Hun "stjal" Englands konge

I over 800 år er det ikke sket – at en engelsk konge frivilligt abdicerer. Men Edward VIII opgiver tronen for at gifte sig med den kvinde, han elsker. Amerikanske Wallis Simpson. En fraskilt kvinde med ikke mindre end to forliste ægteskaber bag sig. I radioen udtaler han, at han ikke kan bære den tunge byrde af ansvar og udføre sine pligter som konge, sådan som han gerne ville uden støtte og hjælp fra den kvinde, han elsker.

Briterne er i chok. Og splittede. Edward VIII har en stor stjerne hos folket, som har kendt ham som Prins af Wales. Og mange mener, at han skal kunne gifte sig med præcis den, han ønsker. Men det officielle England spænder ben for hans ønske om at gifte sig med den amerikanske kvinde, som for tid og evighed vil blive bebrejdet hele miseren som den kvinde, der stjal deres konge.

Voldelig ægtemand

Wallis Simpson bliver født i 1896 i Baltimore, USA, og vokser op som enebarn i en pæn, borgerlig familie under navnet Bessie Wallis Warfield. Fem måneder efter hendes fødsel dør faderen af tuberkulose. Bessie vokser op hos sin mor, som trods økonomisk støtte fra velhavende familiemedlemmer må klare sig for beskedne midler, og som ung pige kommer Wallis til at befinde sig i udkanten af den kreds, hun er født ind i. Hvilket passer hende dårligt. Det hjælper, da hun som 15-årig starter på Oldfield, den dyreste skole i Maryland, hvor målet er et at blive en god hustru og finde en rig mand. Her begynder hun også at bruge sit andet navn, Wallis. For den unge Wallis står der meget på spil. For at få den plads i samfundet, hun føler, hun har ret til, skal hun gifte sig til den.

Det bliver den 27-årige pilot Win Spencer, der fører den syv år yngre Wallis op i de højere sociale luftlag. Ham forelsker hun sig hovedkulds i, og de gifter sig i 1916. Wallis' onkel betaler gildet. Men ægteskabet begynder at knirke, da det går op for hende, at hans arbejde overskygger hendes position i forholdet. Desuden viser den charmerende pilot sig at have en skyggeside. Han er alkoholiker og mishandler i flere tilfælde sin nye brud. Wallis er magtesløs og ved, at overklassen ser ned på fraskilte kvinder. Trods frygten for at få det skamfulde stempel lader hun sig alligevel separere og flygter ensom til Washington, som oven på Første Verdenskrig er et glamourøst åndehul.

Spencer er taget til Hong Kong og bønfalder hende om at komme derud. Til sidst giver Wallis efter og tager de syv ugers sejlads ud til Østen for at møde ham. Han ser bedre ud end nogensinde, noterer hun sig. Det siges, at det eneste kinesiske, hun lærer under sit korte ophold, er: „Boy, ræk mig champagnen". Men snart gentager mønsteret sig. Han fortsætter med at slå hende – den ene gang så voldsomt, at hun får indre blødninger. Wallis må indse, at hendes valg af ægtemand har været katastrofalt, og i 1927 bliver de skilt.

Allerede året efter bliver hun gift igen med den engelsk-amerikanske, tidligere officer Ernest Simpson. Denne gang handler det ikke så meget om forelskelse, men om tryghed og penge. Parret slår sig ned i et bekvemt hus med tjenestefolk i Londons mondæne Mayfair-kvarter, og Wallis får god træning i at være den perfekte værtinde ved fine middagsselskaber. Og bliver kendt for sin gyldne replik: „Man kan aldrig være for rig. Eller for slank".

Wallis Simpson er typen, der er konstant i gang – springer op for at ordne noget pynt eller puffe en pude på plads i sofaen. En bekendt skriver om hende i 1944: „Grevinden giver indtryk af terrific neatness. Ikke et hår er ude af kurs. Hendes næse skinner aldrig. Hun sætter aldrig foden forkert." Hver anden dag skal hun have skiftet og strøget sine lagener. Og man siger, at hun kun kan håndtere pengesedler, der kommer direkte fra banken – hvis sedlerne er blevet brugt, skal de stryges. „Jeg er lidt hys, mine venner er altid bange for at sidde ned af frygt for at ugle puderne," indrømmer hun. Og på samme måde får hun senere fuld kontrol over Prins Edward af Wales.

Foto: Getty Images

Kører dobbeltspil

Gennem en ven møder hun Lady Thelma Furness, prinsens elskerinde, som introducerer Wallis og Edward for hinanden første gang 10. januar 1931. Prinsen er en rigtig playboy – meget karismatisk, med sans for de nye tider og omtanke for landets mange arbejdsløse og et romantisk, tiltrækkende ydre. Blondt hår og blå øjne. For Wallis er det a dream come true.

Da affæren for alvor tager fat, noterer Wallis sig, at hun „ikke kan tro, at hun har fået adgang til denne fortryllede verden". Men i virkeligheden er det ikke så nemt at være elskerinde. Hun er stadig gift med Simpson og kører dobbeltspil. Simpson er kommet i økonomiske vanskeligheder, og parret lever over evne.

Rygtet om, at Wallis er Edwards elskerinde, spredes hurtigt, selv om han nægter det over for sin far, Kong Georg V. Og selv om tjenestefolkene finder dem i seng sammen. Som tiden går, bliver Edward kun mere tiltrukket af Wallis' tyranniske manerer og mangel på ærbødighed over for hans position. Ifølge Wallis bliver hun selv først rigtig forelsket i Edward under et cruise på en privat yacht i sommeren 1934.

Edward sniger sig til at præsentere hende for sin mor ved en fest på Buckingham Palace, hvilket gør hans far aldeles rasende. Generelt set blander fraskilte sig ikke med hoffet. Men Edward overøser Wallis med penge og smykker, og to gange i løbet af 1935 holder de ferie sammen i Europa. Wallis får det, hun har higet efter hele sit liv: status og rigdom.

Abdikationen

I januar 1936 dør Kong George V. Da tiltrædelsen af den ny konge proklameres, ser Edward til fra et vindue på St. James' Palace. Med en stadig gift Wallis ved sin side.

Alt ændrer sig markant. Ikke mindst Wallis' position som Edwards elskerinde. Nu er hun pludselig kongens elskerinde. Hans dag er med ét fuld af officielle pligter og møder, men trods det bliver han mere og mere forelsket i hende. Nærmest besat.

I al hemmelighed mødes kongen og Wallis' mand, Ernest Simpson. Ernest siger, at hun må vælge. Wallis ved intet om det hemmelige møde og bliver rasende, da hun finder ud af det. I et brev til kongen skriver hun, „Du og jeg er dømt til vanskeligheder – vores forhold må bedrøveligt afsluttes."

Wallis har nemlig ingen planer om skilsmisse.

Men Spencer har allerede mødt en anden kvinde og indrømmer at have været utro, så skilsmissen er uundgåelig. Og den dag hun bliver skilt, frier kongen med en smaragdring med inskriptionen: „Nu er vi kun hinandens."

Kongens valg er ikke velset og udløser en konstitutionel krise. Premierminister Stanley Baldwin nægter at give tilladelse til, at han gifter sig med Wallis. Wallis er på grænsen til et nervesammenbrud og tager til Sydfrankrig for at undgå pressen. Hun er bange for, at folk skal se hende som den skyldige og forsøger at tale Edward fra det. Men han er fast besluttet på at gifte sig med hende – uanset hvad folk siger og tænker om hende.

Abdikationen sker 10. december 1936. Og Wallis skriver til ham fra Sydfrankrig: „Jeg vil gifte mig med dig! Røre ved dig!"

Edward forlader England næsten med det samme. Og skriver til hende: „Sammen skal vi være stærke, søde skat. Hold om mig – hårdt!"

Et halvt år efter bliver Edwards lillebror, George VI, kronet. Den kongelige familie er i dyb splittelse. De kan ikke acceptere Wallis, og det bliver besluttet, at hun aldrig skal kunne kalde sig „Hendes Kongelige Højhed".

Mødet med Hitler

3. juni 1937 bliver parret endelig gift i Frankrig. Ingen fra den kongelige familie er til stede. Parrets titler bliver Hertug og Hertuginde af Windsor, og efter vielsen slår de sig ned i Paris. I eksil.

Kort efter gør de noget, der kommer til at forfølge dem resten af livet. De takker ja til en invitation fra Hitler, som lige har overtaget magten i Tyskland. Edward er meget imponeret over landets økonomiske udvikling og tror på venskab og på muligheden for at bevare freden.

Det møde kommer til at forfølge parret og tilsmudse deres rygte for altid. Folk betragter dem som nazisympatisører. Wallis bliver sågar beskyldt for at være tysk spion. Da Tyskland i 1939 erklærer England krig, erkender Edward, at han lod sig dupere.

Under 2. Verdenskrig opholder parret sig i Frankrig, Spanien og Portugal for endelig at blive fragtet til Bahamas, hvor Hertugen blive udnævnt til guvernør. Måske håber man, at de her vil blive ignoreret.

Men Wallis mistrives. Hendes fine middage og ekstravagante shoppeture til USA er højst upassende. Desuden ser hun ned på lokalbefolkningen, som hun – i breve til sin tante – kalder „dovne, heldige niggere".

Efter krigen vender de tilbage til Paris, hvor de tilbringer resten af deres tid.

Da George VI dør i 1952, deltager Edward i begravelsen, men Wallis er stadig ikke velkommen. Under et besøg i London i efteråret siger hun til sin mand, „Jeg hader det her land. Jeg vil hade det, indtil jeg dør".

I 1956 bliver parret interviewet i deres hjem og på spørgsmålet om, hvorvidt de nogensinde har funderet over, hvordan livet kunne have været, hvis ikke tingene havde udviklet sig, som de gjorde i 1936, siger Edward: „I de 20 år har vi ikke fortrudt noget som helst".

Og Wallis tilføjer: „Kan du huske, skat, at det aftalte vi allerede dengang på vores honeymoon – at det skulle vi aldrig tale om!"

Senil og sengeliggende

Wallis kommer aldrig ind i varmen hos den kongelige familie, som dog rækker hånden ud i 1967 og inviterer begge, da en mindetavle over Queen Mary skal afsløres.

Året efter begynder hertugindens helbred at vakle. Hun får heftige humørsvingninger og bliver småsenil og skrøbelig. Tilstanden bliver kun værre.

I 1972 dør Edward og får en kongelig begravelse i Windsor Castle. Under ceremonien optræder Wallis forvirret og har svært ved at kontrollere sin sorg. Hun tilbringer de sidste 14 år af sit liv i ensomhed i villaen i Paris. I 1980 mister hun evnen til at tale og er de sidste år af sit liv sengeliggende, i en miserabel stand og bliver madet med ske. I 1986 dør hun, 89 år gammel. Og bliver siden begravet ved siden af sin elskede Edward.

Efter sigende skulle hun havde sagt om sin skæbne: „You have no idea how hard it is to live out a great romance".

Wallis Simpson fik aldrig nogen børn. Ifølge rygterne blev hun steril efter en uheldig/sjusket abort, hun fik i forbindelse med en affære, hun havde i tiden, hvor hun ventede på sin skilsmisse med Spencer. Med Greve Galeazzo Ciano, der senere blev den italienske diktator Mussolinis svigersøn og udenrigsminister.

Foto: Getty Images.

Madonnas laver en film om Wallis

Hertuginden brugte mere end 100.000 dollars om året på kjoler – sædvanligvis fra Dior, Balenciaga, Schiaparelli og Vionnet – og smykkede sig med flamboyante juveler fra Van Cleef & Arpels og Cartier.

På en auktion i 1987 hos Sotheby's indkasserede Wallis' betydelige smykkesamling 45 millioner dollars til velgørenhed. Syv gange så meget som forventet. For nylig blev den karakteristiske Cartier-panter i onyx og diamanter og med øjne af smaragder, som snoede sig om Hertugindens spinkle håndled, solgt for den nette sum af 4,5 millioner dollars. Det dyreste armbånd, der nogensinde er blevet solgt! Faktisk gætter man på, at det var Madonna, der købte den.

Madonna har nemlig skrevet og instrueret en film om romancen mellem Wallis og Edward, „W.E.". Og man forstår vel egentlig godt, hvorfor popdronningen føler sig tiltrukket af den amerikanskfødte kvinde, som var skilt to gange, genskabte sig selv som internationalt mode- og stilikon og blev en af de mest berømte og kontroversielle kvinder i verden.

Madonna: „Hvis Edward VIII og Wallis Simpson dukkede op til et middagsselskab, ville det være som at smide en Molotov-cocktail i lokalet. De var meget kontroversielle – og er det fortsat. Så selvfølgelig er jeg tiltrukket af dem. Edward opgav den mest magtfulde position i verden for sin kvinde. At han valgte at abdicere, var forfærdeligt for mange, og selvfølgelig blev de nødt til at dæmonisere Wallis."

Wallis på film

Wallis er portrætteret af blandt andre Faye Dunaway i „The Woman I Love" (1972 – til tv). Af Cynthia Harris i „Edward & Mrs. Simpson" (1978, mini-tv-serie), Jane Seymour i „The Woman He Loved" (1988 – til tv) og senest Eve Best i „Kongens store tale" (2010).

Wallis Simpson var en af sin tids mest omtale kvinder. Og havde en nærmest seksuel tiltrækningskraft på alle i sin nærhed.

Ellers intelligente folk havde bizarre teorier om Wallis Simpson og hendes evne til at forføre kongen. Det nok skøreste kom fra Lady George Cholmondeley, som mente, at fru Simpson var sendt til England af en fremmed magt for at hypnotisere Prinsen af Wales, at han var bange for hende og tiggede folk om at holde hende væk fra sig, men at det sidst lykkedes hende at snige sig ind i hans soveværelse, og derfra var han hendes slave og fuldkommen besat af hende.