’IRMA’ er dit kæreste eje. Også selvom du handler i Netto eller 365.
- Du er typen, der ironisk siger ’spurgt’, når du er ligeglad med det, andre siger.
- Billie Eilish er allerede er en legende i dine øjne.
- Du har højst sandsynlig en hemmelig profil på Instagram, hvor du tjekker de personer ud, du ikke følger på din hovedprofil, men som du gerne vil snage lidt i uden at blive opdaget.
- Din yndlingsserie som barn var Isas Stepz, og du var dybt forelsket i Marco.