Vi tester øjencremer, der løser 5 forskellige problemer

Vi tester øjencremer, der løser 5 forskellige problemer

De første linjer

Julie Kraase Brandt Skønhedsredaktør, 26 år tester Kiwi Seed Oil Eye Cream, Antipodes hos Sooluxury.dk, 249 kr.

Den lover: At stimulere kollagenproduktionen, give fugt, køle og genoprette den fine hud omkring øjnene med C-vitamin, avocadoolie og olie fra gulerodsfrø.

Oplevelse og resultat:

Efter at have testet øjencremen morgen og aften i lidt over en måned synes jeg, at min hud omkring øjnene er blevet friskere at se på. Jeg har nydt det lille ritual, og det føles dejligt at supplere med en øjencreme, der giver huden lidt ekstra. Jeg er vild med det økologiske indhold, og jeg synes, at man får meget øjencreme for pengene, men med det sagt kunne jeg godt have brugt en konsistens, der var endnu rigere. Jeg oplevede desværre, at den fugtgivende fornemmelse aftog hurtigt efter påføring, og at jeg op ad dagen godt kunne have brugt mere fugt.

3 ud af 6 stjerner

Løs hud

Christina Bølling Sundhedsredaktør, 50 år tester Stimulskin Plus Divine Eye Cream, Darphin, 799 kr.

Den lover:

Synligt at reducere linjer og rynker, opstramme og løfte øjenkonjunkturerne, reducere mørke rande og hævelser samt at efterlade huden strålende og smidig.

Oplevelse og resultat:

Det er en luksus – og en nødvendighed at pleje øjenomgivelserne. Det har jeg desværre været for mange år om at indse, derfor kan en øjencreme ikke forventes at udrette mirakler på 28 dage, når jeg aldrig tidligere har brugt øjencreme regelmæssigt. Det gør jeg fra nu af, især fordi jeg oplever, at mine øjenomgivelser virkelig har haft godt af det. Færre rynker? Desværre ikke. Men en glad hud.

4 ud af 5 stjerne

Tørhed og sorte rander

Nicola kragh riis Boligredaktør, 38 år tester Powercell Youth Grafter The Eye Care, Helena Rubinstein, 560 kr.

Det lover den:

At mindske synlige ældningstegn som rynker, poser under øjnene og mørke rande forårsaget af en hektisk livsstil. Den lover at have en synligt udglattende og drænende effekt og give øjeblikkelig glød.

Oplevelse og resultat:

Jeg havde aldrig troet, at sorte rande kunne forsvinde med andet end concealer, men nu er jeg blevet klogere. Øjencremen har minimeret de sorte rande, så concealer næsten ikke er nødvendig. Huden om øjnene føles ikke længere så tør, og generelt ser jeg friskere ud efter at have brugt cremen i de 28 dage, jeg har testet øjencremen.

5 ud af 6 stjerner

Sarte øjne

Mia Hessner Sovinsky, Redaktionssekretær, 36 år tester Vinosource SOS Morning Eye Rescue, Caudalíe, 195 kr.

Den lover:

At fugte og berolige huden samt at dræne og aflaste de sarte øjenomgivelser med hvid te og druepolyfenoler (antioxidanter).

Oplevelse og resultat:

Jeg bruger normalt ikke øjencreme, og det føles som en lille luksus hver morgen og aften, når jeg påfører cremen. Min hud suger den til sig på få sekunderver: , så jeg har muligvis brugt lidt mere end den anbefalede mængde. Resultatet er ikke revolutionerende, men huden føles blød og fugtet, og jeg bilder mig ind, at mine øjenomgivelser er mindre hævede og mørke.

5 ud af 6 stjerner

Mørke rander

Susanne Dyrhauge, Artdirector, 52 år, tester Lift Remodelling Eye Cream, Sensai, 1.225 kr.

Den lover:

Friskere, mere klare og glattere øjenomgivelser med ingredienser som Althaea Extract, der øger blodcirkulationen, og mærkets Micro-Mesh Uplifter-teknologi, der øger hudens fasthed og elasticitet, samt at minimere mørke skygger.

Oplevelse og resultat:

Det var svært at mærke, hvornår huden havde absorberet cremen, når jeg brugte den medfølgende applikator, så jeg brugte fingrene i stedet. Min tendens til mørke rande under øjnene er klart blevet mindre i den måned, jeg har testet cremen, men det kunne også hænge sammen med, at jeg har haft to ugers ferie og sovet 8-9 timer hver nat! En rigtigt effektiv creme, der er særdeles drøj i brug og både tilfører fugt og fylde til de fine øjenomgivelser. Huden føles både fastere og fremstår lysere.

4 ud af 6 stjerner

LÆS OGSÅ: Hudpleje: Få nu styr på rækkefølgen

Vi må konstatere, at rynkerne ikke er blevet færre efter at have testet fem nye øjencremer i en måned, men bløde og glattere øjenomgivelser og reducerede mørke rande er en realitet. Læs med her.