Thomas Skov om særlig sang: "Den kan altid gøre mig dybt forelsket i hende igen"

Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?

– Jeg ville gerne undgå at skulle fem uger til Kina igen. Jeg har prøvet det en gang før, hvor jeg var der i forbindelse med tv-optagelser, og der syntes jeg altså, at fem uger var for lang tid. Men jeg tror næsten, at uanset hvor jeg var i fem uger, ville jeg synes, at det var for lang tid. Jeg har fået det mere og mere sådan, at jeg gerne vil hjem i min egen seng og sove. Og det er jo lidt svært, når man er i Kina.

Hvad er det bedste råd, du vil give dine børn?

– Der er mange råd, som jeg gerne vil give dem, men det, som jeg altid vender tilbage til, er, at man skal kunne grine ad sig selv. Det er vigtigt! Hvis man kan det, så går man et godt og solidt liv i møde.

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

– Jeg synes egentlig, at det er, at der begynder at komme en ro. Jeg er på en måde landet i min alder. For et par år siden syntes jeg, at jeg opførte mig ældre, end jeg egentlig var. Det tænker jeg ikke mere. Jeg har aldrig haft det sådan, at jeg er gået i panik over min alder, men jeg har godt kunnet tænke, at mine venner var rigtig unge og havde det rart, mens jeg kørte i Bauhaus. Jeg kører stadig i Bauhaus, men nu nyder jeg det faktisk. For ti år siden ville jeg have forsvoret, at det kom til at ske. Jeg troede heller aldrig, at jeg skulle ønske mig en hyndeboks, men den er øverst på ønskelisten nu, og jeg har nok været mere på genbrugspladsen, end jeg har haft sex det seneste år –

og det har sgu været fint.

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?

– Der er flere. Men mødet med Emilie, som i dag er min hustru, er helt sikkert det ene. Hvis jeg ikke havde mødt hende, så havde jeg ikke haft børn. I hvert fald ikke de to børn. Vi mødtes i DR, hvor vi begge arbejdede, og en dag spurgte hun, om jeg ville med ud og drikke te. Det ville jeg egentlig ikke, men jeg ville gerne ud med hende. Så jeg drak te, og det blev til hus, bil og to børn. Et andet vigtigt møde er det, som jeg havde med Anders Lund Madsen. Det ændrede min karriere, for den startede, da jeg kom i journalistpraktik hos ham.

Hvilken sang betyder mest for dig og hvorfor?

– Dengang jeg mødte Emilie, sang hun i DR Pigekoret, og det, syntes jeg, var ret imponerende. Hun sang sangen ”Tag mit hjerte” solo, og den udgave ligger stadig på Youtube, og er det mest rørende, jeg kan komme i tanke om. Hvis jeg lige har brug for at få et skud forelskelse ind i hjertet, så er det den sang. Den er skøn! Det kan altid gøre mit dybt forelsket i hende igen at genhøre den.

Hvornår har du nydt dit arbejde mest?

– Jeg tror, at det er det med at møde ind og sidde sammen med så mange mennesker, der kan en masse forskellige ting, men som alle trækker mod samme mål, er det fedeste. For jeg har også prøvet at være steder, hvor folk kæmper meget for egne sager og positioner, og det kan jeg godt blive træt af.

Hvornår græd du sidst?

– Jeg fældede sidst en tåre, da jeg læste Politikens portræt af Thomas Vinterberg, som mistede sin datter i et trafikuheld sidste år. Det var så hjerteskærende en artikel, og jeg kom til at tænke på min egen familie. Det tab kan altid få mig.

Hvad antager folk fejlagtigt om dig?

– Tidligere i min karriere kæmpede jeg meget med, at folk aldrig vidste, om det, jeg sagde, var rigtigt. Det kan stadig godt ske en gang imellem. Men det er jo også lidt min egen skyld, fordi jeg bruger en del ironi og sarkasme, så jeg har selv bragt mig i den situation, kan man sige, ha ha.