Signe Wennebergs tredje liv er startet efter børnene er flyttet: Dette skal vi tale meget mere om
Signe Wenneberg har været alene med drengene Simon og Noah, og selvom de har haft et helt særligt nært bånd, så begræder hun ikke, at de er flyttet hjemmefra. Hun har nemlig opdaget alle de glæder, den nye tilværelse bringer, hvor hun nu har tid til gæstgiveri, at arbejde og at rejse, når hun vil, uden at skulle tænke over lektierne derhjemme.
Hvornår fløj dine drenge fra reden?
"Noah flyttede i sommer. Han blev student i 2020, men det var under Corona, som låste alt fast – også boligmarkedet for de unge. Nu har det flasket sig sådan, at min ældste søn, Simon, er flyttet ind i min gamle andelslejlighed, og så kunne Noah flytte ind i Simons andelslejlighed, mens jeg har solgt alt andet for at købe et hus tæt på drengene og tæt på min mor."
Hvordan har jeres liv sammen været?
"Jeg har været alene med dem, siden de var små. Jeg var freelancejournalist og derfor altid hjemme, når de kom fra skole. Det betød også, at deres venner tit kom med hjem, og jeg kom til at lære dem godt at kende. De har boet her, spist her og bare været her altid. Det betyder også, at jeg har været vant til at lave mad til rigtig mange mennesker. Drengene spurgte på et tidspunkt, hvor mange de måtte tage med hjem til middag, og jeg sagde maksimum fire hver. Det tolkede de vist som, at de helst skulle have fire venner med hjem. Så der var ofte 10 drenge om bordet. Også om sommeren i sommerhuset."
"Jeg skal lige vænne mig til, at jeg ikke altid skal lave mad til stor flok. Det kan nogle gange føles helt mærkeligt, når klokken bliver 17 – hvad skal mine to arme gøre der? For de plejer at være i gang. Heldigvis kommer de unge og spiser her hele tiden, så jeg ser dem meget, og alt er jo som det skal være, så jeg græder ikke snot over at de er flyttet ud. Men det er en stor omvæltning."
Hvordan er jeres liv sammen i dag?
"Livet og rytmen i hjemmet har ændret sig. Det er en stor forandring, at der ikke altid er nogen, og at der sjældent er en dør, der går om natten, når nogen kommer hjem fra en fest. Men jeg har været meget bevidst om, at jeg ville have liv i huset, så det skaber jeg selv nu."
"Det er ikke kun trist, når børnene flytter; det er en naturlig udvikling, og jeg synes, at man skal se det som en kæmpe mulighed. Vi ønsker os alle, at vores børn kommer godt i vej og får lyst til at tage en uddannelse, og at de er i stand til at skabe deres egen tilværelse. Og når det så lykkes, skal man være glad og stolt – det er ikke der, at man skal sidde og græde på de gamle børneværelser, synes jeg."
Hvad gør du for at holde liv i huset og skabe nye oplevelser?
"Da jeg havde sommerhus på Lolland, opdagede jeg, at det var sjovt at have logerende. Det opstod, uden at jeg havde bedt om det, men jeg kunne mærke, at det vil jeg gerne mere af. Derfor er jeg flyttet i et hus med flere soveværelser, og nu kan jeg leje værelser ud til travle mennesker, der skal have arbejdsro, en italiensk ingeniør, der arbejder her en uge, eller nogen, der skal sætte en udstilling op i København. Det er så hyggeligt. Efter børnene er flyttet, har jeg også fået plads og tid til min egen selskabelighed; den har været underprioriteret, mens børnene boede hjemme. Jeg har haft gæster til middag tre gange i denne uge."
Hvad har været det sværeste ved at sige farvel?
"Jeg var godt forberedt. Så det sværeste er, at jeg køber for meget mad. Jeg skal lære at skære tre skiver af rugbrødet og putte resten i fryseren.
Annonse
Hvad har været det bedste?
"At jeg kan arbejde, fordybe mig og skrive på en bog uden bagkant. Tidligere var jeg nødt til at afbryde mig selv, når jeg var i et godt flow, fordi klokken dikterede, at jeg skulle lave mad eller yde omsorg. Det behøver jeg ikke mere."
Hvad savner du mest fra tiden med børn?
"Jeg savner mine børn og mine børns venner, for dem ser jeg jo ikke så meget. Men Simon har lige holdt sin fødselsdag hjemme hos os, og det er stadig ”vores” hus, som de ved, de kan komme i og bruge. Jeg siger stadig ”vi”. Jeg savner det liv, mine drenge bragte med sig. Lyden af dem bag døre, fornemmelsen af, at de bare var der. Jeg savner også at se serier med dem, for de fik mig jo til at se noget, jeg ikke selv ville vælge … ”Breaking Bad”, ”Vikings”. Og så savner jeg, at de går ud med skrald og henter brænde og løfter tunge ting."
Hvad er du lykkelig for er overstået?
"At det ikke er mig, der skal lave mad til nogen hver dag – det har jeg gjort hver dag i 30 år. Jeg var kun 23 år, da jeg blev gift, og det var mig, der stod for det hele. Nu kan jeg tillade mig at springe over den store madlavning og bare snuppe et stykke ristet brød med sardiner."
Hvad fylder du din tid med nu?
"Hverdagen er den samme, men nu er der plads og tid til min egen selskabelighed, og jeg kan invitere mere spontant til en gryderet. Men jeg er fortsat meget optaget af mit arbejde, så arbejdet er nok det, der fylder mest."
Hvordan vil du gerne udnytte den ”ekstra” tid, du har fået?
"Jeg vil gerne lave endnu mere frivilligt arbejde. Det gjorde jeg også før, men nu kan jeg bedre gøre det uden at ”rejse fra nogen”. Jeg har været i Kenya for PlanBørnefonden to gange i 2023, hvor jeg arbejder ulønnet i 12 timer om dagen som journalist. Nu har jeg mulighed for at gøre det."
"Det var sværere, da børnene var små, hvor jeg måtte læse lektier på Skype med dem, og hvor jeg kunne mærke, at hele ”The Mental Load” ikke forsvandt, bare fordi jeg var i en anden tidszone. Nu kan jeg være afsted og dedikere mig fuldt og helt til arbejdet."
"Jeg opdager, hvordan det må være for mænd at rejse med arbejdet og bare være fuldt og helt afsted. Som kvinde, der har været alene med sine børn i mange år, så oplever man glæden ved at være forældre på en ny måde. Alle de praktiske tanker og hele det mentale slæb forsvinder. Jeg synes, det er toppen! Tænk at have to børn, der trives, og jeg skal ikke have dårlig samvittighed over noget. Jeg er kommet i mål, job well done, og mit tredje liv er startet. Vi skal tale meget mere om, hvor skønt det er at nå hertil!"
Hvad ville du ønske du havde vidst?
"Jeg havde forberedt mig godt på, at de flyttede, ved at købe det rigtige hus og sætte gang i nye projekter. Men jeg havde ikke begreb om, hvor hurtigt tiden går, mens de boede hjemme. Jeg troede, vi skulle nå at se alle hovedstæderne i Europa, men vi nåede det simpelthen ikke. Vi havde en god hverdag, dejlige somre i Tisvilde, og lige pludselig var tiden gået."
Annonse
"Men vi har stadig vores lille gin-firma sammen, der også kan fungere som Noahs studiejob. Og det er faktisk det bedste råd, jeg kan give til andre forældre med børn, der snart skal flytte: Lav en mikrovirksomhed eller projekt, I kan være sammen om. Så får jeres samvær et helt nyt indhold, samtalerne flyder, og man har et fælles mål. Og anskaf jer husdyr, f.eks. katte, som børnene vil hjem at se til."
