Tidlig pubertet? Her er tegnene, du skal holde øje med hos dit barn

Puberteten forbindes tit med teenageårene, men i de senere årtier er alderen, hvor de første pubertetstegn viser sig hos de danske piger og drenge, faldet. I dag er det derfor på ingen måde unormalt, at børn kommer i puberteten længe før, de bliver teenagere. Tværtimod.

For langt de fleste danske børn begynder udviklingen mellem 8-9 og 13-14 års-alderen. For piger et års tid tidligere end for drengene.

Cecilia Ramlau-Hansen fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet fortæller, at der findes data for alderen ved første menstruation helt tilbage fra 1840. Derfor ved vi, at piger dengang i gennemsnit var cirka 17 år, når de fik den første menstruation. I dag er de omkring 13 år.

Udviklingen ses tydeligt ude i skoleklasserne og står klart for de forskere, der har fulgt den tæt siden begyndelsen af 1990’erne. Her undersøgte man for første gang de københavnske skolebørn i et større, systematisk studie, som viste, at gennemsnitsalderen for de første pubertetstegn – som hos pigerne melder sig et par år før menstruationen – på daværende tidspunkt var på 11 år.

Læs også

Nyt studie: Pandemi-stress har forandret teenageres hjerner fysisk

“Igennem 90’erne fik vi flere og flere henvisninger af børn med tidlige pubertetstegn”, forklarer Anders Juul, professor ved Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion.

Da han og forskningskolleger i 2005 og 2006 igen besøgte de københavnske skoleklasser, var gennemsnitsalderen nede på 9,9 år.

“Pubertetsepidemien, vi kendte fra USA, var altså som forventet – med lidt forsinkelse – også nået til Danmark.”

Og den såkaldte epidemi sætter fortsat sit præg på de danske børn, så formodningen er, at aldersgennemsnittet i dag er endnu lavere ude i skoleklasserne.

Gener og livsstil

Udviklingen kommer af mange faktorer, og forskerne kender endnu ikke dem alle eller samspillet mellem dem. Det står dog klart, at noget skyldes den livsstil, som vores børn udsættes for og vokser op i.

Andet handler om genetik: “Vi ved, at der er en sammenhæng mellem, om ens mor gik tidligt i pubertet og fik menstruation i en ung alder,” konstaterer Cecilia Ramlau-Hansen.

"Begyndte din egen pubertet tidligt, er der allerede der en forhøjet sandsynlighed for, at din datter eller søn vil gøre det samme.”

Hun peger også på, at man som mor har en vis indflydelse på barnets pubertet under graviditeten. Din livsstil i disse måneder påvirker, hvordan barnet og dets kønsorganer udvikles igennem fosterstadiet, og det, mener forskerne, påvirker, hvornår puberteten begynder, og hvordan den forløber.

“Vi ved for eksempel, at mors rygning under graviditeten spiller ind på udviklingen af drengebarnets testikler og senere sædkvalitet, og det ser også ud til, at den har en sammenhæng med tidlig pubertetsudvikling hos både sønner og døtre,” forklarer Cecilia Ramlau-Hansen.

Derudover mener forskerne, at bedre leveforhold og tilstrækkelig ernæring og øget vægt er blandt de overordnede grunde til, at pubertetsalderen falder. Bryster, hår og større testikler er de første tegn. Tit er det måske menstruation og hårvækst, vi som voksne forbinder puberteten med, men den begynder for de fleste børn andre steder og et godt stykke tid før, at den første blødning eller overgang i stemmen viser sig.

“Hos pigerne er vækst af brystvævet ofte den første synlige indikator for, at puberteten er begyndt”, fastslår Anders Juul.

Det sker for de fleste piger af kaukasisk oprindelse på et tidspunkt mellem 8 og 13-års alderen. Sideløbende begynder hun sandsynligvis også at vokse hurtigere i højden, og mere skjult for det blotte øje vokser også livmoder og æggestokke. Pigen får hår under armene og omkring kønsorganerne og vil også kunne begynde at lugte af sved. Første menstruation, som tit er det, mange forældre hæfter sig ved, viser sig først 2-3 år efter, at de første tegn meldte deres ankomst.

Drengene er knap så hurtigt fremme ved puberteten som pigerne. Hos dem er det testiklerne, der først begynder at vokse og afslører, at puberteten er i gang. Herefter vokser penis og pung, og der begynder at komme kønsbehåring og hårvækst under armene.

Drengene er typisk mellem 9 og 14 år, når det sker, og altså et års tid ældre end pigerne, når deres udvikling går i gang. Anders Juul understreger dog, at piger og drenges udvikling ikke direkte kan sammenlignes. Det skyldes blandt andet, at det er forskellige kønshormoner, der skyder processen i gang: For pigernes vedkommende østrogen, og for drengenes testosteron.

“At sammenligne starttidspunkterne for pubertetens begyndelse er derfor som at sammenligne æbler og pærer. Men tendensen med den faldende alder er tydelig hos begge køn,” understreger han.

Læs også

Sådan kan du tale med din teenager om sex og kærlighed

Dog er det langt oftere piger end drenge, der ligger i den helt tidlige ende aldersmæssigt og henvises til undersøgelser hos ham på Rigshospitalet.

“For hver dreng, der kommer med tegn på meget tidlig pubertet, ser vi ti piger,” fortæller Anders Juul.

”Til gengæld er det modsat, når vi ser på den sene pubertet, pubertas tarda. Der er drengene stærkt overrepræsenteret, hvorimod vi kun sjældent ser den hos pigerne”.

Det er et af de fænomener, som forskerne fortsat er i færd med at søge forklaringer på, imens de studerer de danske børn og unge og følger deres udvikling til voksne.

Når den tidlige pubertet giver udfordringer En af grundene til, at forskerne interesserer sig for, hvornår og hvordan børn går i pubertet, er, at det har betydning for, hvor høje de bliver. Børn, der starter tidligt, bliver ofte knap så høje som deres jævnaldrende. Det skyldes simpelthen, at de ikke når at vokse lige så meget.

“Det kan være svært at forholde sig til, at ens datter kan få udfordringer med sin voksenhøjde, hvis hun her og nu er den højeste blandt sine veninder. Men det kan hun være som 8-10-årig, fordi hun har sat sin vækstslutspurt ind, hvorimod veninderne slet ikke er nået dertil endnu. Når de på et tidspunkt gør det, kan de derfor ryge langt forbi hende,” forklarer Anders Juul.

Barnet med tidlig pubertet kan også opleve, at det påvirker relationerne til både venner og familie.

Læs også

Far til teenagere: "Jeg mærker tilværelsens tomhed komme snigende..."

“Det kan være svært at skille sig ud og ’være anderledes’,” fortæller Cecilia Ramlau-Hansen.

”Det gør måske, at man trækker sig fra fællesskabet. Du oplever, at omverdenen opfatter dig anderledes. Til dels fordi du sikkert også opfører dig anderledes i takt med, at det modsatte køn måske bliver mere spændende.”

Helt lavpraktisk kan det også give nogle udfordringer, fordi nogle af de produkter, barnet får brug for, er udviklet til unge og voksne. De fungerer derfor måske ikke så godt for et barn. Det kan gælde tøj, og det kan gælde hygiejneprodukter som bind og tamponer.

Noget kan pludselig være for småt og forkert i snittet. Andet er skabt til voksne og er simpelthen for stort og fungerer ikke til en barnekrop. Det kan kræve tålmodighed og en prøven sig frem at finde den rigtige variant eller alternative løsning til en pige på 8 år.

Snak om kroppen

Det kræver sandsynligvis også et lidt andet sprog at tale med sit unge barn end med en 14-15-årig om de følelsesmæssige og seksuelle ting, der rører på sig med pubertetens indtog. Barnet ‘er der’ på mange måder måske slet ikke endnu. I er det sikkert endnu mindre som forældre.

Hos Sex & Samfund opfordrer man til at italesætte kroppen som noget, der udvikler sig hele tiden, og som livet igennem forandrer sig.

“Integrer tidligt snakken om kroppen i hverdagen,” opfordrer Anne Wind, konstitueret national chef.

“Det skal hverken tales ned eller op eller tales ihjel. Men tal om mormors rynker og naboens fuldskæg, når chancen er der, og det passer ind i samtalen. Snak om, hvordan kroppe er forskellige, og hvordan de ændrer sig hele livet igennem. Gør det konstaterende og som noget helt naturligt.”

Det handler også om at tale pænt om sin egen krop og om at lære at gøre det samme om andres, påpeger hun.

“Det ruster både børnene til at acceptere, hvad der sker med dem selv, og til at være gode kammerater i forhold til, hvad der sker med vennerne. Derved bliver det nemmere for alle at forstå og at være i, uanset hvornår de selv møder puberteten på egen krop.”

Anne Wind bemærker også, at man som forælder skal lade være med at vise den bekymring og panik, man måtte føle over at se sit unge barn i rivende udvikling. Dels, fordi det ikke rigtig gavner barnet, og dels fordi den i mange tilfælde er farvet af gamle forestillinger af, hvornår kroppen gør hvad. Og som vi har været inde på, har det ændret sig en del, siden vi som forældre selv var børn.

Oplever du, at det er svært at tage ind og forholde sig til, at dit – måske stadig ret unge – barn udviser pubertetssymptomer? Så er der sjældent grund til alarm, også selv om barnets udvikling begynder tidligere end sine jævnaldrendes.

Det ændrer ikke nødvendigvis på, at både barn og forælder vil sidde med ekstra udfordringer og overvejelser, som man har brug for input omkring.

Den tvivl og de medfølgende tanker kan til enhver tid være god at vende med barnets praktiserende læge eller sundhedsplejerske, der som fagpersoner kan vurdere, om der skulle være grund til at gå videre. For størstedelen vil der bare være tale om, at naturen går sin gang lidt tidligere end for gennemsnittet.

Når behandling kan være en hjælp

I de ganske få og særlige tilfælde, hvor et barn oplever meget tidlige og hurtigt fremadskridende pubertetssymptomer, som giver anledning til bekymring for hendes eller hans fysiske og mentale velbefindende, kan det være relevant med decideret behandling. Det kan være tilfældet, hvis en pige på under 8 eller en dreng på under 9, viser tydelige tegn på, at puberteten er begyndt og skrider hurtigt frem. 

“Hvis man vurderer, at den meget tidlige pubertet er til stor gene for barnet og giver grund til bekymring for eksempelvis sluthøjden eller trivlsen, så kan man give ’stophormoner’ hver tredje eller sjette måned,” forklarer Anders Juul.

“De blokerer barnets egne kønshormoner i en periode, og derved kan man udsætte puberteten, til barnet er mentalt og fysisk klar til den.”

Derudover afvejer forskerne den svagt øgede risiko for at udvikle livsstilsrelaterede udfordringer og -sygdomme, der er ved en alt for tidlig pubertetsstart. Det drejer sig om blandt andet fedme, diabetes 2, hjertekarsygdomme og brystkræft. Der er også en tendens til, at børn, der fysisk modnes tidligere, end de er klar til at håndtere, har en øget risiko for senere at få kønssygdomme, opleve tidlige graviditeter og få psykiske lidelser.

Anders Juul understreger dog, at risikoen stadig er ganske lille og langt fra rammer alle børn, der er tidligere udviklet end andre. Og at “tidligere” altså i dag ikke er 9-10 års-alderen, men snarere 7-8, hvis der skal generaliseres. Derfor vil en anbefaling altid bero på en individuel vurdering af barnet, og den bliver lavet sammen med forældrene og barnet selv.

“I dag er det ikke længere spor ualmindeligt at se en pige på 8 eller en dreng på 9, hvor puberteten er i fuld gang. Den tidligere aldersgrænse for, hvornår vi som læger bliver alarmerede, er ikke holdbar længere. Det kan sagtens tænkes, at den skal sættes ned, så den bedre passer til den udvikling, børn og unge oplever i dag. Det er noget af det, de igangværende studier i hovedstadsområdet skal være med til at afdække”