Anne Cathrine har fravalgt børn: "Jeg har trukket mig fra nogle relationer"

Hvad var din motivation for at skrive bogen Akvariet?

“Jeg er selv lige fyldt 40, og mens 20’erne i min vennekreds handlede meget om at få kærester og etablere sig med dem, har 30’erne handlet om at få børn. Det betyder, at flere af mine tætteste venskaber har ændret natur, og det er et tema, der flyder gennem hele Akvariet: Den sorg, hovedpersonen Vigga oplever, da hendes bedste veninde Maiken bliver gravid, og deres ellers så symbiotiske relation begynder at forandre sig.”

Hvornår og hvorfor besluttede du, at du ikke selv vil have børn?

“Jeg tænker det som en beslutning, jeg bliver ved med at tage, på den måde forstået, at min kæreste og jeg løbende snakker om, hvor vi står, og hvordan vi har det med det. Indtil nu er vi hver gang endt samme sted, men jeg synes ikke, det er noget let valg, og heller ikke ét, der ikke ville kunne ændres i morgen, hvis vi skiftede mening. Der er heller ikke bare én grund, men det vigtigste er nok, at ingen af os sådan for alvor har lyst."

"Hvis vi virkelig havde villet det, er jeg sikker på, vi ville have prøvet, og i et andet liv, med en anden partner, kunne jeg sagtens være blevet mor. Men sådan som tingene har formet sig, vælger vi at vægte tid til at dyrke vores arbejde, interesser og vigtige relationer. Vi sætter også begge to pris på masser af tid med os selv og på muligheden for at fordybe os i de ting, vi laver. Vi er helt enkelt glade for det liv, vi har.”

Hvorfor er det relevant at tale og skrive om venskaber, der udfordres af graviditet og børn?

“Jeg synes, vi har haft gang i en spændende samtale om moder- og forældreskab i nogle år nu. Der har for eksempel været en bølge af litteratur om de knap så lette eller lykkelige aspekter ved det, herunder fertilitetsbehandling og tabsfortællinger, ligesom der er et stigende fokus på den gruppe af os, der vælger slet ikke at få børn. Uanset hvilket hold man er på, vil man have nogle vigtige relationer, hvis liv pludselig bliver meget forskelligt fra ens eget, og hvordan navigerer vi så i det? Det synes jeg er vigtigt at undersøge.”

Læs også

"Er der en voksen til stede?" Katrine har været til sit første forældermøde - og det gik ikke stille for sig

Har du selv oplevet konflikter på grund af dit (fra)valg?

“Heldigvis har jeg været forskånet for de store konflikter. Men der har været en del akavede situationer, når folk spørger, om vi har børn, og så ligesom leder efter en forklaring, når svaret er nej. Og så har jeg faktisk selv trukket mig fra nogle relationer, hvor spørgsmålet hele tiden blev taget op, som om det var en smerte, jeg skulle krænge ud af, eller personen så det som deres job at overbevise mig om, at jeg var i gang med at træffe det forkerte valg. Den slags bliver anstrengende i længden."

"Helt lavpraktisk har jeg selvfølgelig også oplevet, at mine veninder med børn har fået mere travlt, og at mange af de gamle måder at være sammen på er forsvundet. De foretrækker måske at holde nytår med andre par med børn, tage på ferier med andre børnefamilier og den slags, og jeg forstår det hele. Men man må sige, at de søde børn har skabt nogle store forandringer i mit sociale liv.”

Hvorfor tror du, at det fortsat kan opleves som et tabu, når man som kvinde vælger ikke at blive mor?

“Det at få børn og være forældre er jo noget af det mest fundamentale, man kan tænke sig, og selvom vi ser et opgør med mange af de mere traditionelle opfattelser af kvinderollen i de her år, er dét med at stifte familie stadig noget, langt de fleste af os gerne vil og sætter meget højt. Og når der er etableret så stærk en norm, vil det uvægerligt være belagt med noget tabu at gå imod strømmen."

"Jeg forstår også godt, at folk kan undre sig, hvis de selv føler det som en drift eller et meget stærkt ønske. Men det virker også, som om nogen bliver decideret provokerede af vores fravalg, og det har jeg sværere ved at forstå. Det er jo ikke ment som en kritik af andres måde at leve på; det er ikke et statement, men et dybt personligt valg med fordele og ulemper.”

Læs også

Melissa Bentsen lagde håndklæder foran døren, så hun kunne græde i fred

Hvilke gode råd ville hoved karakteren i din bog give Vores Børns læsere, hvis hun kunne?

“Nok først og fremmest, at der findes andre måder at være sammen på, selvom der kommer børn. Det er ikke alt eller intet. Og så ligger der nok også et krav til accept som et budskab i bogen; Vigga skal lære, at ting og relationer forandrer sig over tid, og at det er et vilkår ved livet. Men det, at vores forhold udfordres, betyder ikke, at vi skal lade være med at elske."