Det var tre uger siden, jeg havde fået invitationen til "Cocktailparty med efterfølgende dans". I al den tid havde den ligget på mit skrivebord. Først ved siden af computeren, senere bag skærmen, fordi jeg ikke kunne holde ud at se på den. I løbet af de tre uger havde jeg fortalt mig selv, at jeg burde takke ja, for jeg kan godt lide ham, som havde inviteret – og det var længe siden, vi havde set hinanden. Samtidig vendte og drejede jeg enhver tænkelig mulighed for at takke nej." Sådan skriver forfatter og journalist Anna Skyggebjerg på side 96. Hun er nemlig introvert – eller indadvendt. Og har det svært i en verden, hvor man helst skal være social, dynamisk, udadvendt – og god til let, festlig småsnak. I dag har vi nemlig en kultur, hvor vi hylder det glade og udadvendte, og flere her på redaktionen kender til, at vi også gerne vil se os selv sådan. F.eks. vores redaktionssekretær Christine:
"Jeg har altid troet, jeg var enormt ekstrovert, men er faktisk bedst til at være til stede på to- eller tremandshånd. I større selskaber bliver jeg tit enig med mig selv om, at de andre nok har mest (klogt) på hjerte, så jeg ikke behøver byde ind med noget."
LÆS OGSÅ: Ugens intro: Et tyndt barn
Men selvom flere af os erkender, at vi egentlig ikke har det godt med store sociale sammenkomster og smalltalk, så kan det være nødvendigt at bryde ud af den introverte rolle. Det har vores korrekturlæser, Marianne, erfaret.
"Længe før jeg vidste, at der var noget, der hed introvert, vidste jeg, at jeg tilhørte den kategori. Men det har tvunget mig ud af busken. For hvis man ikke gider smalltalk med fremmede, så ender man med alt for dybe samtaler med nørden i hjørnet".
Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev, og hold dig opdateret på artikler, opskrifter og konkurrencer på hjemmesiden
