Anders Lund Madsen og Havfrue-Karin deler stor nyhed: ”Det havde jeg ikke set komme”
Anders Lund Madsen har haft hjemmeboende børn i fem årtier, og nu kan han og hans hustru, Karin Prehst Lund Madsen, se frem til endnu flere år med liv og glade dage i hjemmet. Parret venter nemlig deres femte barn. Det fortæller den professionelle havfrue til Vores Børn.
Modig, Stærk, Fri og Vild.
Anders og Karin Lund Madsens fire børn er opkaldt efter dét, vi alle drømmer om at være. Og nu skal journalisten og havfruen igen til at være kreativ med deres børnenavne.
Til marts kan parret nemlig byde en lillebror eller -søster velkommen til flokken, der består af i alt syv børn, hvis man også tæller Anders’ tre voksne børn fra et tidligere forhold med.
Det fortæller en tydeligt gravid Karin Prehst Lund Madsen til Vores Børn.
”Jeg glæder mig rigtig meget. Jeg havde dog ikke lige set det komme, at jeg skulle være mor til fem. Jeg havde regnet med, at jeg kun skulle have tre børn, for jeg syntes faktisk, at dem, der havde fire børn, var sådan lidt omgivet af mylder.
Men vi kan godt lide at lade naturen gå sin gang. At hvis det sker, så sker det. Og så kan man jo ikke lige planlægge sig ud af alt,” siger Karin og fortæller, at barnets navn faktisk allerede er så godt som på plads.
”Vi har fundet et navn, og der ligger også en fin historie bag, ligesom med de andre børns navne, men det fortæller vi først, når barnet er kommet til verden.”
Hvis ikke en havfrue, hvem så?
Kønnet kender parret endnu ikke til. Sådan har det været alle fem gange, for det betyder ikke noget, om det er en dreng eller pige, der gemmer sig bag maveskindet.
Men så stopper sammenligningen altså også dér.
Datteren Fri har Karin Prehst Lund Madsen været tæt på at føde i en toiletkumme. Sønnen Stærk blev hjulpet til verden af et hold af topseje kvinder, og Modig er den eneste af parrets fire børn, der er født på hospitalet.
Karin ved, at ikke to fødsler er ens. Alligevel har hun alle fire gange haft en særlig drøm, som stadig mangler at blive indfriet:
Annonse
”Jeg håber, at jeg kommer til at føde i vand den her gang. Det har jeg drømt om alle gangene, men det er gået alt for stærkt. Femte gang må være lykkens gang, og hvis ikke en havfrue kan føde i vand, hvem kan så? Så jeg tror, at lige så snart jeg nærmer mig termin, så planter jeg mig i badekarret og bliver dér,” siger den professionelle havfrue, der til daglig svømmer rundt i et gigantisk akvarium blandt hajer og rokker, med et lille grin.
”Og hvis jordemoderen kan nå frem, så er det dejligt, men vi regner ikke med det. For det plejer at gå hurtigt. Og det er jo et privilegium, man har, når man er gravid for femte gang. Så kan man sige ”plejer”. Det er egentlig lidt sindssygt.”
Annonse
Mange hensyn
Der er også et andet ønske, Karin gerne vil krydse af sin mentale liste: At alle fire søskende kan være med til at byde det lille menneske velkommen til verden. Nøjagtigt som da Vild blev født for tre år siden.
”Drengene kan huske det, men Fri var kun omkring tre år, så hun kan ikke huske det på samme måde. Hun glæder sig derfor ekstremt meget til at være med denne her gang. Så det er planen, at alle fire skal med, medmindre det pludselig sker, mens de er i skole. Det håber jeg ikke, for de vil blive virkelig, virkelig skuffede, hvis de ikke kommer med. Det er noget af det, de glæder sig allermest til.”
Generelt giver det graviditeten en helt ny dimension, at der er så mange følelser at tage hensyn til, fortæller Karin. Ønsket om en lillebror- eller søster har været stor for især de tre ældste, og derfor fortalte Karin og Anders også først om graviditeten efter nakkefoldsscanningen i uge 12.
”Nogle kunne måske tro, at det bliver mindre vigtigt jo flere børn, man har. At man tager det lidt for givet. Men for mig føles det næsten omvendt, fordi de andre børn glæder sig så meget, og hvis noget skulle gå galt, vil det være så forfærdeligt, fordi det også ville være deres sorg. Omvendt er det også deres kærlighed, den her mave rummer. Og det er stort.”
Praktisk vanvid
Med fem børn under vingerne joker Anders med, at familien ikke længere kan kaldes en flok. Nu er det snarere en klan.
Og selvom det er dejligt med masser af leben i hjemmet, så har det forhåbentlig også en ende med et tårnhøjt lydniveau og en uendelig bunke praktik, siger Karin. Det kunne også være fint, hvis den ende er nær.
”Når jeg sidder dér med en nyfødt, har jeg endnu ikke haft den dér følelse af, at nu er det sidste gang. Det håber jeg, at jeg får denne gang, for praktisk er det jo fuldstændig vanvittigt at have fem børn. Der er altså mange forældremøder! Så på det plan håber jeg, at vi er færdige. Men vi skulle heller ikke have flere efter nummer tre.”
