Stine var i fertilitetsbehandling i 8 år. Nu er hun gravid – takket være månen

"Kære måne, dagen ... den dag vi har ventet og ventet på. Forestillet os og håbet og næsten ikke turdet tro på, men i dag er den dag, og jeg er gravid”.

Ordene er Stine Legarths, og de er nedfældet i hendes dagbog den 16. august 2022. Som et kort, men skelsættende notat. I lang tid op til har hun og hendes mand, Christian, væbnet sig med en sjælden grad af tålmodighed i iveren efter at stifte familie, og da det denne dag går op for dem, at miraklet er sket, er dagbogen den første, Stine Legarth betror sig til. Og vel og mærke ikke hvilken som helst dagbog. Få år tidligere har hun udgivet sin egen månedagbog, Hola Luna, og det er den, hun intuitivt slår op i, da hun denne sensommerdag dokumenterer sine spæde tanker som vordende mor.

Læs også

Irina Olsen var ved at opgive håbet: "Jeg begyndte at give mig selv skylden"

Det fortæller Stine Legarth selv på en formiddag fra et roligt hjørne af en livlig Nørrebro-café. Håret er løst, øreringene glimter, og den grå oversize blazer falder casual over en sweatshirt med print. Designertasken har fundet plads ved hendes side. Vidste man ikke bedre, kunne man tro, at hun stadig var den kvinde, hun selv beskriver som sit gamle jeg; med en chefstilling i en større, international virksomhed, et toptunet blik for profit og karriere og et tjekket hjem i det inderste København. Langt fra månekontakt og moderskab.

“Jeg er vokset op i en akademisk familie, hvor spiritualitet ikke fyldte noget, og i ni år handlede mit liv mest om arbejde. Jeg gjorde ligesom det, der blev ’forventet’ af mig,” fortæller hun og beskriver, hvordan det på mange måder føltes helt rigtigt. Lige indtil det ikke gjorde det længere.

“Jeg var blevet ret god til kun at bruge hovedet, men min krop begyndte at blive syg oftere og oftere, og til sidst blev det nok. For hele mit system. Det afgørende wakeupcall kom en dag, hvor jeg skulle på lederkursus i Paris og vågnede helt feberramt. Min mand ville ringe og aflyse, men jeg insisterede på at tage af sted. Så jeg tog til Paris med 40 i feber. Og pludselig føltes det ikke godt i maven mere. Kort tid efter sagde jeg op. Uden at have noget andet.”

Stine Legarth smiler ved sin egen gengivelse. Med en lettelse, der ikke er til at tage fejl af. Da hun først havde taget beslutningen om at lægge livet om, viste det sig nemlig stille og roligt fra nogle helt andre og venligere kanter.

“Jeg brugte flere måneder på bare at slappe af, og langsomt kom jeg frem til, at jeg skulle tilbage til noget genkendeligt. Det slog mig, at hver gang jeg kiggede op på månen, blev jeg mindet om min barndom og den frihed, der lå der. Hvor motivationen for at gøre ting var, at det skulle være sjovt og rart, og hvor månen var noget trygt og genkendeligt for mig – for eksempel når jeg som lille pige red hjem på min hest om aftenen,” siger hun og indskyder, hvordan hun og Christian i kølvandet på hendes opsigelse besluttede at flytte fra København K og ind i en renoveret lade, midt i den nordsjællandske natur, hvor hun selv er vokset op.

"Jeg begyndte også at skrive mine tanker ned – om hvordan jeg havde det, og hvad jeg skulle – og opdagede, at det altid var noget, jeg gjorde under fuldmåne. Og når jeg så op på månen, begyndte at jeg at hilse og sige hej. ’Hola Luna’,” fortæller hun om optakten til det, der på flere måder skulle blive et helt nyt eventyr.  

Stine om månens otte faser

1. New Moon: Ny begyndelse og ny start. Tid til at sætte intentioner og plante frø for dine drømme.
2. Waxing Crescent: Skab forbindelse til dine drømme og intentioner gennem visualisering og ord. 
3. First Quarter: Kig efter tegn. Måske dukker der noget op, hvis du er opmærksom og har dine intentioner frisk i hukommelsen. 
4. Waxing Gibbous: Handl på dine intentioner.
5. Full Moon: Månens eget slip. Den har bygget sig op og er nu på sit højeste og mest oplyste. Slip dårlige vaner, ideer og tankemønstre, der holder dig tilbage fra det liv, du gerne vil leve.
6. Waning Gibbous: Integrer din fuldmånerelease.
7. Third Quarter: Tag et kig på, om du færdiggør, hvad du er begyndt på. Følger du dine intentioner og din fuldmåne-release til dørs?
8. Waning Crescent: Mere stille energi, men stadig med fokus på at arbejde med dine intentioner. Kig tilbage, og reflekter over den månecyklus, du netop har været igennem. Snart begynder en ny.

Månemagi

Stine Legarths glæde ved at genetablere en kontakt til månen og opdage den kraft, der lå i at skrive i takt med dens faser, greb hurtigt om sig.

“I starten var jeg mest optaget af nymåne og fuldmåne, fordi de er så genkendelige, og jeg fandt for eksempel ud af, at jeg har mere kreativ energi og mod på at sætte ting i gang under nymåne, hvor jeg under fuldmåne kan mærke, at jeg bliver mere blød og følsom. Så jeg begyndte at skrive på de to månedatoer. Og en tilfældig dag skrev til mig selv: ’måske jeg skal lave en månekalender,” mindes hun og husker også den yogatime nogle få dage senere, hvor hun fik det, hun selv kalder en lille åbenbaring.

Med ét stod både indhold og layout til Hola Luna soleklart, og med hjælp og partnerskab fra en grafikerven forvandlede Stine Legarth kalenderidéen til virkelighed i løbet af blot et par måneder.

“Det var vigtigt for mig, at bogen blev drømmende i den forstand, at man bliver bragt et ’andet’ sted hen, når man bruger den. Et magisk sted, som det jeg selv kunne huske fra min barndom. For det var det, jeg selv havde manglet i et voksenliv, hvor alt var blevet så rationelt og korrekt og fokuseret på penge og karriere og på at gøre alt det ’rigtige’. Månedagbogen skal minde os om, at vi er en del af noget større og skabe en forbindelse til os selv og vores egne drømme, som vi måske overser i hverdagen. Gøre os bevidste om, hvem vi egentlig er, når vi skræller alle mulige ’voksenlag’ af og finder tilbage til det mere ukomplicerede i livet,” fortæller Stine Legarth og beskriver, hvordan kalenderens daglige, guidende spørgsmål som ’ Hvad er din yndlingsblomst? Er der én, du elsker, som du kan fortælle det til i dag? Hvornår følte du dig sidst taknemmelig?’ og opfordringen til små ritualer som at tænde et lys, sætte yndlingsmusikken på eller lave en kop te er med til at skabe en ramme for netop dét. Hvor man tager sig tid til sig selv og sætter sine egne refleksioner ind i et naturligt system – som månens cyklus er.  

Selv mærkede hun bogens og månens magi for fuld styrke.

“Hola Luna blev mit første barn,” smiler hun.

“Hende skabte jeg. Og jeg føler, at hun har været adgangen til at lykkes med at blive gravid. Jeg tror simpelthen ikke, det var sket – at jeg var gået så langt og med så mange fertilitetsbehandlinger – hvis ikke Hola Luna havde hjulpet mig med at finde så meget ro, selvtillid og balance i mit liv,” forklarer hun.

“Mine tanker om at blive gravid og blive mor ændrede sig fuldstændigt med omlægningen af mit liv. Før tog jeg udgangspunkt i et fornuftsperspektiv; a la ’det er nu, alle andre får børn, så det skal vi også’. Men hele min krop var slet ikke med, og jeg kunne nærmest ikke sige ordet ’mor’, fordi det føltes alt for feminint og langt fra den verden, jeg bevægede mig i. Jeg kan også huske, hvordan jeg tænkte, at jeg måske ikke kunne blive forfremmet i virksomheden, hvis jeg kom og fortalte, at jeg var gravid,” siger hun og tilføjer:

“Kalenderen har givet mig et helt andet udgangspunkt for min graviditet, end jeg ellers ville have haft, og med Hola Luna kunne jeg pludselig mærke en lyst til at blive nogens mor.”

En ven og et anker

Den lille dreng, som Stine Legarth bærer, kommer efter planen til verden i slutningen af april 2023. Og indtil videre har månekalenderen med hendes egne ord været den bedste ven i forhold til at nedskrive og samle alle de tanker og følelser, hun har haft omkring at være gravid for første gang.

“Den er blevet mere dokumenterende end før, hvor det, jeg skrev, var meget personligt, omkring mig selv. Nu handler det mere om at blive mor – den tid, jeg går igennem og går ind i, og hvordan jeg kan bruge månen i det,” fortæller hun og forklarer, at især hele tanken om (måne)faser hjælper hende.

“Jeg føler, at der ligger en kæmpe styrke i at blive mindet om, at ting forandrer sig; kommer og går og bliver til noget andet. Både i forhold til min graviditet, hvor jeg den ene dag er lykkelig og den næste dag helt hormonel, og i forhold til tanken om at leve med et lille barn, der også skal igennem en masse forandringer og faser. Det, at jeg følger og skriver på månens otte faser, giver mig en tro på og en tryghed i, at alting i livet ændrer sig hele tiden, og at jeg hverken kan eller skal kontrollere det,” lyder det.

“Jeg regner heller ikke med, at der kommer en mini-me ud, når han bliver født. For mig som mor kommer det til at handle om at spejle mit barn – hans sjæl – så godt jeg kan gennem livets faser og interessere mig for, hvem han er, hvad han kommer med, og hvordan jeg kan hjælpe ham allerbedst. Med en åbenhed og uden forventninger. Det har månen lært mig. Ligesom hun har lært mig, at når ting bliver vilde og heftige – så går de også over igen,” uddyber hun.

Det er ikke første gang i vores snak, at Stine Legarth omtaler månedagbogen som ’hun’, og hun trækker på smilebåndet, imens hun forklarer hvorfor.

“For mig er hun en sjæl, en ven og en forlængelse af månens energi. En, jeg kan grine med, tale til og bede om hjælp. Og hver gang jeg laver en ny kalender, mediterer jeg på, hvad hun vil igennem med. På den måde har alle kalendere også deres egen identitet hvert år og deres egen energi,” siger hun og konstaterer, at det gør hendes daglige dagbogsseance til noget ekstra særligt.

“Der er noget specielt i at føle, at jeg skriver til ’hende’. Samtidig med at der helt grundlæggende er noget godt i, at jeg ikke kan løbe fra mine tanker og i stedet bliver meget bevidst om dem, når jeg skriver. Og ovenikøbet føler, at jeg gør det sammen med mit barn – at vi sidder og skriver sammen og har et særligt nærvær. På den måde har bogen også været en hjælp til at minde mig selv om, at jeg faktisk er gravid. En slags anker og et redskab, hvor jeg kan huske på, at der er et lille liv, der vokser i min mave, og hvor jeg kan have intentioner om at slappe af og være i nuet, hvilket jeg i lang tid ikke har været vant til.”

Netop det med tiden – det med at give sig selv lov til at nyde øjeblikket og få det hele med i graviditeten – har fået en vigtig plads.

“Jeg har tænkt meget over, at tiden ikke bare må gå, men at jeg gerne vil være til stede i alle dele af graviditeten. Derfor går jeg også tilbage og læser mine egne noter – for at holde mig selv op på de ting, jeg gerne vil gøre, og for at minde mig selv om den ro og det nærvær, jeg har fået igennem forløbet,” siger Stine Legarth og fortsætter:

“Mange siger, at det at få børn er meningen med livet, og den sætning har jeg haft svært ved, for hvad så, hvis det ikke lykkedes for os? Ville der så ikke være nogen mening i mit liv? Det er også grunden til, at det var så vigtigt for mig at få skabt en mening med livet, inden jeg måske blev gravid, og jeg har brugt en masse energi på netop dét; at få et godt og værdifuldt liv. Sammen med månen og Hola Luna fandt jeg roen i mig selv, og nu, hvor vores lille dreng er på vej, er det bare ekstra krymmel på kagen. Det føles som en fuldendt pakke, og jeg er simpelthen så glad.”