I februar delte Anna og Mads deres historie på Instagram – reaktionerne kom med det samme

”Nogle gange tager livet røven på en …” Med de ord indleder Anna Eiholm et instagramopslag, hvor hun vælger at dele, at hun venter et barn – med en fyr, hun ikke længere ser. For hvad stiller du op, hvis du opdager, at du er gravid, selvom du har spiral?

Netop dét oplever Anna Eiholm, da hun en kold decemberdag må tage hele tre graviditetstests, før hun er overbevist om, at hun er gravid. Hun har ellers netop valgt at beskytte sig med spiral, men alle tre tests viser to meget tydelige lyserøde striber.

Den uventede graviditet er dog ikke det eneste, som Anna Eiholm må forholde sig til. Når du bliver gravid med spiral, kan der opstå en lang række komplikationer. Derudover er hun ikke sammen med barnets far længere. Så den næste måned bliver et virvar af store og alvorlige tanker og følelser, som strømmer igennem hende.

Læs også

Irina Olsen var ved at opgive håbet: "Jeg begyndte at give mig selv skylden"

"Jeg ved jo godt, at jeg ikke er den første, der har stået i den her situation. Og jeg ved også, at jeg ikke kommer til at være den sidste. Men hvad skal man gøre, hvilke tanker har man, og hvilke tanker er helt okay at have?"

For Anna vil gerne beholde barnet, men vil det betyde, at hun skal stå alene med det hele, eller vil faren være med, selvom de ikke længere er et par? 

"Jeg har altid drømt om, at jeg en dag skal have familie og børn. Jeg er helt vild med børn og har altid været det. Og at få min egen familie har altid været noget, jeg rigtig gerne ville," fortæller Anna.

"Jeg havde bare ikke lige tænkt, at det skulle være på den her måde. Det skulle i stedet være under traditionelle forudsætninger. Altså, jeg skulle finde en kæreste, vi skulle bo sammen, og så kunne det komme derefter."

Afslørende sports-bh

I sensommeren 2022 møder Anna en sød fyr, der hedder Mads, og som også bor i Aarhus. De to har en flirt, som ebber ud i november, hvor de skilles som gode venner. Men i slutningen af november udebliver hendes menstruation. 

Under en steptime i Fitness World har hun den sports-bh på, som hun altid bruger, og da hun kigger i spejlet, tænker hun; ”okay, jeg kan godt se, hvad de mener”.

På vej hjem køber hun en graviditetstest – mest for at kunne sende et billede til veninderne for at bekræfte, at hun selvfølgelig ikke er gravid. Men tre tests senere er svaret klart: Anna ER gravid.

"Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde. Jeg er nærmest i chok, og jeg ved ingenting. Resten af dagen googler jeg, om man kan blive gravid, selvom man har spiral. Og jeg finder ud af, at sandsynligheden er meget lille.

Derudover er der alle skrækhistorierne om, at man skal undersøges ret hurtigt, fordi risikoen for, at graviditeten sidder uden for livmoderen, er høj, og det kan være farligt. Men det er søndag, så shit, hvad gør jeg?"

Alt ændrer sig

Mandag morgen ringer Anna til lægen, som henviser hende til Skejby Sygehus allerede dagen efter.

Der fortæller de hende præcis det samme, som hun har googlet sig frem til, og derfor skanner de hende for at fastslå graviditetens placering.

Skanningen viser, at graviditeten er inde i livmoderen, og at spiralen ligger under fosteret, hvilket er afgørende for, om de kan fjerne den uden komplikationer. 

"Der er en læge, en overlæge, en jordemor, en sygeplejerske og en sygeplejerskestuderende inde på stuen, og de bekræfter, at det er meget sjældent.

En kobberspiral har en sikkerhed på 99%, men nogen skal jo være den ene procent, for at statistikkerne passer. De fjerner spiralen og tjekker for hjertelyd og hjerteblink, og der er begge dele, så alt er, som det skal være," siger Anna og fortsætter:

"Det hele ændrer sig for mig lige dér, hvor jeg ser det lille menneske på skærmen. Jeg havde så svært ved at forholde mig til det i starten, fordi jeg blev ved med at være i en fornægtelsesfase, men da jeg først har hørt hjertelyd og set hjerteblink, er jeg ikke længere i tvivl om, hvad der skal ske – jeg skal være mor."

Læs også

Stine var i fertilitetsbehandling i 8 år. Nu er hun gravid – takket være månen

Anna bliver sendt hjem fra sygehuset med beskeden om, at de næste 14 dage bliver afgørende, da der er stor risiko for, at hun vil abortere som følge af indgrebet med at fjerne spiralen.

"Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville ringe til Mads, efter jeg havde været på sygehuset. Men da jeg bliver klar over, at der er en stor risiko for, at der vil gå noget galt i de næste 14 dage, vælger jeg at vente. For mig giver det ikke mening at ringe og sige, at han skal være far, hvis jeg 10 dage senere skal fortælle, at jeg ikke længere er gravid."

De næste 14 dage går Anna og venter på den næste skanning. Hun fortæller kun til et par nære venner og familie, at hun er gravid. Hver gang hun går på toilettet, er hun nervøs for, om hun har blødt og mistet barnet. Men til skanningen to uger senere bekræfter hospitalspersonalet, at der fortsat er hjertelyd og hjerteslag. Men selvom hun på den ene side føler sig sikker, er det stadig ikke et let valg at træffe. 

"Jo mere jeg tænker det igennem, jo mere bliver jeg overbevist om, at jeg vil for altid fortryde, hvis jeg får fjernet barnet, men jeg vil derimod ikke fortryde at gennemføre graviditeten og få barnet."

Hun snakker meget med et par veninder og sin familie, som støtter hende i hendes tanker og beslutninger.

"Situationen er jo under ingen omstændigheder drømmen, men jeg når frem til den konklusion, at det kan jeg godt klare – selv hvis jeg må stå alene med det. Jeg er bange for, at jeg aldrig vil komme mig over det, hvis jeg fravælger barnet og skal have en abort."

Én ting er, at Anna vil have barnet. En anden ting er, at Mads, som er far til barnet, endnu ikke er bekendt med situationen.

Telefonsamtalen

10 uger henne i graviditeten ringer hun derfor til Mads med beskeden om, at hun er gravid. 

"Jeg kan huske, at da jeg ringer op, er mine håndflader helt svedige, og mit hjerte galopperer så meget, at jeg tænker, han må kunne høre mit hjerteslag i telefonen."

Samtalen har krævet meget tanketid og planlægning i dagene og timerne op til. Hvad skal jeg sige, hvordan skal jeg formulere det, og hvordan vil han reagere?

Jeg ved jo godt, at jeg vil ændre hele hans liv og vende hverdagen på hovedet. Og at det ikke er noget, han har valgt eller ønsket. Anna bliver modtaget af en meget rolig mand, og de ender med at tale sammen i to timer.

"Der er ingen tvivl om, at han reagerer meget roligt i telefonen. Mads er et ordentligt menneske. Jeg bliver utroligt lettet, men tænker også, at der nok skal komme en reaktion, når han får det vendt med sine kammerater og familie," husker Anna.

Mads er på det tidspunkt på det modsatte hold, fordi han ikke synes, at den konstellation, de står i, er optimal, når det handler om at sætte et barn i verden. 

"Jeg har fuld forståelse for hans tanker og meninger, og jeg kan sagtens se, hvor det hele kommer fra. Han får pludselig et opkald om, at jeg er gravid, og at jeg vil beholde barnet. Jeg kan sagtens forstå, at han føler, at jeg pludselig har hele magten i min hånd, eftersom det er mig, der er gravid," siger Anna.

"Jeg lytter meget til ham og overvejer mange af de scenarier, vi snakker om. Men samtidig er jeg et sted, som ikke ændrer sig, for jeg kan mærke helt ind i mine knogler, at jeg ikke vil have barnet fjernet. Jeg ønsker inderligt det lille væsen, som gror inde i min krop."

De to holder fast i at tale dagligt sammen, da der er rigtig mange følelser i det fra begge sider.

"Mads og jeg snakkede i går om, at historien ikke ligefrem har haft en rosenrød begyndelse. Der har været mange frustrationer og følelser i spil. Men Mads har helt fra starten tydeliggjort, at hvis jeg valgte at gennemføre graviditeten, ville han være der 100% for barnet.

Jeg kan huske, at det gjorde mig helt vildt glad. Det handlede aldrig om, at han ikke ønskede barnet. Det handlede mere om, at vi ikke sås mere, og hvordan det ville blive at skabe en familie under de omstændigheder."

Hvad tænker de andre?

I februar vælger de at dele deres historie på Annas Instagram, hvor hun har 26.000 følgere. 

"Jeg havde googlet internettet tyndt uden at finde nogen, der har stået i samme situation som mig, og dét, syntes jeg, var så svært. Jeg kunne snakke med mine venner og familie. Men jeg tror ikke, at man helt kan forstå det eller sætte sig ind i det, hvis man ikke selv har prøvet det."

Anna var bekymret for, hvad andre ville tænke om den beslutning, hun valgte at tage.

"Vil de synes, at jeg er superegoistisk, og at jeg ikke har tænkt på Mads i det? Så stor er Aarhus heller ikke, og hvis jeg pludselig render rundt med en gravid mave eller en baby i en barnevogn, vil jeg blive mødt med spørgsmål om, hvad der foregår?"

"Jeg havde så mange tanker, og jeg havde svært ved at være i, hvad andre tænkte om mig. Selvom det i sidste ende betyder nul procent. Det er jo, hvad vi selv vælger at gøre, der betyder noget.

Men jeg kunne også mærke, at selvom jeg ikke havde et forhold til Mads’ venner eller familie, påvirkede det mig helt vildt meget. Hvad tænker de? Synes de, at jeg er mega egoistisk?"

Læs også

”Det fik mig til at føle, at jeg fejlede”: Er det her komplimentet, ingen gravide har bedt om?

Anna og Mads tager beslutningen om at dele nyheden på Annas Instagram, netop fordi de selv vil være afsendere på historien, selvom det er ekstremt sårbart, grænseoverskridende og meget privat.

Reaktionerne kommer med det samme, opslaget bliver delt.

"Jeg tror, at vi begge to bliver meget chokeret over, hvor hurtigt folk griber opslaget. Der er så mange likes, kommentarer og reaktioner – og det bliver bare ved hele aftenen. Det er meget overvældende på den positive måde," siger Anna og fortsætter:

"Jeg er blevet stoppet nede i byen flere gange efterfølgende af kvinder og piger, der fortæller, at de synes, at vi er megaseje, fordi vi håndterer det på den her måde, og at det er stærkt at dele det, fordi det er et vigtigt emne, der ikke bliver talt særlig meget om.

Jeg er også blevet overrasket over, hvor mange der har skrevet til mig på Instagram, at de har stået i samme situation. Mange kvinder skriver også, at det ikke er noget, man snakker om – hvad enten man vælger at gennemføre graviditeten eller at få en abort."

Dét, tror Anna, netop er, fordi man frygter reaktionerne. Som kvinde føler man hurtigt, at man får skudt i skoene, at man er den onde part, hvis man vælger at gennemføre graviditeten.

"Der er ingen tvivl om, at som kvinde har du selvfølgelig nogle andre kort på hånden, fordi det er i din krop, det hele foregår. Og det gør også, at det bliver svært, for nogen endda umuligt, at vælge aborten, for det er jo ikke noget, man ”bare” gør. Det er en stor beslutning."

Fortjener en chance

I dag er Mads og Anna sammen om det hele – de er ikke et par, men et team. Mads er med til alle skanninger, fødselsforberedelsen er booket, og han skal også med til fødslen. 

"Jeg kan ikke være mere lykkelig og taknemmelig over, at han har lyst til at være en del af det. Vi har en god relation og er meget i dialog med hinanden.

Det er vigtigt for mig, at vi lærer hinanden bedre at kende over det næste stykke tid, fordi vi kommer til at skulle samarbejde og være knyttet til hinanden resten af livet som forældre."

Mads og Anna bor ikke sammen, så der er også en del praktiske ting, som skal på plads.

"Hvad skal vi f.eks. gøre med deleordning? Der er jo mange tanker i alt det her. Vi er begge to meget ærlige overfor hinanden og fortæller hinanden, hvordan vi har det.

"Det har altid været en drøm for mig, at babyen skal have en far at kunne spejle sig i, og jeg synes, at det er helt fantastisk, at Mads vil have faderrollen. Det er nogle af de egenskaber, jeg ser i Mads, at han er meget ansvarsfuld og omsorgsfuld.

Jeg føler mig ekstremt heldig med den måde, som det er endt på, fordi jeg godt er klar over, at det ikke er sådan, at det ender for alle. Selvom hun drømte om en ”klassisk familie”, så hviler Anna også i, hvordan det i stedet kommer til at blive, når deres fælles barn kommer til verden."

"Der er så mange konstellationer i dag, så det er blevet mere almindeligt, at der ikke kun er ”kernefamilien”. Det er klart, at det stadig er drømmen for mig, men det er bare ikke den virkelighed, jeg er landet i. Når det er sagt, er det næstbedste, at vi sammen kan få det til at fungere, og at vi har en respekt for hinanden og forældreskabet."

"Mads sagde det ret fint en dag, hvor vi snakkede om det: ”Hvis man formår at svømme forbi en spiral, så fortjener man simpelthen også en chance i livet”.