Er I også uenige om traditionerne? Her er 2 vigtige råd, du skal have med til snakken

Nu nærmer sig den søde juletid, hvor der skal hygges igennem i familien med lækker mad, juletræer og ikke mindst gaver.

Men netop julens mange traditioner kan også være med til at skabe splid og uenighed i familien. For hvordan tager du snakken med mor, svigermor eller storebror, hvis du gerne vil lave om på juletraditionerne? Det kan være, fordi budgettet er lavt, at du ikke har lyst til at deltage i forbrugsfesten, eller at du bare har nået en alder, hvor gaver fra alle ikke står øverst på ønskelisten.

Vi har talt med coach og parterapeut, Daisy Løvendahl, som genkender problematikken, men understreger, at det ikke kun hører julen til. Uenigheder omkring faste traditioner skyldes ofte generationskløften i vores familier, og de viser sig typisk omkring jul, barnedåb, bryllup, begravelser, altså alle de store markeringer i livet, hvor vi er sammen på tværs af generationer, og hvor der er mange følelser og forventninger involveret.  

”Hos de ældre generationer har traditionerne været mere faste. Hele efterkrigstidsgenerationen er fx præget af en knaphed, hvor gaverne er enormt vigtige for dem, for gaverne er der, hvor man får noget, som man har virkelig brug for, og det ligger stadig meget hos mange af de ældre. Men igennem de seneste år er vi gået fra, hvad man hør og bør, til et større fokus på selvudvikling, det autentiske liv, og hvem DU er.  Vi er blevet meget mere fokuseret på, hvad vi selv synes er rigtigt. Og du må gerne have dine egne holdninger,” siger Daisy Løvendahl til alt.dk og fortsætter:

”Vi er i dag som samfund blevet meget mere opmærksomme på, om vi overhovedet behøver den parfume eller bluse. Alle de tanker om klima, anti-overforbrug og simple living er en nyere trend, der i virkeligheden er udtryk for nogle andre værdier,” siger Daisy Løvendahl og forklarer, at det netop er derfor, at det nogle gange kan være svært at nå til enighed på tværs af generationer, når vi har forskellige værdier, og vi tillægger de samme ting forskellig betydning. For nogen kan det ligefrem give en følelse af, at alle deres værdier bliver kastet til side.

Læs også

Juletid er gavetid - og det er faktisk sundt at give

Samtale fremmer forståelsen

Men hvordan skal man så tage snakken, hvis der ikke er enighed i familien? Er det okay at sige nej og melde sig ud af gaveræset, og hvordan får man resten af familien til at forstå, at det ikke handler om kærlighed eller taknemlighed, men at man er nået en alder, hvor det ikke er nødvendigt med flere parfumer, sokker eller grydeskeer?

Vil du gerne undgå, at svigermor, mormor eller mor bliver ked af dit ønske om at ændre på nogle af familiens faste traditioner, skal du fokusere på dialog, og en samtale er ifølge Daisy Løvendahl altså to mennesker, der sidder over for hinanden og taler.

”Det er vigtigt for mig at understrege, at snakken ikke skal foregå på skrift. Kommunikation, der handler om følelser, er nemlig ikke velegnet til skrift. Det egner sig til korte beskeder, men skrift har ikke en invitation til dialog. Jeg ved godt, at mange unge er vokset op med en mobil i lommen og er vant til at skrive, men når man har at gøre med mennesker – især hvis de er lidt ældre – er det vigtigt, at det er en samtale.”

Hun anbefaler, at du starter samtalen med en invitation på kaffe, hvor du kan fortælle, at du har gjort dig nogle tanker omkring julen, og der er nogle ting, som du gerne vil gøre anderledes.

”Brug tid på at sætte tempoet lidt ned og have en ordentlig dialog, fordi det, der er vigtigt for mange mennesker, som bliver bedt om at lave noget om, er at blive set i, at det er svært at lave om.”

Der sker noget andet mellem mennesker, når de mødes over en kop kaffe og taler sammen. Der kommer en højere grad af blødhed ind og et ønske om at forstå hinanden.

”Når I har samtalen, er I stadig i dialog, og selv om I ikke er enige, kan I stadig mærke hinanden, og I er stadig tætte. At sende sms’er gør det meget nemmere at få modtageren til at føle sig anklaget, forkert, ikke set eller forstået. Når folk sidder hjemme og får en besked fra søster eller svigerdatter om, at hun ikke vil have gave i år, er det nemmere at tænke, at nu er jeg fandme træt af de unge, politisk korrekte kvinder og deres skjorter syet af gamle duge. Det bliver et nej herfra.”

Og kan I ikke mødes, fordi mor, svigermor eller søster bor i Thy, og du bor selv på Østerbro, så gør noget, vi alle lærte under pandemien; inviter til et onlinemøde eller brug telefonen.

Giv plads til hinanden

Den personlige samtale giver altså muligheden for, at I kan finde en løsning, der kan gøre alle glade. Og så skal du selvfølgelig, når du er i samtale med andre, vurdere, om det vigtigste for dig er at holde fast i ønsket om ikke at give gaver, eller at give gaver, fordi du gerne vil række ud mod og vise dit familiemedlem, at du forstår, hvad der er vigtigt for hende eller ham – også selv om du har en anden holdning.

”Jeg synes, at det er fuldstændig i orden, at du som voksent menneske tager en beslutning om, hvordan du gerne vil have det, og andre skal ikke nødvendigvis være enige eller validere, hvad du gør.”

Så det er vigtigt, når du tager samtalen, at du i virkeligheden er tydelig med, hvor du selv er, og det betyder, at du har tænkt det igennem. Og har du en partner, er det også vigtigt, at I har talt sammen, så I er samme sted.

”Derfor kan du i samtalen fortælle, hvorfor det her er vigtigt for dig. Men også åbne op for at høre, hvad der er vigtigt for dem. Det er i virkeligheden også en del af den her kommunikation, at du får sagt, hvad du gerne vil, men samtidig får spurgt til, hvad der er vigtigt for den anden part, for at det bliver rigtig jul, og om er der noget, som de helst ikke vil have, at vi laver om på.”

I enhver god kommunikation er vi nødt til at give plads til den anden, fordi i en familie på tværs af værdier og generationer, skal vi have hinanden med.

”Så i en god kommunikation er der i mit hoved både en, her er jeg, og det vil jeg gerne, men også en invitation: hvor er du henne, og hvad er vigtigt for dig.”

Læs også

”Smagen af julen er i vores hjerne og ikke i selve maden”

Vi kan ikke bestemme i et fællesskab

Vi kan ikke styre andre mennesker. Vi kan sætte grænser for os selv og ikke bidrage til overforbruget og købe 47 nye gaver, men vi kan ikke bestemme, hvad svigermor gør. Og i en relation er det også vigtigt, at vi respekterer hinanden.

”Nogle gange skal du tage en overvejelse om, hvad der er vigtigst. Er det at sætte relationen og båndet imellem jer øverst, det vil sige, at du siger ja til en gave, du egentligt ikke ønsker. Eller sætter du dig selv og dine egne principper øverst og siger, at du holder fast og takker nej til en gave.”

Mange gange i livet bliver vi stillet over for den afvejning om, hvad der er vigtigst.

”Personligt er min erfaring, at nogle gange kan det være en god investering at sætte relationen øverst, særligt i familier, hvor I ikke ses så tit. Der er mange familier, hvor relationen er lidt skrøbelig. Du ser måske ikke svigermor særligt meget, og I har ikke et tæt bånd, så de få følelser af fællesskab, hvor I kan føle, at I er en rigtig familie, betyder måske så meget for dem, at det ikke bare er gaverne, du fjerner. For dem er det også følelsen af, at I er en familie,” forklarer Daisy Løvendahl.

Og apropos julen er kærlighedens budskab, at vi ser ud over os selv og forstår, hvad der er på spil for den anden. Så spørgsmålet er, om det kan være kærligt at tage imod gaven fra mor eller svigermor for at glæde hende og vise hende, at hun kan gøre noget for dig?

”Vi kan ikke bestemme i et fællesskab, og vi kan ikke ændre i en tradition ved at sende en sms – det er en misforståelse af, hvor meget der er på spil. Så jo mere du gerne vil ændre, jo mere er du nødt til at investere i det.”    

For det, der sker, når vi bruger tid på at sidde overfor hinanden og tale sammen, er, at vi bliver ikke nødvendigvis enige, men vi opdager, at vi godt kan lide hinanden – også i vores uenighed.

”Du kan styre dig selv og lade være med at give gaven, blive vegetar eller skrue ned for varmen, men du kan ikke bestemme, hvordan søster eller svigermor gør i deres hjem – og det er der også en værdi i,” siger Daisy Løvendahl og fortsætter:

”God kommunikation handler om, at vi giver os tid til at have en dialog og et kendskab til hinanden. Forståelse er ikke det samme som, at vi er enige, men vi får en empati for hinanden, så vi kan mødes om julebordet, hvor nogen spiser and og andre tofu, eller hvad det nu er, ønsket er.”

Summasumarum anbefaler Daisy Løvendahl derfor, at du skal være tydelig i, hvad du gerne vil ændre, men spørg også, hvad der giver værdi hos den anden. Vis, at du holder fast i, hvad du gerne vil lave om, men lyt til, hvad der betyder noget hos den anden. Så får du en indsigt i, hvad der er vigtigt for den anden, og I finder et sted, hvor I begge kan være.

”Og det er i virkeligheden, hvad der er smukt ved et fællesskab, at vi alle lytter til hinanden, og der er ingen af os, som får det helt, som vi selv ville have valgt. Men forhåbentligt får vi alle noget sammen, som vi alle kan være i.”