”Råb jagt i gevær, verden er af lava”: 10 ord og udtryk, du (måske) siger forkert

#1: Skyde en hvid … efter noget

Hvis du skyder en hvid pind efter noget, opgiver du det. Og tilsyneladende har Dansk Sprognævn opgivet at få folk til at bruge ordsproget rigtigt. I dag fremgår det nemlig af den danske ordbog, at man også kan skyde en hvid pil efter noget, men hvis det skal være helt rigtigt, er det en pind og ikke en pil, der er tale om.

Og hvorfor så det? Jo, udtrykket stammer fra en gammel handelstradition; Når handlen var gennemført, kastede sælgeren en afbarket pind i skødet på køberen. Derved gav sælgeren afkald på det solgte.

Vi kan hurtigt blive enige om, at det er en mærkelig tradition, men den er i det mindste ikke farlig. Det kunne den hurtigt blive, hvis man brugte en hvid pil…

#2: En bjørnetjeneste – godt eller skidt?

Ja, en (voksen) bjørn er stor, men nej, en bjørnetjeneste er ikke en stor tjeneste, som nogen tilsyneladende tror. En bjørnetjeneste er derimod en handling, som er ment godt, men som ender med at gøre skade.

Udtrykket stammer fra en gammel fabelfortælling, hvor en bjørn kommer til at slå sin ejer ihjel, fordi den vil fjerne en flue fra den sovende ejers pande. Og bruger en sten til formålet. Intentionen er altså god, men udfaldet… knap så godt.

#3: At være helt til hundene

Her er der tale om to forskellige talemåder, der er blevet blandet sammen, nemlig at ”være til rotterne” og at ”gå i hundene”. Førstnævnte dækker over, at man har det elendigt – ofte psykisk eller socialt. Sidstnævnte henviser til, at man går til grunde økonomisk, socialt eller fysisk.

Selvom de to talemåders betydninger minder om hinanden, og man teknisk set godt kan sige, at nogen er ”helt til hundene” – eller kattene, musene eller hestene - er det altså ikke sådan, ordsproget oprindeligt er.

Læs også

Pernille Aalund skulle ændre noget radikalt i sit ægteskab – ellers ville hendes mand skilles

#4: At bære nag eller bære den af?

Ordet ”nag” bruges ikke rigtig i andre sammenhænge, og det er nok en af grundene til, at mange i dag har svært ved dette udtryk. Det hedder imidlertid, at man bærer nag – ikke, at man bærer den af, som nogen siger.

Nag betyder, at man har en skjult vrede eller bitterhed imod nogen, og det er altså en følelse, man kan bære på.

#5: At råbe jagt… nej, vagt i gevær

Det giver umiddelbart meget god mening, at jagt” og ”gevær” skulle indgå i en talemåde sammen, men faktisk hedder det, at man råber vagt i gevær. Det betyder, at man advarer imod en mulig fare og er en gammel militærkommando.

At være ”i gevær” betød at være kampklar, og ”vagt” henviste ikke til en enkelt vagt, men til hele vagtholdet. Hvis man råbte ”vagt i gevær” som kommando, betød det altså, at vagtholdet skulle gøre sig klar til kamp.

#6: Vil du gerne forfordeles?

Nej, det vil du ikke. At blive forfordelt vil nemlig sige, at man får mindre, end man har krav på, eller at nogen behandler én dårligere end andre. Hvis du bliver forfordelt, når der bliver delt kage ud, får du altså det mindste stykke – eller måske slet ikke noget.

I dag tror mange fejlagtigt, at udtrykket betyder det stik modsatte, nemlig at man får mere end andre eller bliver bedre behandlet. Forvirringen opstår måske, fordi man tænker, at hvis man bliver forfordelt, er man den, der får først i fordelingen. Og at det må være godt. Ikke desto mindre har udtrykket altså den modsatte betydning.

Læs også

Her er 9 tegn på, at du er opdraget af en stærk mor

#7: At tage noget på sin kappe er ikke et skulderklap

Indimellem bruges udtrykket ”at tage noget på sin kappe” som en ros. Altså: ”Det har du gjort godt, det kan du godt tage på din kappe”. Det er imidlertid en temmelig anderledes betydning, udtrykket i virkeligheden har. Det handler nemlig om at tage ansvar for noget – som regel noget skidt eller uheldigt.

Udtrykket stammer fra fortællingen om en kvinde, der skulle giftes med en mand, der i forvejen havde børn. Ved alteret tog hun børnene ind under sin kappe, hvorved hun viste, at hun tog ansvar for dem.

Man kan selvfølgelig argumentere for, at det kan være en god ting at tage ansvar for noget godt, men som udgangspunkt er det nu ikke den betydning, talemåden har.

#8: Er verden virkelig af lava?

Nej, verden er ikke af lava. Jorden består af alt muligt andet, men ikke lava, og selv hvis den gjorde, er det ikke sådan, talemåden er. Derimod kan man sige, at jorden er af lave.  

”Af lave” betyder en tilstand af kaos, uro eller ubalance. Hvis verden er af lave, er der altså noget helt galt – for eksempel, at der pludselig dukker lava op rundt omkring. Det kan dog også bruges om mindre håndgribelige fænomener, hvis man for eksempel er utilfreds med en udvikling i samfundet eller en ført politik.

Læs også

'En prut at pille i': 16 skøre udtryk du kender, hvis du levede i 80'erne

#9: Tag det med et gram salt

Man brugte en gang en måleenhed, der hed ”gran”. Den svarer til 0,0621 gram, og det er i virkeligheden den, der bruges i dette populære udtryk – ikke et gram.

Udtrykket stammer muligvis fra en opskrift på universalmodgift fra før vor tidsregning. Her stod der vist nok, at der skulle tilføjes et gran salt til modgiften for at få den til at virke.

Udtrykket betyder, at man skal forholde sig kritisk og ikke tage tingene for bogstaveligt.

#10: Er du brødflov?

Hvis du er lidt småsulten, så ja, så er du brødflov. Det har til gengæld ikke noget at gøre med at være flov på den måde, som mange kender ordet i dag.

I dag henviser ”flov” som regel til at være genert eller skamme sig over noget, men det har også en anden betydning. Nemlig at noget er svagt eller blødt.

I 1900-tallet, som udtrykket stammer fra, var brød en essentiel del af kosten. Og hvis man mangler næring, bliver man svag – eller flov. Brødflov handler altså om, at man er svag, fordi man er så sulten. Nu dækker det dog nærmere over den lille sult, men det har stadig med mad at gøre.