Kender du de her 11 facts om Tove Ditlevsen?

'Pigesind', 'Man gjorde et barn fortræd', 'Barndommens gade' og 'Wilhelms værelse'. Dette er kun et lille udsnit af nogle af de mange digtsamlinger, noveller, essays, romaner og selvbiografier, som den populære danske forfatter Tove Ditlevsen nåede at skrive i sit forholdsvis korte liv, og som var med til, at hun bliver husket som en af de mest markante danske kvinder inden for dansk litteratur i det 20. århundrede.

Men hvem var den kendte danske forfatter egentlig? Hvorfra hentede hun sin inspiration – og hvorfor endte hun med at tage sit eget liv? Alt det og meget mere kan du blive klogere på her.

Barn af Vesterbro

Tove Ditlevsen blev født i 1917 på Vesterbro i København. Her boede Tove Ditlevsen i en toværelses lejlighed i en baggård i Hedebygade sammen med sine forældre og sin tre år ældre bror, Edvin.

Læs også

Tove Ditlevsens barnebarn fandt mappe fyldt med hemmeligheder - nu kan hun endelig fortælle om dem

Faren, der arbejdede som fyrbøder, var intellektuelt nysgerrig og inspirerede hende til at læse, fra hun var ret lille. I modsætning til faren, som var indelukket af natur, beskrives Tove Ditlevsens mor som dominerende og udadvendt, men havde svært ved at vise følelser og give udtryk for sin kærlighed til datteren.

Forholdet til moderen var meget kompliceret forhold, og det var noget der afspejlede sig gennem hele Tove Ditlevsens liv og opvækst og påvirkede hendes syn på sig selv og ikke mindst hendes selvværd.

En hård opvækst

Allerede inden Tove Ditlevsen begyndte i skolen, kunne hun både læse og skrive, og som 10-årig skrev hun vers og var meget interesseret i salmer og folkeviser. Selvom hendes far fortalte hende, at en pige ikke kunne blive digter, begyndte hun dog som 12-årig at skrive digte. For Tove Ditlevsen blev poesien og litteraturen et frirum fra krævende relationer og livsvilkår, som hun ville væk fra.

Hendes egen 'barndommens gade', hvor hun boede som barn og ung pige, og som har lagt navn til både et digt og en roman, var fuld af farer og fristelser og blev inspiration og en hovedåre i hendes forfatterskab. Tove Ditlevsen har sagt, at "Ingen senere erfaringer kan nogensinde udslette barndommens oplevelser. Man ser alting for første gang i barndommen, og alt andet derefter er kun gentagelser".

Tove Ditlevsen klarede sig godt i skolen, men efter at hun havde bestået sin mellemskoleeksamen, blev hun taget ud af skolen for at arbejde, og hendes forældre skaffede hende en "plads i huset". Siden fik hun også arbejde på et lager og som kontordame.

I selvbiografien 'Barndommens Gade' fortæller Tove Ditlevsen, at hun fik nye sko til sin konfirmation, og at hendes mor i den forbindelse  sagde til hende: "Ja, det er så de sidste par sko, vi forærer dig" og på den måde lod hende forstå, at hun i forældrenes øjne kun havde været en udgift, som de nu slap for. Oplevelsen rystede Tove Ditlevsen så meget, at den går igen i flere af hendes noveller.

Personligt hungrede Tove Ditlevsen hele livet igennem efter anerkendelse. Social status, højere position i samfundet, og angsten for ikke at slå til fulgte hende til døden.

Et meget alsidigt forfatterskab

Som forfatter var Tove Ditlevsen meget alsidig, og hun var kendt for at skrive både digte, essays, noveller og romaner. Som forfatter var hun loyal mod sin baggrund og talte de svages sag. Hun skrev med humor, ironi og sarkasme - også om de helt svære ting som fx forliste ægteskaber, angst og misbrug, og gennem hele sit liv og forfatterskab kanaliserede hun sine følelser og erfaringer ud i litteraturen.

I 1939 debuterede hun som kun 22-årig med digtsamlingen 'Pigesind'. Første halvdel af Tove Ditlevsen forfatterskab kredser specielt om barndommen og ungdomslivets sorger og udfordringer. Den selvbiografiske roman 'Barndommens Gade' fra 1943 er et af hendes hovedværker fra denne periode. Senere blev det i højere grad ægteskabets udfordringer og den moderne kvindes utilfredsstillende stilling i såvel forhold som samfund, som hun beskrev.

Tove Ditlevsen fik desuden inspiration fra sit arbejde som brevkasseredaktør på Familie Journalen og i de vanskeligheder, hun kæmpede med i sit eget liv. Flere hovedværker som 'Ansigterne' og 'Gift' fra 1971 er skrevet i forbindelse med nogle af hendes mange indlæggelser på psykiatriske afdelinger.

Læs også

Sofie Stougaard: 'Jeg havde giftet mig et halvt år, før jeg mødte mit livs kærlighed'

Gift fire gange

Tove Ditlevsens karriere som forfatter fik næring gennem flere indflydelsesrige mænd, og hun var gift flere gange, ligesom hun i en periode var kæreste med digteren Piet Hein.

Tove Ditlevsens første mand var Viggo F. Møller, som hun giftede sig med i 1940. Han var redaktør af tidsskriftet 'Vild hvede'. Viggo Møller blev for Tove Ditlevsen en adgangsbillet til de akademiske kredse, og han opmuntrede hende bl.a. til at stifte Unge Kunstneres Klub, hvor hun mødte ligesindede, heriblandt Piet Hein, som hun siden blev kæreste med.

Ægteskabet med Viggo Møller gik i stykker, og efter at Piet Hein forlod hende, mødte Tove Ditlevsen sin anden mand, den jævnaldrende polit.-studerende Ebbe Munk. De giftede sig i 1942 og sammen fik de datteren Helle Munk. Mens de stadig var gift, mødte Tove Ditlevsen til en fest i 1945 lægen Carl T Ryberg. Hun blev gravid, men vidste ikke, hvem af de to mænd, der var far til barnet.

I selvbiografien 'Gift' fortæller Tove Ditlevsen blandt andet om, hvordan Carl Ryberg fremkaldte en abort ved at give hende en sprøjte med stoffet pethidin – en stærkt smertestillende medicin, som hun siden blev afhængig af. Hun forlod herefter sin mand og i november 1945 giftede hun sig med Carl Ryberg og sammen fik de sønnen Michael Ryberg.

I de følgende år startede Tove Ditlevsens mangeårige misbrug, og hun blev narkoman. På grund af svære depressioner og angst blev hun i 1949 for første gang indlagt på psykiatrisk hospital til afvænning. Hendes misbrug påvirkede familien og ægteskabet, og i 1950 blev hun skilt fra Carl Ryberg. Allerede året efter giftede hun sig dog på ny – denne gang med sin fjerde mand, Victor Andreasen, og sammen flyttede de til Birkerød og fik sønnen Peter Andreasen.

Ægteskabet skrantede, og op gennem 1960'erne og 70'erne var Tove Ditlevsen flere gange indlagt, og i 1973 blev hun skilt. Denne skilsmisse førte til en af flere depressioner, sammenbrud og selvmordsforsøg.  Det siges, at Tove Ditlevsen selv oplevede indlæggelserne på psykiatrisk sygehus som et fristed, hvor hun kom sig fysisk og mentalt, og indlæggelsen på Sankt Hans Hospital, hvor Tove Ditlevsen skrev bøgerne 'Barndom og Ungdom', kaldte hun selv for "den hidtil lykkeligste periode i mit liv".

Sygdom og død

Tove Ditlevsen levede et hårdt liv med flere forliste ægteskaber, misbrug og psykiske problemer. Efter flere år, der var præget af tiltagende psykisk sygdom, indlæggelser og selvmordsforsøg, døde hun i marts 1976 af en overdosis sovepiller, kun 58 år gammel.

Tove Ditlevsen blev begravet fra Kristkirken på Vesterbro og siden begravet på Vestre Kirkegård. Derved sluttede hendes liv på Vesterbro, hvor hun voksede op og levede gennem det meste af sit liv.