Bodeganavne er den nye trend i babynavne

Moden skifter, og også inden for babynavne går det hurtigere og hurtigere med de nye strømninger. Nu er tiden kommet til bodeganavne, hvis man spørger navneforsker Eva Meldgaard.

Hun fik for et stykke tid siden et brev fra en læser, der havde observeret en ny tendens på Vesterbro i København med nogle ret unikke navne – i hvert fald i forhold til andre babyer.

– Der er begyndt at vise sig en tendens hen mod nogle nye navne. Det jeg kan høre, i min mødregruppe og andre steder på Vesterbro, er, at “bodeganavnene” er på vej tilbage. Der er flere, hvis drenge er blevet kaldt Tage. Werner, Bjarne og Gunnar er også på vej. På pigesiden kunne buddet være Gudrun eller Tove. Denne tendens er måske lidt tidlig endnu. Selv har jeg kaldt min dreng Villads; men navnet Henning kom ellers sjovt og underligt nok til mig, da han var født,  skriver hun.

Normalt går der cirka 100 år mellem hver ny navnemode, og lige nu er vi stadig vilde med navne, som vores oldeforældre har, og som var populære omkring 1900-tallet. Derfor kom brevet en smule bag på Eva Meldgaard, der ellers har tøvet med at komme med et bud på, hvad den næste trend bliver. Men nu tør hun godt spå.

Håb for Henning som nyt babynavn

– Jeg kunne ikke rigtig forestille mig, at Bjarne, Finn, Gunnar, Tage, Gudrun, Kirsten, Tove og alle de andre igen skulle blive populære hos børneforældrene. Men navnemode er noget underligt noget, de fænger som en influenzavirus. Første gang jeg hørte, at en lille dreng skulle hedde Emil, syntes jeg, at det var synd for barnet. For alle de Emil’er jeg kendte, var over 70! Og nu er der altså også håb for Henning. Den yngste Henning, jeg kender, er 67!, skriver Eva Meldgaard tilbage.

Hun tror heller ikke, der fremover kommer til at gå lige så lang tid mellem tendenserne. 

– Nu er vi nået til den næste forældregeneration. På Vesterbro er vi nået til min generation, altså bedsteforældre, hvor det er navne som Kurt, der hitter, siger hun.

Den kreative underklasse

At fornyelsen inden for babynavne kommer fra den kreative bydel i København er ifølge navneforskeren ikke så mærkeligt, forklarer Eva Meldgaard. Et navn afslører nemlig meget om forældrene. 

– Fanasien findes, jo længere du kommer ned i de sociale lag, og de vil sikkert også finde på sjove, nye navne, for det er dér, fornyelsen kommer fra. I de finere lag er man mere konservativ. Vesterbro er et sted, hvor mange nye trends kunne starte. Jo længere man kommer op i de sociale lag, jo kedeligere bliver navneskikken, og sådan har det altid været, i hvert fald i nyere tid. Så Vesterbro er for en navneforsker langt mere spændende end Strandvejen!, siger hun.

Tidligere har vi da også set populære bølger såsom amerikaniseringen efter Anden Verdenskrig, hvor y-navnene såsom Jimmy, Ronny, Tonny krydret med Brian og Dennis kom til Danmark. Og de populære navne, der hitter i USA lige nu, vil sikkert også først blive introduceret i mere brogede dele af samfundet først, mener Eva Meldgaard.