Vi er blevet bange for at afsløre vores uperfekte bryster

Det må være dejligt at hoppe i bølgen blå med bare bryster og at føle sig fri til at ligge topløs på stranden. Men jeg ved det ikke, for jeg gør det aldrig – ligesom rigtig mange andre. Ifølge en ny Megafon måling solbader 85 procent af de danske kvinder ikke topløse, og kun fire procent gør. Det er så frugten af 68'ernes forsøg på frisættelse af kroppen. Fire procent bare bryster i 2015.

Kvindebevægelsen i 70'erne vandt vigtige sejre i forhold til ligeløn, ligestilling og fri abort, men de tabte kropskampen. Kampen for den naturlige krop fremfor den seksualiserede, for ikke at være objekt osv. Der var ingen, der videreførte den, og i dag definerer medier og modereportager et snævert, urealistisk kropsideal ned til mindste kussehår, og vi følger tavst og troligt trop.

LÆS OGSÅ: Julie fjernede sine silikonebryster efter 14 dage: "Det var ikke udseendet af dem, men følelsen indeni"

Brystparadokset

Det helt store paradoks i dag er, at der er bare bryster overalt; i reklamer, film, musikvideoer, etc. – vel at mærke de perfekte eksemplarer, der oser af sex. Men når det gælder almindelige kvinders bryster, skal de camoufleres bag push up bh'er og bikinitoppe, og er måske endda forbundet med skam og pinlighed.

Både seksualiseringen og blufærdigheden breder sig fuldstændig uhæmmet. Selv amning skal helst ikke foregå uden for hjemmets fire vægge (de fleste kan nok huske café-debatten). Så mens der kører busser rundt med bare bryster og reklamerer for plastickirurgi, kan mødre ikke amme deres sultne babyer og føle, at det er fuldstændig naturligt og accepteret. Ny-bornetheden har også invaderet svømmehallerne, som er begyndt at lave lukkede brusekabiner. Her er vi endda kun nøgne sammen med andre kvinder, og alligevel synes mange tilsyneladende ikke, det er fedt. Tankevækkende.

"Tænk hvis nogen ser mine hængebryster"

Tilbage til stranden: for hvad forhindrer kvinder i at have bare bryster uanset størrelse og tyngdepunkt? Ikke at det nødvendigvis er et problem at bære bikinitop, overhovedet ikke (frihed til det hele, right?). Men det kan det være, hvis alternativet er at blive overbegloet, eller at man i virkeligheden gerne vil smide den, men ikke tør. Jeg kan berette, at sidstnævnte i hvert fald er tilfældet blandt kvinder, jeg har talt med.

LÆS OGSÅ: "Kvinder skal ikke lave sig om for at passe ind"

Spørgsmålet er så, om det skyldes den massive seksualisering af kvinders attributter eller egen bevidsthed om ikke at leve op til idealet om struttende ungpigebryster?

Jeg tror ikke, den primære årsag er frygt for glubske mandeblikke. Mændene er ikke skurken. Det er snarere ubehag ved at afsløre "uperfekte" bryster og at vise noget, som i vor tid er meget privat og forbeholdt sexpartneren. "Tænk hvis jeg møder én, jeg kender, og så står jeg der med alle mine talenter og hængebryster!", som der var en, der sagde til mig. "Så jeg ruller altså barmen op bag bikinitoppen", tilføjede hun.

LÆS OGSÅ: "Modsat Julie, der ikke havde lyst til at vise sine nye silikonebryster, har jeg ikke lavet andet end at flashe mine" 

Et quick fix

Men så kan man jo bare få fixet brysterne, som busserne fortæller os? Det har jeg da også selv overvejet i et svagt splitsekund, efter jeg havde født og ammet. Men nej. Fandeme nej. Om jeg vil lægge under for et forskruet, urealistisk skønhedsideal, hvor det helst ikke må kunne ses, at man har fået et barn. Men én ting er at fravælge silikoneimplantater – noget andet er være glad for de post-amme-bryster, man har, og at kunne ligge topløs på stranden. Der håber jeg, vi kan nå hen.

Mit ærinde er ikke at udskamme dem, der får lavet bryster, for der skal selvfølgelig være frihed og frisind til det hele. Bare også til de naturlige, mangfoldige bryster. For lige nu har vi det alt for ofte kun godt med vores krop og at vise den, hvis den er hårløs og perfekt – ligesom i medieglansbilledet. Det er fandeme et problem.

Det nye oprør

Men. Der er et stort men. For det er som om noget syder og bobler. Et oprør. Mod det undertrykkende kropsideal.

Politiken har kørt et tema henover sommeren om fraværet af bare bryster på strandene, som også har spredt sig til andre medier. Det sidste halve år har kvinder i hele verden gjort oprør mod det seksualiserede bryst under hashtagget #freethenipple. Og kunstneren Anne Kathrine Sørup er i gang med at crowdfunde til et projekt, hvor helt almindelige bryster i alle aldre skal hænge på busser og metrohegn.

LÆS OGSÅ: "Jeg har sagt til ham: Hvis du ikke får noget sex, er det dit, ikke mit, ansvar"

Tendensen til at modsige det rigide kropsideal i et mere højrøstet fællesskab ses også ved, at kvinder lader håret under armene gro, og at kvinder med runde former eller stomipose poster billeder af sig selv på Instagram.

Er det en vigtig kamp? Ja, for det handler om frihed, selvværd og diversitet. Vi kan ikke med et snuptag ændre medieindustriens seksualisering af kroppen og urealistiske skønhedsideal, men vi kan øge bevidstheden om dets magt over os og give det en fuckfinger.

Lad os give en stor, fed, fælles fuckfinger til forkerthedsfølelser forbundet med det naturlige, og sådan som vi ser ud. Lad os ligge topløse på stranden. Hvis vi har lyst.

LÆS OGSÅ: 10 ting der er vigtigere end sex

LÆS OGSÅ: "Min datter spørger, om hun bliver tyk som mig, når hun bliver voksen"

LÆS OGSÅ: "Du fortjener mere respekt fra mænd"