Råd fra eksperten: Sådan undgår i konflikt over arv og testamente
Begravelsen er overstået. Tilbage står sorgen, tomheden – og et bjerg af praktiske opgaver, der skal løses. Boopgørelser, konti, der skal lukkes, og arv, der skal fordeles. Og hvordan undgår man skænderier?
Mange danskere er bekymrede for, at deres nærmeste skal ende i en arvestrid efter deres død.
Juristen Arne Larsson oplever dog sjældent egentlige stridigheder. Men når konflikterne opstår, er det som regel, fordi der dukker overraskelser op, som man ikke havde regnet med.
"Når børn ender i arvestridigheder, er det ofte forældrenes fejl. Fordi de faktisk har behandlet børnene lidt uretfærdigt. De har måske favoriseret et af børnene økonomisk – måske endda mere end de andre i løbet af opvæksten. En oplevet uretfærdighed skaber ofte konflikt. Men forældrene, som f.eks. har givet en gave til et af børnene, synes måske selv, at de har været retfærdige," siger han.
Ifølge Arne Larsson er den mest almindelige årsag til konflikter efter forældres død, at de har undladt at fortælle deres børn, hvad de har tænkt om deres arv. Eller at de har hemmeligholdt gaver, de har givet tidligere i livet, hvilket selvfølgelig kan føre til skænderier blandt de pårørende.
"Som forælder tænker man, at ”det her forstår de nok…”. Mange gør ting uden at fortælle om det, måske fordi de er konfliktsky eller frygter for reaktionen.
Hvis der dukker en overraskelse op under boopgørelsen, som f.eks.: ”Sommerhuset? Nej, men det fik jeg jo for flere år siden!” – ja, så bliver den arving, som ikke engang har fået det at vide, naturligvis både ked af det, såret og vred."
Arne Larssons vigtigste råd er derfor at have modet til at tale med børn og familie om de tanker, man gør sig om sin arv. Det kan selvfølgelig føles utrolig svært at tale om livets afslutning og pengesager. Men hvis man tør åbne op, mindsker man også risikoen for fremtidige skænderier.
"Og hvis man gerne vil hjælpe et af sine børn lidt ekstra, så tag spørgsmålet op, og inddrag de andre: ”Vi tænkte på at give sommerhuset til Annika, de har jo ikke et sted som jer andre, hvad synes I, måske kan I blive kompenseret på en anden måde?”"
En kold afvaskning
Hvis alle arvinger bliver hørt og informeret, er risikoen for en sprængfarlig situation ikke så stor, mener Arne Larsson.
"Det er lettere at acceptere en uretfærdighed, hvis man kender til den fra starten. Men en kold afvaskning ved boopgørelsen indebærer stor risiko for konflikt og i værste fald arvestridigheder.
Hvis man er gift, har fælles børn og generelt har det fint med at lade arveloven styre arven – altså den lov, der bestemmer, hvem der skal arve hvad – så behøver man som udgangspunkt ikke at skrive testamente. Men der kan stadig være grunde til det," siger Arne Larsson.
"Mange skriver testamente for at sikre, at børnenes arv bliver deres personlige ejendom. Det kan være meget uheldigt, hvis det barn, der arver, senere bliver skilt og derefter ser sin arv forsvinde i skilsmissen. Det kan man beskytte sine børn imod – netop med et testamente."
Men hvis man havner i en konflikt efter en nærtståendes død, hvordan kommer man så videre?
"Der kan selvfølgelig opstå gnidninger, men ofte løses de fleste problemer ved hjælp af mægling og vejledning fra bobestyreren – eller en person, der administrerer processen. Uro og mistænksomhed skyldes ofte, at man ikke ved, hvordan tingene kommer til at gå.
Ofte kan information, en neutral person, der siger, ”sådan bliver det”, skabe både ro og accept i den situation. Men opstår der en reel konflikt – så man ikke længere taler med hinanden – må det løses ved, at begge parter får egen juridisk hjælp."
Er der nogen særlige grupper, som er mere tilbøjelige til at blive involveret i tvister?
"Der er mange familiekonstellationer, men ugifte samboende er nok særligt ramt, da de faktisk ikke arver hinanden – heller ikke selvom de har fælles børn. Jeg råder alle, der bor sammen og ønsker at arve hinanden, til at skrive testamente."