16 knap så sjove ting ved at være højgravid

16 knap så sjove ting ved at være højgravid

Den der lækre glød, alle snakker om, er vist efterhånden bare et resultat af udmattelse og næsesved, og den smukke gravide skikkelse du havde i andet trimester, er blevet forvandlet til en krop, der bare er konstant hævet. Her er 16 op-ad-bakke tegn på, at du er højgravid - men hey, du er snart i mål!

  1. Du kan på ingen måde huske, hvornår du sidst har barberet ben, og med ben mener jeg selvfølgelig bikinilinje.
  2. Du føler dig lidt som en T-Rex med dine alt for korte og uduelige arme og din alt for store krop.
  3. Når en fremmed mand nærmer sig med et lummert blik og siger, at der ikke findes noget smukkere end en gravid kvinde, har du bare lyst til at stikke ham en, fordi du aldrig har følt dig mere svedig og flodhesteagtig.
  4. Du kan ikke længere beslutte, om det værste ved at være gravid er halsbranden, de stikkende ribben eller den konstante følelse af at skulle tisse. Det hele er egentlig bare træls.
  5. Når du taber noget og samler det op med tæerne, kan du pludselig heller ikke længere få hånd og fod til at mødes. Bare giv fortabt og lad det ligge.
  6. Når du bliver inviteret til fødselsdag eller andre arrangementer, krydser du fingre for, at tidspunktet ikke falder sammen med din livsnødvendige to timers lange middagslur.
  7. Når standardkommentaren fra folk du møder er: ”Nå, ingen baby endnu?” (Nej sgu da – prøv at se på maven!)
  8. Når du for tredje gang må genopfylde hospitalstasken med snacks, fordi du hele tiden kommer til at spise dem i smug.
  9. Når du midt i et vidunderligt grineflip overvindes af hormoner og bryder ud i gråd, uden nogen som helst logisk forklaring.
  10. Når du hver nat glæder dig til, at det bliver morgen, fordi du ikke kan finde ro og sove, og du hver dag glæder dig til, at det bliver nat, så du kan slappe af igen.
  11. Du står op midt om natten og spiser, for tænk nu, hvis fødslen går i gang næste morgen, og du ikke når at få morgenmad. Du er ikke et rart menneske, når dit blodsukker er lavt.
  12. Når du er alt for godt opdateret på alle de sociale medier, fordi størstedelen af din tid tilbringes i sofaen med din bedste ven: iPhone.
  13. Når du står i køen i Netto, og din fireårige kigger meget undrende og alvorligt på din mave, og siger:  “Mor, jeg tror, den prøver at komme ud"... 
  14. Når din mand kun kan sige ting på en forkert måde. Selv hvis han giver udtryk for, at han ville ønske han kunne tage alt dit ubehag på sig, så kalder du hans bluff. Det kan jo alligevel ikke lade sig gøre, så den er for nem. Mænd er det svage køn.
  15. Når folk spørger dig, hvor langt du er henne, og du instinktivt tænker, at du efterhånden må være i uge 50-60 stykker.
  16. Du googler alverdens quickfixes til at sætte fødsler i gang, og smider alt for mange penge efter hindbærbladte, amerikansk olie, akupunktur og ananas. Men altså seriøst; hvem kan spise 16 ananas?