Vær med til at indstille: Hvem er Danmarks sødeste kassedame 2020?
Danmark er fuld af søde kassedamer m/k. Den sødeste sidder måske ved kassen, der hvor du handler. Og igen i år har vi brug for din hjælp til at finde og belønne ham eller hende.
Flemming Rosleff blev både overrasket og rørt, da Hjemmets chefredaktør Marianne Gram en tidlig fredag morgen i april sidste år dukkede op på hans arbejdsplads, Irma på Godthåbsvej i Vanløse.
Hjemmets læsere havde med stort flertal valgt ham som Danmarks sødeste kassedame 2019, og nu stod Marianne klar med diplom, en vognfuld præmier – og et trefoldigt hurra i kor med Flemmings kolleger.
– Jeg er meget beæret, også over at så mange har stemt på mig. Og jeg er mere end overvældet over al den opmærksomhed, jeg har fået i pressen, sagde Flemming, som havde været i både aviser, på tv og i radioen, fordi han som 74-årig tidligere læge og hospitalsdirektør nu stod bag kassen i Irma.
Indstil din favorit
Nu er det igen blevet tid til at kåre Danmarks sødeste kassedame, og igen i år har vi brug for din hjælp til at finde og kåre ham eller hende.
Sådan gør du
Skriv til os og fortæl, hvem du indstiller, og hvorfor du synes, vedkommende er Danmarks sødeste kassedame m/k. Husk at skrive både kassedamens navn og butikkens navn og adresse.
Send brevet til: Hjemmet, Postboks 252, 2100 København Ø.
Mærk kuverten: „Danmarks sødeste kassedame“.
Eller skriv en e-mail til: Danmarks.Soedeste.Kassedame@hjemmet.dk
Brev eller mail skal være os i hænde senest 3. februar 2020.
Sidste år skrev hele 1097 læsere til os for at indstille ikke færre end 377 søde kassedamer m/k fra hele landet. Flemming Rosleff var en af dem – og endte med at vinde.
Send os et brev eller en mail, hvor du kort beskriver, hvorfor netop din yndlingskassedame m/k skal være kandidat til titlen. Husk at skrive både hans/hendes navn og butikkens navn og adresse.
Når redaktionen har modtaget alle indstillingerne, udvælger vi frem finalister, som vi præsenterer i bladet og på Facebook.
Derefter er det op til jer læsere at stemme om, hvem der er Danmarks sødeste kassedame 2020. Med titlen følger også mange flotte præmier, som du kan se her: