Mange danskere
kender Trine Hjorth Bønnerup som psykologen fra ”Gift ved første blik.”
Her råder og
vejleder hun programmets modige par i deres forsøg på at opbygge en stærk
kærlighedsrelation, ligesom hun gerne kommer med støttende ord, når parrene
møder udfordringer.
Hun ved derfor om
nogen, at vejen til den varige kærlighedsrelation ikke altid er ligetil, og til
Hendes Verden fortæller hun nu, hvordan hendes eget forhold til sin mand, også
skulle tage en omvej, før det blev helt rigtigt.
”Han var en del
af min vennekreds, da jeg kom hjem fra Paris, og jeg kan huske, at jeg fra
starten havde virkelig god kemi med ham,” siger Trine Hjorth Bønnerup til magasinet
Hendes Verden uge 51 om det første møde med sin mand.
”Vi prøvede at
være kærester, men det gik ikke. Alligevel var vi altid i hinandens baglomme,
fordi vi havde en særlig forbindelse.”
Først senere, da
Trine Hjorth Bønnerup var i slutningen af sine 20’ere, fandt parret hinanden
igen.
”Der var jeg
parat til at lukke ham ind. Han er sådan et rigtig godt og loyalt menneske. Én
jeg er tryg ved. Han er et familiemenneske med stor omsorg for sine nære, og
det blev endnu tydeligere, da vi fik børn sammen,” siger hun, som sammen med
sin mand har to børn på seks og 11 år.
Trine Hjorth Bønnerup
ved, at hun og hendes mand på nogle punkter er meget forskellige, og det ser
hun en styrke i.
”Han er god til
at være i nuet, hvor jeg nogle gange er oppe i hovedet og med et kvart øje på,
hvad der skal ske i fremtiden. Han insisterer på at tage tingene langsomt. Når
vi holder weekend, lægger jeg oftere planer og har halve aftaler, mens han står
op og får lyst til at lave nogle pandekager.”
Læs hele
interviewet med Trine Hjorth Sørensen i Hendes Verden uge 51. Her fortæller hun
også om at føle sig uretfærdigt behandlet i arbejdslivet som helt ung og om,
hvordan hendes to børn er de største vejledere i hendes liv.