1. Lær at drikke kaffe. Bare gør det. Nu.
2. Kig på din baby. Asger er min 2. baby, og der er meget nemmere at være på barsel med ham end med Arthur. En af grundene er helt sikkert mere ro. På mig. Ro til bare at sidde i sofaen (uden internetforbindelse eller tv) og stirre på det her lille bitte menneske. Og Ae på ham. Og kysse de bløde kinder helt tørre. Med Arthur havde jeg travlt med alt andet. Støvsugning, oprydning, indkøb, bad. Det må gerne sejle lidt. Babyen er ligeglad, den vil bare gerne sniffe til dig. Og bide i dine fingre. Og det er altså federe end at stæse rundt som Den Hvide Tornado.
3. Anskaf suttebrikker. Asger er en ret glubsk baby, der startede sine første 2 døgn med at skrige på mad. Suttebrikker hærder brystet lidt, men uden at ungen kan tygge hul på det hele. Jeg smed brikkerne efter 2 uger, og det var meget mindre smertefuldt at amme herefter.
4. Ja, det gør nas at amme. Alt andet passer simpelthen ikke. Det går over igen, bevares, men jeg var lykkelig for de der brikker. Også selvom det er noget hejs at skolde hele tiden. Derfor køber du også rigeligt ind af dem. Jeg havde 7 stk.
LÆS OGSÅ: 25 råd til en god ammestart
5. Kig aldrig i spejlet om morgenen. Mit morgenalterego hedder Ulla. Og hun er ikke pæn. Jeg forstår ikke hvordan nyvaskede krøller kan udvikle sig til så fatal en katastrofe over 7 nattetimer. Uafbrudt søvn eller ej.
6. Alt er en fase. Og man skal altid være optimistisk og tro på, at den næste fase bliver bedre, lettere, nemmere og at alt bliver godt igen. På et tidspunkt bliver det faktisk godt. Igen.
7. Husk at købe ammeindlæg inden fødslen. Når mælken løber til, så mener den det. I hvert fald hos de fleste. Det vidste jeg ikke første gang. Og druknede i fontæner der stod vandret ud i brysthøjde. Hvis man ikke har ammeindlæg, kan hygiejnebind bruges. Ikke de tynde trusseindlæg, men nærmere noget a la natbind. Det virker.
LÆS OGSÅ: Vi tester ammeindlæg
8. Medbring sut på barselsgangen. Eller barselshotellet, hvis du er så heldig at komme derover. Vi troede på, at det ikke var godt at give sut hurtigt med Arthur. Derfor gik der 1 1/2 år inden han gad den. Og vi kunne virkelig godt have brugt den det første år. Asger sugede sig fast til alt 10 sekunder efter han så dagens lys, og det var en befrielse at finde sutten frem. Også selvom vi havde besøg af Chefen For Ammemafiaen, i skikkelse af sygeplejerske med hippiefletninger, der holdt længere foredrag om hvordan vi i stenalderen ikke havde sutter, og derfor måtte benytte det der var natuuuurligt. Altså vores bryster. Fortalte hun, efter jeg havde ammet nonstop i 2 døgn. Jeg trumfede hende med, at hvis jeg havde født i stenalderen, havde jeg ikke overlevet blodmangel, og at der heldigvis er sket udvikling undervejs siden dengang. Både til glæde for sultne babyer og deres mødre. Ud med hende og ind med sutten. Og Asger har ikke taget skade. Eller nægtet at spise for den sags skyld. Tværtimod.
