Ung mor: Hvorfor skal jeg elske min mor-krop? Jeg HADER den

Den 9. januar bragte vi et interview med en ung mor, der opfordrede andre unge mødre til at elske deres mor-kroppe for deres egen og deres børns skyld.

Det fik 27-årige Nanna Van den Eede til at reagere, for hvis der er én ting, hun ikke elsker, så er det den krop, hun har fået, efter at have født sine to drenge, August og William på henholdsvis 18 måneder og én måned.

Det skrev hun om på sin Instagram-profil, og vi bringer her en redigeret version af teksten efter aftale med den unge mor:

Det er voldsomt oppe i tiden, at man skal elske sin "mor-krop" for ikke at give et forskruet kropsideal videre til sine børn. Den er jeg helt med på, og jeg ønsker hverken at slette mine strækmærker eller gøre mine to drenge kropsforskrækkede.

Men jeg HADER min krop. Bum, svesken på disken. Jeg er virkelig ked af, hvor 'ødelagt' jeg er efter to graviditeter og tuder næsten dagligt – dels på grund af utilfredshed med min krop, men også på grund af mine hormoner, der fiser rundt som små raketter.

Foto: Privat

Jeg elsker mine børn uendeligt højt, og ja, kroppen har gjort noget næsten umuligt og fantastisk, men SKAL jeg død og pine elske min nuværende mor-krop for mine børns skyld? Hell no, hvis du spørger mig. Det er vel bedre med en glad mor og kone med selvværd og overskud end en grå, deprimeret mokke? I min verden er det netop et forkert signal at sende til mine børn, at mor er ked af sig selv og ikke gør noget ved det, for det kan man godt gøre på en sund måde uden at blive fanatisk.

Og helt ærligt: Jeg kan ikke leve lykkeligt med bløddejsmave, forhøjet BMI (og risiko for alvorlige sygdomme), slap blære, hæmorider, lugtgener, happy sacks (lange patter), 1 km lang hår-udgroning, tør hud, slidt og deformt tøj osv. Jeg ønsker ikke at tilintetgøre mor-kroppen, men blot at bringe den op på et niveau, som jeg kan leve med og være glad for, og det er vel fair nok? Muligvis egoistisk, men det kunne jeg ikke være mere ligeglad med.

Fotografier: Privat

Jeg sætter mine børns og min families behov i første række, naturligvis, men en gang imellem, bare once in a while, bliver man altså nødt til at prioritere mor-tid, så man ikke altid er hende, der ikke nåede et bad inden afgang, hende der ligner udskidt æblegrød med gylp og bussemænd på tøjet, når resten af familien står knivskarpe.

Min frygt er, at jeg blegner fuldstændig, hvis jeg bare giver op. Jeg har ingen ambitioner om at tæske mig igennem diæter og træningsmoduler på rekordtid, for det har jeg hverken tid eller lyst til, men egotid skal prioriteres. Og jeg starter nu, langsomt men sikkert, for ellers kommer jeg aldrig i gang og risikerer at glemme mig selv.

Det kan sikkert virke som et provokerende udsagn for nogle, men det burde ikke være tabu for en mor at sige højt, at hun er ked af sit udseende.

LÆS OGSÅ: Når familien går itu: Den største fejl man kan begå som forældre, er ikke at kunne sige undskyld

LÆS OGSÅ: Leopold er 42 år og barnløs: "Det er en følelse af, at løbet er kørt. Og det e rudsædvanligt trist"

LÆS OGSÅ: 21-årige Julie vil steriliseres