Blog: Min søn legede kun med hængelåse, piber og briller

Da Max var lille, blev alt legetøj brugt som kasteskyts. Han havde en bamse, der fulgte ham i tykt og tyndt, men ellers var han ikke nem at imponere med legetøj. Så ville han hellere tørre bordet af med en klud, tage bøger ud af bogreolen eller rydde køkkenskabene for indhold. Lige ind til den dag, hvor han for første gang fik en Bosch boremaskine fra BR i hånden.

Vi var på sommerferie i Gilleleje i et lejet sommerhus, og blandt LEGO og andet børnelegetøj lå der en børneværktøjskasse med hammer, skruer, boremaskine etc. Resolut tog Max bormaskinen op i hånden og trykkede på den røde knap, og mens den summende tog sin første omdrejning, bredte der sig det vildeste smil på hans ansigt. Nu var han håndværker.  

Derfra tog passionen hurtigt form, Max’ svar på Ramasjang var Flemming Leths gør-det-selv programmer, og han fik hurtigt opbygget en velvoksen værktøjskasse suppleret med voksenværktøj, der godt kunne give besøgende lidt sved på panden af nervøsitet.

LÆS OGSÅ: Derfor er god motorik så vigtigt for dit barn

Kunne han komme i nærheden af en håndværkertype med eget værksted, så det hans svar på juleaften. Som 2-årig stod han én gang med alvorlig mine på en badebro fra tidlig morgen til sen eftermiddag og fulgte nogle mænd, der byggede en badebro. Max havde fået ansvar for at holde æsken med søm, og han fulgte arbejdet slag for slag, ind til badebroen var færdig.

Dengang vidste jeg endnu ikke, at Max er autist, og at værktøj var hans første såkaldte særinteresse, dvs. en interesse, der som ordet antyder, er helt særlig. Mange autister med normal til høj begavelse har særinteresser, som de går op i med en intensitet, der langt overstiger hobbyplan.

Brillefetich og rygetrang

Alt skulle låses fast

Nørderi med et formål

I dag er Max seks år, og han er stadig nørdet, hvad interesser angår, men nu går han også op i andre ting, som f.eks. LEGO og fodbold, ligesom sine jævnaldrende.

Det kan godt være lidt underligt for kammeraterne, at professorterningen skal være med i jakkelommen, fordi det giver ro og afslapning at mingelere siderne på plads, når tilværelsen bliver lidt for overvældende. Eller at hans fodboldstøvler skal stå i en kasse ved siden af hovedpuden, når han skal sove. Men det er det særinteresserne gør, de giver ro og fred.

Som autist bombarderes Max dagligt af indtryk, og han har svært ved at filtrere det fra, som ikke er relevant. Særinteresserne fungerer derfor som en form for ventil – et trygt og beroligende sted, hvor han kan fordybe sig og lade op igen.

LÆS OGSÅ: Faresignaler: Det skal du holde øje med hos din baby

LÆS OGSÅ: Må børn være på kur?

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du dit generte barn

LÆS OGSÅ: Børn med spisevægring: Min søn ville ikke spise