Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2021

Jørgen Sørensen fra MENY i Harlev ved Aarhus er kåret til Danmarks sødeste kassedame m/k 2021 af ugebladet Hjemmets læsere. Årets vinder er en tidligere forretningsmand, som nu finder glæde ved at give kunderne i kassekøen den bedst mulige betjening.

I MENY i Harlev lidt uden for Aarhus bliver en ellers helt almindelig onsdag formiddag pludselig noget helt særligt for én af butikkens ansatte, 62-årige Jørgen Sørensen.

Ugebladet Hjemmets chefredaktør, Marianne Gram, kommer nemlig ind i butikken og hen til hans kasse med smil på læben, en stor buket blomster og en gavecheck. Her kan hun fortælle en noget overrasket Jørgen Sørensen, at Hjemmets læsere har kåret ham til Danmarks sødeste kassedame m/k 2021.

”Jeg er meget glædeligt overrasket over at høre alle de pæne ting, kunderne har sagt om mig,” siger en glad og overvældet Jørgen Sørensen.

Glad_vinder.jpg

En traditionsrig titel

Det er ottende gang, at hele Danmarks ugeblad Hjemmet kårer Danmarks sødeste kassedame m/k. Kun én gang før er prisen givet til en mand. Det var i 2019 til den tidligere hospitalsdirektør Flemming Rosleff fra Irma i Vanløse.

”Nu er det blevet en fast tradition, at vi kårer Danmarks sødeste kassedame m/k. De fortjener virkelig opmærksomheden, for det er dem, vi møder i vores hverdag, og som har stor betydning i lokalområderne rundt i hele landet. Vi kan mærke, at både kunder og vores læsere går meget op i kåringen,” siger Marianne Gram, chefredaktør på Hjemmet.

Glad_vinder_med_Marianne.jpg

Kunderne i højsædet

Årets vinder, Jørgen Sørensen, har som forretningsmand arbejdet mange steder i verden, og det er kontakten med mennesker, som har været det centrale for ham hele arbejdslivet. Det var det, som gav ham energi, og det er det stadig, for det, Jørgen Sørensen sætter allermest pris på i MENY i Harlev, er kunderne.

"For nogle er det jo sådan, at den kontakt, de får her i butikken, er meget vigtig. Der er mange, der handler to, tre gange om dagen. Og så er der børnefamilierne, som kommer her sidst på dagen, hvor det at handle er et nødvendigt onde. Så er det jo godt at give dem lidt solskin med på vejen," siger Jørgen Sørensen.

Det er vigtigt for ham at give kunderne god betjening, og det får de. Siden 2019 har Jørgen Sørensen arbejdet i MENY-butikken, hvor han faktisk begyndte som rengøringsmedarbejder. Der gik dog ikke lang tid, før han bankede på hos butikschefen og spurgte, om han kunne komme til at være i kassen. Og sådan blev det.

Grammo_overrasker.jpg

Engagement er nøgleordet

En god beslutning. For selvom Harlev ikke er lige så eksotisk som Indonesien eller de mange andre lande, Jørgen Sørensen har arbejdet i, så er det alligevel lige så stor en fornøjelse, for det er købmandsfaget og atmosfæren i butikken, der driver ham.

For chefredaktør Marianne Gram er det da også engagementet, både hos de mange kassedamer m/k, som bliver indstillet til kåringen, og hos Hjemmets læsere, som er afgørende.

”Det er en begivenhed, som engagerer rigtig mange. Man skal huske på, at det er Jørgens egne kunder, som har indstillet ham, og som efterfølgende har stemt på ham. Det viser jo virkelig, hvor stort en betydning han og de andre finalister har for mange i hverdagen. De er med til at give det der ekstra, som vi jo alle sætter pris på,” siger Marianne Gram.

Med titlen Danmarks sødeste kassedame m/k 2021 følger adskillelige præmier for en samlet værdi af mere end 20.000 kroner (se listen nedenfor).

Det kan Jørgen Sørensen tage med sig videre i sit arbejde, som han regner med, bliver endnu sjovere, nu hvor han kan fejre med sine kolleger og kunder.

Jørgen.jpg

De fem finalister 2021

Tidligere vindere af Danmarks sødeste kassedame

2020: Anne Svendsgaard, Q8 i Vojens.

2019: Flemming Rosleff, Irma i Vanløse.

2018: Sussanne Kjær Petersen, Rema 1000 i Torsted.

2017: Hanne Skov Andersen, SuperBrugsen i Næsby.

2016: Susanne Hansen, Rema 1000 i Middelfart.

2015: Rosa Andersen, Lidl i Grenaa.

2014: Gurli Olsen, SuperBrugsen i Allinge.

Præmieliste Danmarks sødeste kassedame m/k 2021

Vinderen af konkurrencen Danmarks sødste kassedame får en række flotte præmier til en samlet værdi af over 11.000 kr samt en gavecheck fra Hjemmet på 10.000 kr. Alt sammen skattefrit.

Samlet værdi af præmier = 11.872 kr.

Trøstepræmier 

De fire finalister får hver især en gavecheck fra Hjemmet på 1.500 kr. samt en lækker trøstepræmie med tre forskellige slags økologisk chokolade fra Økoladen.dk til en værdi af 230 kr.