Derfor skal din baby have kys og kram

At berøring er fremmende for barnets udvikling, ja ligefrem livsnødvendig, er en selvfølge i behandlingen af for tidligt fødte børn. Man bruger den såkaldte ”kængurupleje”, som går ud på, at det lille barn ligger på mors eller fars bryst så meget som muligt. Det får babyen til at vokse hurtigere og være mere stabil.

Det er de færreste, der er klar over, at den tætte fysiske kontakt ikke bare er god, men essentiel for alle babyer. Den amerikanske børnelæge William Sears mener sågar, at barnet har to graviditeter af hver ni måneders varighed; én inde i morens krop og én, hvor det bæres uden på forældrenes krop.

Kærtegn er livsvigtige

Ifølge børnepsykologen Ulla Dyrløv fra Familiepsykologisk Praksis er den nære kropskontakt så livsnødvendig, at den kan sidestilles med sult og tørst. Hun refererer til en række tragiske dødsfald på børnehjem i udlandet, hvor det viste sig, at det var mangel på kropskontakt, øjenkontakt og opmærksomhed, som gjorde udslaget. Børnene fik mad nok, men de befandt sig i en sansemæssig sulttilstand. De havde simpelthen ikke fået den nødvendige berøring og kontakt. Der er dog ingen grund til panik, hvis du ikke overdynger din baby med kys og kram alle døgnets 24 timer.

For ifølge Ulla Dyrløv er det, at din baby har brug for kontakt, på ingen måde det samme, som at den har brug for din fulde opmærksomhed og konstante berøring.

– Den fysiske kontakt handler for de små først og fremmest om at være tæt på din krop, og den handler om bevægelse. Bevægelsen, når du går rundt med barnet eller gynger det til ro i dine arme, forklarer Ulla Dyrløv.

Berøring giver rolige børn

Flere undersøgelser har påvist betydningen af den nære kontakt. I en af undersøgelserne blev halvdelen af mødrene bedt om at bære deres babyer mindst tre timer om dagen i en slynge. Resultatet var, at de børn kun græd halvt så meget som de andre. De bårne børn var i det hele taget roligere, havde en bedre fordøjelse og var årvågne og nysgerrige i længere tid end den anden halvdel af kontrolgruppen.

– Børnene udviklede sig også bedre intellektuelt, fortæller Ulla Dyrløv.

– Et roligt, årvågent og trygt barns indlæringsvillighed er naturligvis bedre end hos det barn, der bruger sin energi på at have mavekneb, græde og være utrygt. Men også det, at barnet kommer rundt omkring, styrker i sig selv dets intellektuelle udvikling. Det får jo en masse indtryk, når det er med i mor eller fars gøremål. Den stimulerende hjerneføde får det barn, der ligger ned i sin seng og stirrer op i luften, jo ikke, fastslår Ulla Dyrløv.En anden væsentlig virkning af fysisk kontakt er, at den fremmer udviklingen af barnets vejrtrækning og hjerteslag. Ved fødslen er disse systemer umodne, og en voksen krop fungerer som en slags ydre regulering, der støtter udviklingen af barnets systemer.

Udløser hormoner

– En del af forklaringen på, hvorfor spædbørn, der får meget kontakt, græder mindre og generelt trives bedre, handler om hormonet oxytocin, der udløses ved berøring, forklarer Ulla Dyrløv.Hormonet er særligt kendt for sin rolle under fødslen og amningen: Det virker vestimulerende under fødslen, og det aktiveres og virker beroligende hos både barnet og moderen ved amning. Men oxytocin kan mere end det! Hormonet gør os mere nysgerrige, sociale og kærlige, og det påvirker vores evne til at danne kontakt med andre.

Hører til flokken

Den positive effekt af den nære kontakt begrænser sig ikke kun til spædbarnsstadiet. Mennesket er et flokdyr, der er genetisk forberedt på at være socialt og have fysisk kontakt med andre mennesker.

– Det, at vi som babyer bliver rørt ved, viser os, at vi er havnet i en flok, der passer godt på os. Hvis vi omvendt er blevet understimuleret, får vi opfattelsen af at være havnet i en flok, der ikke altid passer på os. Og dén fundamentalt manglende tryghedsfølelse kan på længere sigt præge vores selvopfattelse og vores måde at indgå i sociale relationer. Et barn, der ikke har følt sig passet på, møder omverdenen med usikkerhed. Det er usikkert over både sit eget og andre menneskers værd og har derfor en usikker tilknytning til andre, siger Ulla Dyrløv.

Kan man give for mange knus?

– Ja, det kan man faktisk godt, mener Ulla Dyrløv.

– Lige så vigtigt det er at tilfredsstille sit barns behov for fysisk kontakt, lige så vigtigt er det at holde igen, når barnet trænger til fred og ro, fortæller hun.

– Spædbarnet vil vise dig, at det er på tide, du lader det passe sig selv for en stund, ved enten at græde eller ved at lukke øjnene og sove, fortæller Ulla Dyrløv. Men man bør ikke altid vente på gråd eller søvn, før man overlader babyen til sig selv.

– Hvis din baby er rolig, mæt og vågen, er det en god idé at lægge den fra sig. Det skaber nemlig også en grundlæggende tryghedsfølelse hos din baby, at den får lov til at opleve, at verden er spændende og ufarlig uden mor eller fars nære tilstedeværelse, forklarer Ulla Dyrløv.

”Kom nu, giv mor det kys”

– Børns behov for at mærke fysisk kontakt varierer fra barn til barn, og det aftager også i takt med, at barnet vokser. Ikke mindst i forhold til de lidt større børn må vi derfor hele tiden huske på, at den fysiske kontakt skal til for barnets skyld – ikke for vores egen eller for mormor, der lige er kommet på besøg og gerne vil have et kys og et kram. Det er vigtigt, at vi støtter barnet i at sætte grænser, siger Ulla Dyrløv.

Det kan mange gange være lettere sagt end gjort. De fleste forældre til større børn kender længslen efter den nære kontakt, når barnet løsriver sig mere og mere fra os. Og hvad gør du så, når du er sprængfyldt af kærlighed og bare må kysse dit barn, men det ikke gider og vrider sig løs og løber? Er der så ikke andet at gøre end at bide i det sure æble og forladt sidde tilbage i sofaen og planlægge en ny baby, mens du lover dig selv, at du vil nyde hvert et sekunds nærhed?

– Du kan prøve at smugle den fysiske kontakt ind ad bagvejen, foreslår Ulla Dyrløv.

– Prøv, om dit barn har lyst til massage. Ellers kan I rede hår, eller der kan kildes eller kæmpes.

Husk de større børn

I det hele taget mener Ulla, at den ”skjulte berøring” bør tillægges en større rolle, efterhånden som barnet vokser. Det er en god måde at håndtere de lidt større børn på, der ofte er splittet mellem deres løsrivelsestrang og behovet for berøring og fysisk omsorg.

For selvom disse børns behov for berøring ofte er mindre og ikke på samme måde en livsnødvendighed som hos spædbarnet, så har de stadig et behov for fysisk nærvær. Ligesom alle os andre.

– Børns behov for at mærke fysisk kontakt varierer fra barn til barn, og det aftager i takt med, at barnet vokser.

Kilde: Ulla Dyrløv, børnepsykolog