Anders Matthesen: Børn skal ikke være superhelte, der dyrker succes og bucketlister

At stå ved sig selv.

Det er ét af de primære budskaber i Anders Matthesens nye film 'Ternet Ninja 2'. Her følger man – ligesom i den oprindelige Ternet Ninja-film fra 2018 – den ternede stofdukke, som sammen med teenageren Aske skal klare en livsvigtig mission.

Og den rejse handler i høj grad om at lære, at man er god nok, som man er, forklarer Matthesen i et stort interview med ALT for damerne:

”Hovedpersonen Aske vil gerne højere op, end han er. Han vil gerne kunne det spring, som han ikke kan. Han vil gerne have den pige, som han ikke kan få fat i. Han vil gerne være bad boy. Og jeg synes, at der i verden er en meget kedelig tendens til, at alle skal være mere, end de er. Både på de sociale medier, men også karrieremæssigt,” siger han og fortsætter:

”Det er hele tiden meget behæftet med mål. Bucket lists. Ting man skal have. Succes. Personlige mål og vinding. Hvordan du på en eller anden måde får din brik foran de andres i brætspillet. Det er som om, at alle ungerne bliver sådan nogle superhelte, der bare skal igennem livet. Men det er lidt underligt, at ungerne som 12-årige spekulerer i, hvad for en idé de skal satse på, hvilken forretningsmodel de skal gå med, og hvor mange armbøjninger de skal lave om dagen. Jeg synes ikke om det. Så jeg havde egentlig bare lyst til at fortælle dem, at alle resultater er ligegyldige. Det har meget mere med processen at gøre og med at hvile i, at man er god nok. Og ikke som forældre sige: ”Du er fantastisk! Du kan alt!” til sine børn. Nej. Du er god nok. Du behøver ikke at opnå alt muligt for at have lov til at være her.”

Er det også noget, som du taler med dine egne børn om?

”Ja, hver dag. Hver gang jeg kan se, at de ærgrer sig over et skud, de ikke har taget. Eller hvis noget ikke er lykkedes, så siger jeg: ”Fuck det, du får aldrig brug for det”. Det vigtigste er, at du er et godt menneske. God og kærlig. Og hvis man hører, at de har taget et af de små børn i hånden ovre i skolen, så køb dem en kæmpe pandekage – for det der, det gør mig fandeme glad at høre. Op i røven med alt det andet. Hvor godt du ser ud, hvor stærk du er, og hvor mange gange, du kan jonglere. Det skader jo ikke at have nogle mål, men hold kæft hvor er det svært som forældre ikke at heppe lidt for højt, når de spiller fodbold, eller rose en tegning til skyerne. Man skal heller ikke sige: ”Den er grim, det kan du gøre bedre”, men man kan jo godt finde på noget, hvor man spørger: ”Fedt, var det sjovt at lave den?”. Så man i stedet fokuserer på, om de har sig selv med – og hele tiden siger, at de ikke skal gøre det for de voksnes skyld. Vi forventer ingenting. Bare de hygger sig og er glade.”

De råd, som Anders giver til sine børn, er også nogle, som han forsøger at efterleve selv. Og det kommer faktisk meget naturligt – for han er drevet af processen og ikke af de mange statuetter, priser og gyldne dingenoter, der præger hans kontor.

”Jeg er egentlig slet ikke så resultatfikseret, som mange måske tror. Det, jeg laver, skal være drevet af lyst. Men ingen tvivl om at jeg er ivrig for at blive ved med at gøre det bedre. Og så længe jeg er i gang med noget, tænker jeg, hvordan jeg kan oppe det. Men i det sekund, der er deadline, eller noget er afleveret, så er den lukket. Så tænker jeg ikke mere over det, for jeg kan ikke gøre mere. Jeg forsøger altid nidkært at vælge, hvad jeg har lyst til at lave, og vælge noget, hvor jeg kan komme lidt ud på glatis. Hvor jeg selv kan lære noget. For så er det nyt og sårbart – og så gør jeg mig ekstra umage.”

Læs resten af det store interview med Anders Matthesen her.