Ammehjerne gør dig til en klog mor

Den dag, du træder ind ad døren med dit nyfødte barn i liften, forvandler din hjerne sig til grød: Du kan pludselig ikke huske fra næse til mund, aner ikke, hvad der foregår ude i samfundet, kan ikke finde ud af simple ting som at køre bil eller finde vej, glemmer dine aftaler, har ingen idé om, hvor du har lagt opladeren til din mobiltelefon, og kan ikke føre en samtale uden at tabe tråden. Det sker endda, at din hjerne slår klik, allerede inden du føder barnet.

Du er med andre ord blevet offer for galopperende ammehjerne. Vi kender alle sammen klichéen om en nybagt mor, som er så forvirret, at hun ikke kan bruges som andet end malkeko for den lille baby.

De fleste af os kan sikkert nikke helt eller delvist genkendende til den følelse af rum/ retningsforstyrrelse, der overmander os, når vi har født. Men faktisk behøver vi ikke at være flove over vores ammehjerne – for i det lange løb bliver vi nemlig klogere af at blive mødre.

Kombinationen af kærlighed, gener, hormoner og praktiske udfordringer bringer vores hjerne op på et helt nyt niveau og forbedrer egenskaber som skarpsindighed, livsmod, effektivitet, følelsesmæssig intelligens og motivation. Og det er endda videnskabeligt bevist!

Arbejder på højtryk

Bræk på tøjet

En hormon-marinade

Kloge fædre 

Kloge rottemødre

Forsøg med rotter (hvis hjerne rent opbygningsmæssigt ligner vores mest) har vist, at rotter, der har været gravide, er meget bedre til at huske end deres jævnaldrende uden unger. For eksempel husker de bedre, hvor maden i en ottearmet labyrint er gemt, de er bedre til at lokalisere skjult foder, og de kan langt hurtigere orientere sig i komplekse miljøer med mange forvirrende og krævende input.

Disse evner har vist sig at være langtidsholdbare; forskerne kan nemlig påvise, at rotterne bevarer evnerne hele livet, så selv toårige moderrotter (svarende til 60-årige mennesker) klarer forsøgene bedre end toårige jomfrurotter.

– Kvinders hukommelse nedsættes ikke under graviditeten. Deres opmærksomhed er snarere rettet mod ting, der er umiddelbart vigtigere. Einstein var kendt for at glemme, hvor han havde lagt checks på store beløb – ikke på grund af dårlig hukommelse, men snarere fordi han koncentrerede sig dybt om vigtigere ting, siger hjerneforkser Ann-Elisabeth Knudsen .

Kilder: Hjerneforskerne Allan Snyder og Ann-Elisabeth Knudsen samt bogen Mor er den klogeste af Katherine Ellison.