5 ting en hjemmegående mor skal sige ”pyt” til

En arbejdsdag flydt med børnepasning, oprydning, madlavning, rengøring – i årevis. Drøm eller mareridt?

Nogle opfatter valget at blive hjemmegående mor som ensomt, uambitiøst og navlepillende, mens andre ser det som meningsfyldt, hyggeligt og opofrende.

Livet som hjemmegående mor har været til diskussion i medierne i lang tid, for stadigt flere mødre vil gerne sætte karrieren til side til fordel for familien, viser tal fra flere sider. I en undersøgelse på voresbørn.dk lyder budskabet fra 20 procent af deltagerne, at de gerne ville gå hjemme, hvis de kunne.

Fordomme om hjemmegående

I USA er det modsat herhjemme helt almindeligt at være en hjemmegående mor, men der er stadig fordomme om det, og især kommentarer såsom ”du skal ikke brokke dig, for du har jo tid til at være sammen med dine børn”, er noget, de amerikanske ”housewifes” må lægge ører til, fortæller moren Jenifer DeMattia, der har bloggen bugsdirtandmommy.

Hun var karrierekvinde men droppede livet på arbejdsmarkedet for at hellige sig familien, og ligesom med alle andre valg i livet er der både fordele og ulemper ved at være hjemmegående mor, har hun fundet ud af.

Hvis du har lyst til at skifte kontoret ud med dagligstuen ligesom en af de 21.000 hjemmegående kvinder, der ifølge Danmarks Statistik sidste år valgte at gå hjemme, er der visse ting, du skal lære at se sige pyt til.

Jenifer DeMattia har oplevet især fem ting som hjemmegående, som hun har lært at give slip på:

1. At skamme sig

Det første år brugte hun på at føle sig skamfuld over, at hun havde mulighed for at være hjemmegående med sine børn. Skam over ikke at yde noget til samfundet. Og over at veninderne ikke kunne relatere til hendes nye livsvalg, når hun ikke længere led af stress over både at passe karriere og familie.

Derfor forsøgte hun hele tiden at fremhæve over for andre, hvor meget hun sled i det for at få drømmen til at leve.

”Nu har jeg fundet ud af, at mine rigtige venner aldrig fordømte mig, og at den person, der fik mig til at føle mest skam, var mig selv,” skriver hun på sin blog

2. At du ikke er supermor

Som hjemmegående er det nemt at sammenligne sig med andre hjemmegående, for mens karrieremødrene er lovligt undskyldt over købekage og takeaway, kan man nemt føle sig som en mindre sej mor, når de andre i omgangskredsen selv laver cremer og tandpasta, bager boller, sylter og strikker børnenes tøj.

Jenifer DeMattia måtte indse, at sådan en mor er hun bare ikke; fordi hun er hjemmegående, er hun ikke nødvendigvis kreativ supermor.

”Men jeg er en kærlig mor, og det trumfer alt,” skriver hun.

3. At fortryde

Egentlig ville hun gerne være den super hippe mor, der har artige børn uden hysterianfald og bare nyder det idylliske liv som hjemmegående. Sådan er virkeligheden bare ikke, og engang imellem fortryder man beslutning om at gå hjemme. For Jenifer DeMattia skete det en gang om måneden – mindst – fortæller hun.

”Jeg husker svagt de gamle dage, hvor jeg afleverede min søn og gik på arbejde. Nogle gange følte jeg, at jeg overraskende nok var mere nærværende over for min søn, når jeg kom hjem. Nu har jeg et job, hvor jeg er brændt ud, men på en eller anden måde bliver gnisten hele tiden tændt, og jeg genvinder al min styrke.”

4. Illusionen om et perfekt ægteskab

Du tror måske, at alle bekymringer forsvinder, hvis blot du kvitter arbejdet for at blive ansat i Familien A/S. Desværre.

Måske er jeres børn mere sensitive, opfarende eller har andre følelser, der skal tages vare på. Måske arbejder din kæreste rigtig meget, nu hvor du har styr på hjemmefronten. Måske lægger den manglende indtægt et pres på jeres økonomi. Der kan være en masse grunde til, at ægteskabet ikke er lyserødt, når man er hjemmegående.

Jenifer DeMattia beskriver det sådan her på sin blog:

”At være gift er en kompliceret dans, hvor det gælder om at sikre, at dine børn er glade, at din ægtefælle er glad, og at du personligt er glad. Det er ligesom, hvis en af jer prøver at danse vals, mens den anden forsøger at danse tango, og du vil opdage, at det kan være lettere bare at opfinde din egen dans.”

5. Usikkerheden

Den perfekte mor står som et klart ideal for dig, men du kigger dig i spejlet og ser hende ikke. Du tvivler på, om du mon gør det rigtige, gør det godt nok, kunne have gjort mere.

Usikkerhed over vores egen formåen er helt normalt som mor, men drop tvivlen til fordel for en selvsikker mor-rolle, og lad ikke billedet af, hvordan man bør være, ødelægge din evne til at blive den bedste mor, du kan, lyder Jenifer DeMattias sidste råd.

”Selv de dage, hvor jeg føler mig nedtrykt, husker jeg på, at jeg er heldig at kunne gå hjemme med mine drenge. Det har været min største glæde og min største udfordring. Så har jeg overhovedet en grund til at klage over at være hjemmegående? Svaret er ja. Absolut. Men kun så længe jeg er villig til at ændre de ting, der ikke fungerer, og omfavne de ting, der gør mig særlig i forhold til mine drenge.”