Lola Jensen: Sådan undgår I familiekriser juleaften

Denne artikel blev oprindeligt bragt i december 2010. Efter aftale med familievejleder Lola Jensen  er artiklen opdateret af Lea Holdgaard Hansen.

1. For julen er den samme…

… Sådan lyder en strofe i en gammel julesang, og der er noget om snakken. Juleaften er nemlig en af de aftener på året, hvor alting godt må være præcis, som det plejer. Derfor er familievejleder Lola Jensens første gode råd til forældre og bedsteforældre at sikre, at juleaften er hyggelig og fuld af gode oplevelser for børnene. Dril ikke børnene med at sige, at julen er aflyst i år, fordi I har haft for travlt til at købe gaver, eller fordi I ikke gider at finde pynten frem fra loftet. Lad være med at presse børnene unødigt, selv om det kun er for sjov eller i bedste mening.

Familievejleder Lola Jensen kan huske fra sin egen barndom, hvor hårdt det var at blive slået ud af kurs med (kærlige) drillerier d. 24. december. Faktisk husker hun tilbage på sin barndoms juleaftener med glæde – hvis det da bare ikke var fordi, hendes morfar altid drillede. Hver jul sagde han, at der ikke var råd til gaver i år, at gaverne var glemt eller noget andet forfærdeligt for en lille spændt pige.

"Hver gang fik jeg mavepine og helt røde kinder af anstrengelsen over at være i tvivl. For tænk nu, hvis det ikke var for sjov i år, og jeg blev så træt, så træt af al den spænding, at jeg faldt i søvn under juletræet, lige så snart jeg havde fået mine gaver", mindes Lola Jensen.

2. Læg gaverne i bilen

Det er fint at begynde juleaftensmorgen med den sidste gavekalenderpakke i rækken, men børn skal ikke vænnes til, at juleaftensdag er fuld af gaver hele dagen.

"For små børn op til 5-årsalderen er juleaftensdag jo bare en dejlig dag, indtil vi lærer dem noget andet. Det er os, der giver dem muligheden for at græde over gaver, der ikke må åbnes, så hvis I bare lader være med det fra starten, så undgår I at skulle give gaver, inden I har spist og danset om juletræet", råder Lola Jensen.

Et godt råd er først at lægge gaverne under juletræet, når de skal pakkes op!

"Det er de voksnes behov at se på det bugnende gaveorgie under træet hele dagen, men børn kan ikke tåle spændingen, og det er derfor, de hverken kan spise eller sidde stille, før papiret er flået af. I vores familie ligger gaverne i bilen, indtil de skal pakkes op, og det virker!" siger Lola Jensen.

Hun tilføjer dog, at hvis man har helt små børn (1års alderen) med til julefest, kan man man give dem lidt pakker efter deres eftermiddagslur, aftensmaden, og så er de putteklar og voksne og større børn kan hygge sig med deres gaver her efter.

3. Bevar julens magi

Dette råd gælder alle familier, men måske især skilsmissefamilier, som skal enes om nye traditioner med papbørn, bonus og bedsteforældre. Gennem sine erfaringer med at vejlede familier oplever Lola Jensen en tendens til, at julen i nogle familier bliver gjort til et udelukkende praktisk anliggende. For eksempel med ‘sammenskuds-jul’, hvor alle har én ret med hver, og hvor man kun får en enkelt gave, fordi det er det letteste – for de voksne. Og det er naturligvis alfa-omega at undgå julestress.

"Faren ved det er bare, at julen fuldstændig mister sin magi", mener Lola Jensen.

Hun forklarer, der er en risiko for, at traditionerne helt ryger, og at der bliver serveret tzatziki juleaften, fordi ingen kan overskue, hvordan man ellers skulle gøre alle glade.

"Hvor er selve julen så blevet af?" spørger familievejlederen, som mener, at i det hjem, hvor juleaften skal holdes, skal der pyntes op og dufte af jul.

Juleforberedelserne – som børnene selvfølgelig skal deltage i – skal altså optimalt set gerne bestå af mere end bare at dække bordet til gæsterne, der selv kommer med maden.

4. Stil små slikskåle frem

Når det gælder indtaget af slik, sodavand, kager, konfekt og alt det andet guf, der er så rigeligt af i julen, kan det godt betale sig at sørge for, at slikskålene først kommer på bordet efter maden. Stil ikke for rigelige mængder frem i børnehøjde.

Lola Jensen råder til, at juleaften, hvad det angår, ikke adskiller sig for meget fra hele resten af året. Det vigtige er igen, at juleaften ikke bliver brugt til at opdrage, men til at hygge sig – ikke ved at give los og give lov til alt, men ved så vidt muligt at følge de rutiner, der også gælder årets øvrige 364 dage – og helst uden skældud og bebrejdelser.

5. Spis julemiddag tidligt

Forklar børnene, at juleaften gælder samme regler som alle andre aftener: Man spiser, hvad der er på bordet. Lola Jensen mener nemlig ikke, at børn, der ikke vil have and eller steg, skal have pastaskruer eller leverpostejmadder i stedet for. Børn dør ikke af sult juleaften, og hvis I venter med slik og konfekt til efter maden, kan de fleste børn sagtens spise et par kartofler med sauce.

Til gengæld kan spisetiden godt rykkes til lidt tidligere end normalt, så alle kan være med, og børnene ikke skal blive meget længere oppe end deres sædvanlige sengetid. Spis for eksempel klokken 17, hvis I har små børn med.Så er der god tid til at danse om juletræet og pakke gaver ud, før børnene skal i seng, råder familievejlederen.

6. Tal med børnene om gaverne

Når I endelig når til det tidspunkt, hvor gaverne skal åbnes, kan der nemt opstå tumult: Hvem skal nu pakke den første gave op, og hvem skal tage den næste? I mange børnefamilier ender det tit med skrig og skrål i stedet for hygge, når gaverne skal pakkes op juleaften. Lola Jensen foreslår derfor, at I udnævner en person til at være den, der deler gaver ud én ad gangen.

Desuden er det en god idé, hvis mor eller far guider barnet gennem gaveoppakningen og dermed lærer ham – ikke blot glæden ved at modtage – men også glæden ved at give. Sæt jer sammen med jeres barn, og tal om, at nu bliver morfar vel nok glad, når han skal se, hvad mormor har fundet på til ham. Og gad vide, hvad morfar siger til den gave, Alexander selv har lavet i børnehaven? Så bliver ventetiden på egne gaver knap så lang. Hvis Alexander alligevel bliver utålmodig og spørger: “Er der ikke flere til mig?”, så husk at lægge en dæmper på jeres irritation. Juleaften er ikke til opdragelse, men til hygge. Derfor er det super, hvis I i forvejen sørger for, at der med jævne mellemrum kommer en gave til Alexander, så det ikke bliver uudholdeligt at vente.

7. Lav aftaler om gaver – og overhold dem

Gaver er en vigtig del af juleaften – ikke mindst for jeres børn. Forventningerne er enorme, og risikoen for at blive skuffet er stor. Aftal derfor på forhånd et gaveniveau med dem, som I holder jul sammen med. En aftale, som I samtidig sikrer jer, at alle kan og vil overholde. Ikke mindst hvis I er blandt dem, som har valgt en ‘en-gaves-model’ i år.

"Det er noget nyt, der er kommet, fordi julen skal være så stor og med flest mulige gæster. For at undgå gaveræs aftaler man så, at der kun må ligge en gave til hver under træet – plus selvfølgelig børnenes hjemmelavede", siger Lola Jensen.

Vælger I den model, er det ifølge hende vigtigt, at I så også overholder aftalen, når juleaften oprinder. Mindst lige så vigtigt er det, at I i god tid forbereder børnene på, at sådan bliver det. Det nytter ikke noget, at I først i bilen på vej over til moster Karen fortæller jeres børn, at der kun er en julegave til hver, og at ‘vi bare gemmer resten til i morgen.’ Hvis det er sådan, det er – så forbered dem på det i god tid før juleaften.

"Ellers er det da klart, at børnene hellere vil blive hjemme!", siger Lola Jensen.

Hun foreslår også, at I på forhånd aftaler, hvordan I så gør med de resterende gaver til børnene. I kan for eksempel aftale, at børnene får lov til at pakke dem op, inden I tager over til moster Karen. Med risiko for at børnene får svært ved at forlade de nyligt åbnede gaver.

I kan også gemme de andre gaver til næste dag – eller simpelthen holde jer til en gave per næse. Sidst men ikke mindst bør I aftale, at børnenes hjemmelavede gaver, uanset antal, selvfølgelig gerne må gives juleaften.

8. Lad barnet være julemand

Så er der selvfølgelig spørgsmålet om julemanden. Ham har Lola Jensen faktisk ikke så gode erfaringer med.

"Når jeg taler med voksne i dag, kan rigtig mange huske skuffelsen, da de som 8-årige opdagede, at det slet ikke var julemanden, men bare far, der havde klædt sig ud. Når de fandt ud af, at han havde snydt og løjet for dem i årevis, blev de så kede af det, at det er det, de husker i dag. Det overskygger langt glæden ved julemanden", siger hun.

Et tip kunne derfor være enten at lade det skinne igennem, at det er far eller onkel Thomas, der nu smutter ud og tager hvidt skæg og hue på, eller, endnu bedre, at lade børnene selv være julemænd.

"Hos os har vi altid givet børnene julemandskostumer, så de kunne lege julemænd. Og jublen ville ingen ende tage, når de havde ‘snydt’ os alle sammen og kunne tale med om, at det da var mærkeligt, at de ikke var hjemme, lige da julemændene kom på besøg! Som voksne skal I passe på med at lyve og snyde, selv om det er for sjov. Der er pres nok på julen for børnene i forvejen, og det kan være svært at takle ironi og snyderi oveni."

9. Overhold sengetider

Gå hellere i gang med at fejre juleaften et par timer for tidligt end et par timer for sent. Jeres barn holder ikke til klokken 24 bare fordi, det er juleaften. Et 3-årigt barn kan ifølge Lola Jensen for eksempel ikke tåle at få rykket sengetiden, selv om det er en særlig aften.

"Der er jo ingen grund til at trække tiden, så barnet til sidst bryder helt sammen. Det, jeres lille barn husker bedst næste dag, er nemlig det sidste, der skete aftenen før. Derfor er det synd, hvis juleaften bliver husket mere for sammenbruddet før sengetid end for resten", siger Lola Jensen.

Hun råder til, at I trods jeres barns protester overholder sengetiden nogenlunde, så han går glad og ikke overtræt og hulkende i seng. For de større børn kan sengetiden uden problemer rykkes en smule. Så put de helt små i tide, så resten af aftenen bliver hyggelig for både voksne og store børn.

10. Spring kirken over

Selv om juleaften er – og bør være – magisk, skal vi også, ifølge den erfarne familievejleder, passe på med at proppe for mange nye ting ind på en enkelt aften. Vi voksne drømmer typisk om en juleaften som den i Nøddebo Præstegård med bunker af glade børn og voksne, gaver, sange, julemad og – for manges vedkommende – kirkegang. Men hvis det er den ene gang om året, familien går i kirke, synes Lola Jensen, børnene skal have lov at springe over.

"Der skal ikke mere støj på linjen end højst nødvendigt", råder hun.

Hvis I har lyst til at vise jeres børn kirken, så tag dem hellere med derover i januar, hvor der er bedre plads og rum til, at børnene kan opleve, hvad en kirke egentlig er. En juleaften uden kriser får I nemmest, hvis I sørger for at holde de vigtige, hyggelige traditioner i hævd, som I selv elsker ved julen – og husker at gøre det i et tempo, så børnene kan følge med. Hold en juleaften, I kan overkomme og sammen kan glæde jer til. Det er den sikreste vej til julelys i øjnene hos både store og små.