Anna David: “Alba har givet mig en helt ny ro“
Det var ikke planlagt, at Anna David skulle blive gravid som 25-årig – et halvt år, efter at hun fandt sammen med sin kæreste. Men fra Alba blev lagt i hendes arme, har sangerinden følt en total selvsikkerhed i rollen som mor. En ro, som er smittet af på resten af hendes liv.
Anna David har kun været mor i tre uger, da hun en aften synes, at nyfødte Alba virker varm. Som om hun har feber.
En alarmklokke ringer, for den nybagte mor har læst et sted, at så små børn ikke må have feber.
Annas kæreste, Christian, forsøger at berolige hende. Siger, at der nok ikke er noget at bekymre sig for. Men Anna kan ikke slippe tanken.
Hun føler helt inde i sig selv, at noget er galt, og hun får den lille pige til lægen. Hendes bange anelser viser sig at holde stik. Alba har en urinvejsinfektion, familien bliver indlagt, og snart modtager forældrene den nedslående besked: Albas ene nyre fungerer ikke optimalt. Lægerne forklarer, at de ikke ved så meget om sygdommen, men at de normalt anbefaler en femårs-antibiotikakur til børn med dårlige nyrer – bare for en sikkerheds skyld – for ellers kan de blive syge meget ofte. Men det er forældrenes valg.
Ordene giver genlyd i Annas hoved … medicin i fem år. Det føles helt forkert.
“Havde de sagt ‘det skal I bare’, havde vi selvfølgelig gjort det. Men jeg tænkte: ‘I siger, at I ikke ved så meget om det, og så vil I give hende medicin i fem år?!’. Jeg kunne simpelthen ikke bære at gøre hende til et sygt barn. Så vi sagde nej,” fortæller Anna.
Selvsikker mor
Parforhold: Sådan overlever i kriserneSmuk, smukkere, Alba
Fuck – jeg er gravid!
Gravid for 1. gangRo på parforholdet
Mindfulness: Kom tættere på dit barnKan en mor lave musik?
4 mødre: Vi bryder mor-tabuerMindre fokus på ‘mig’, tak!
Annas fans forsvandt heller ikke. Derimod har hun oplevet en fornyet respekt omkring hendes evner som sanger og sangskriver – at folk uopfordret kommer og siger ‘du gør det sgu godt’. Måske delvist, fordi hun er blevet mor og alene af den grund er blevet mere moden og voksen, hvilket – mener Anna – også smitter af på hendes arbejde.
Netop nu arbejder hun på at indspille en ny plade, og sangerinden har opdaget noget: Efter Alba er kommet ind i hendes liv, er hun blevet mere fokuseret og har fået en helt ny ro i sig selv og det, hun kan.
“Musikbranchen kræver, at du hele tiden tænker ‘mig, mig, mig’. Det har jeg været vant til. Men fordi jeg har fået Alba, kan jeg ikke længere have det fokus på mig selv. Nu kommer hun i første række, altid. Det har betydet, at jeg ikke længere gør mig så mange tanker om ‘vil folk nu kunne lide det her?’. Nu gør jeg det bare, og så må folk synes om det eller ej. Den indstilling er kommet med Alba. Det er noget af det mest positive ved at blive forælder – udover Alba!”.
LÆS OGSÅ: Test: Er I klar til barn nummer 2?
Anna glæder sig til, at hun, ikke lige nu, men en dag, skal være gravid igen. Med erindringen om de glade dage i barndomshjemmet in mente har hun altid sagt, at hun skal have fire børn. I dag er hun ikke sikker på, at det bliver så mange. For der skal også være plads til alt det andet i livet.
“Hvis jeg ikke laver musik, kan jeg heller ikke være en god mor. Det giver mig et brændstof at beskæftige mig med det, jeg elsker. Det er livsglæde for mig at være mor, men det er også livsglæde at kunne gøre mit arbejde ordentligt”.
Det er Anna helt overbevist om, at hun fortsat kan. Ikke mindst på grund af Alba og den selvsikkerhed, hun har bragt med sig ind i sin mors liv.
LÆS OGSÅ: Maria Montell og Tomas Villum: “Vi elsker vores familiekaos”
LÆS OGS: Geggo har været mor i en måned: “Jeg har lagt mit ego på hylden”