12 superkræfter der især tilkommer forældre

1. TERMINATOR? Nej, termometer

Du har den måske også? Evnen til at mærke dine børn på panden og med din indbyggede mor-sensor bare instinktivt vide, hvad temperaturen inden for en ganske smal margen er. “Uhh, jeg tror han har lige under 39 i feber”.

Termometer: 38,8. DING! Hvis man så bare kunne bruge samme sensor til at sende en alarm op til øverste etage med besked om at huske grydelapperne, før man forsøger at tage lasagnen ud af ovnen, så ville det være storartet…

2. Empati, sagde du?

Når man får børn, er det lidt som at få briller på efter at have gået med et dårligt syn uden at vide det. Konturerne på alting bliver tydeligere, farverne stærkere og nuancerne så skarpe, at det næsten svider i øjnene.

Bare på følelserne. Det gør sønderrivende ondt i hjertet at være vidne til eller bare læse om andres ulykke. Især, men ikke kun, hvis det involverer børn. På samme måde kan andre menneskers glæde også mærkes langt ind under brystbenet, og både penge og engagement sidder løsere, når det kommer til at donere til velgørende formål, slå et slag for økologien, klimaforandringerne, væmmelige sygdomme eller underbemandingen i børnehaven. Nogle får sågar særligt sensitive tårekanaler, der reagerer på alt ovenstående og mere til, rygtes det.

3. Raske reflekser

En sublim og yderst behændig færdighed viser sig, når et barn falder ud over en kant, en stol tipper, eller en langfingret lømmel får fat i dugen til bedstemors fødselsdag, så tepotten rykker faretruende hastigt mod barnet, og man, uden at have sin fulde opmærksomhed rettet mod guld-klumpen, alligevel ud af øjenkrogen ser det, og får bremset tepotten nano- sekunder, før ulykken indtræffer.

Eller man får grebet barnet med sit ben eller i barnets bukselinning 10 cm over gulvet. Tak, reflekser. Det vides ikke, hvor I gemmer jer, men I er der, uanset hvilken træt tåge denne mor bevæger sig rundt i.

4. Superhørelse

Det kniber givetvis med at høre, når husbonden beder om saltbøssen ved middagsbordet, eller når pakkeposten banker på døren, men lyttelapperne svigter aldrig, når en af ungerne har brug for dig. Forældreører kan faktisk både høre forskel på “at tabe børneskammel ovenpå” og “barn, der dratter ned fra seng eller kommode” – også før nogen vræler.

Og de kan høre, at et barn er vågen og skal lige til at stikke i gråd om aftenen, alene på barnets vejrtrækning. Også selvom ørernes ejermand ellers sad ret fordybet og lappede serier i sig. Fascinerende!

5. Maksimal ydeevne på minimal søvn

Nogle gange kan man forundres over, hvor meget godt, gedigent arbejde man reelt kan få udført med sin ellers trætte pære, der har fået rundt regnet fire timers søvn fordelt i alt for små brudstykker ud over natten. Det er helt sikkert ikke sundt i længden, og måske også en superevne man skal passe på med at prale for meget med, siden den nemt kunne forveksles med opfordringen til at presse os, men den er altså vild nok!

6. Kald mig bare Jens Lyn

Altså, den dér fuldstændigt vanvittige effektivitet, der følger med, efter man er blevet forældre. Stik en mor en lørdag uden børn, og I skal se hende nå fra kælder til kvist med støvekluden, lave ugens madplan og få malet badeværelset alt imens, hun pludselig kom på løsningen på en hovedbryder på arbejdet.

Aldrig har denne mor kunnet udrette mere på kortere tid og med syv andre bolde i luften, end efter børnenes komme. Det gælder også professionelt, hvilket helt klart må veje gevaldigt op for de uundgåelige sygedage med barn, som småbørnsforældre også må trække. Læser du med chef?

7. Den non- sensitive appetit

Det være sig evnen til at spise videre uanset hvilken shitsplosion , spontan opkast eller gigant nys med tilhørende tykke ellevetaller, man netop har været en del af rengøringsholdet på. Det er en underlig evne, for den slags rengøringsmissioner er ikke for sarte sjæle. Forholdt det sig omvendt ikke sådan, ville vi jo i al ærlighed aldrig få noget at spise.

8. Skål-refleksen

Når nu vi ér i den mindre flatterende ende af superheltekræfterne, så er der også refleksen til at lave ’skålen‘ med hænderne, så snart et barn på bagsædet eller midt i dobbeltsengens smørhul laver bræklyd.

Det er rundt regnet verdens klammeste refleks, men hvad sker der lige for den spontane opofrelse, man er villig til at gøre igen og igen?! Også selvom man har erfaret at ’skålen’ ikke redder noget. Den er både utæt og står ikke mål med volumen.

9. Instinktiv børnebeskyttelse

Uanset om du stryger på røveren nedad trappen med dit barn på armen, taber en varm gryde i nærheden af det, eller oplever en hund, der pludselig springer frem og gør og hapser bidsk, når I går tur, så kan du bide spids på, at du helt frivilligt ofrer dig selv for, at barnet ikke skal lide overlast.

Man når slet ikke at tænke, men nedad trappen kommer man på bag og albuer, men med barnet løftet en halv meter op i luften. Og det er kun dig selv, der mærker de varme stænk fra gryden, da den rammer gulvet. Og du gik uden at blinke mellem hunden og klapvognen. Det gør nogle gange fysisk ondt at være blevet forældre, men dén beskyttertrang er altså smuk!

10. All round superhelt

Far kan lave alle de sværeste Lego-konstruktioner, fikse enhver bil eller dukke, der lider efter en lidt for vild leg, og der findes ingen i verden, der er stærkere eller modigere.

Mor kan til gengæld sy ethvert fastelavnskostume, altid finde lige dét man enten mangler eller ønsker sig, hun er evigt tålmodig, og hun kan guddødeme også klippe en sej frisure, selvom hun på ingen måde var udrustet med kompetencerne fra start. Og begge forældre har forklaringer på alt i hele verden. Når det forventes, man kan, viser det sig, at man rent faktisk ér en ganske habil alt-mulig-mand/kvinde. Og det er vel egentligt med at nyde, mens det er sådan, de ser os.

11. Knivskarp retoriker

Man lærer hurtigt at holde simple, skarpe dundertaler, som ikke føles som dundertaler, når man gås på klingen eller bliver stillet nogle af livets helt store spørgsmål af en tumling og et børnehavebarn.

Svarene skal være korte og præcise, al bulls hit anfægtes med det samme, og hvis budskabet ikke serveres med troværdighed og autoritet og en vis hjertevarme, vendes tomlen prompte nedad. Lange videregående uddannelser, go home . I har intet på Knold og Tot-eksaminerne, der falder uden forberedelsestid over en udefineret årrække og på et ukendt pensum.

12. Lydløs som en ninja

Har man først oplevet en ikke-gavmildt sovende pode, der vågner i samme sekund, man træder på det knirkende gulvbræt, eller af et nys du forsøger at kvæle, eller at du forsøger at tilrane dig en bette vingummi fra posen i skuffen, mens barnet er fordybet i leg, så lærer du at være stille på et helt nyt niveau.

Du får mentale kort over, hvor gulvet ikke knirker, og du sender iskolde blikke, der kan dræbe, når andre ikke husker ruten. Du kan også både hikke og nyse uden lyd, når du skal. Du kan høre fjernsynet, når lyden er næsten ikke-eksisterende, og du kan komme absolut lydløst og lynhurtigt i enhver slikembal- lage. En handy evne for med så lidt søvn, som småbørnsforældre står model til, så er sukker faktisk en nødvendig livseliksir.