Psykolog: Nej, du skal ikke tale med dit barn om krig

Kronikken er et udtryk for skribentens egne holdninger.

Missilerne sidder løst i denne tid. USA og Iran har i de seneste uger eskaleret deres konflikt, der kulminerede ved Irans nedskydning af et passagerfly med 176 omkomne. Det har formentligt fået en del forældre i landet til at spekulere på, bohvordan de skal forholde sig til, at medier over hele verden nu taler om en mulig ‘krig’ som en reel mulighed. 

For hvordan skal man som forælder agere, når TV-Avisen indeholder billeder af død og ødelæggelse, og hvor meget har børn egentlig godt af at vide? Med udgangspunkt i almene principper fra psykologien kan man komme frem til nogle simple råd.

1. Skån dit barns ører, så længe det er muligt

Helt overordnet er det godt at tale med sit barn om, hvad der sker i verden, når de selv spørger. Som regel er det dog først i skolealderen, at spørgsmålene begynder at melde sig af sig selv, fordi børn her begynder at læse og introduceres for, hvad der sker i verden.

Her er det vigtigt, at du forklarer emnet i øjenhøjde og giver eksempler, som de kan relatere til. Ros samtidig dit barn for at spørge en voksen, så det ved, at spørgsmål er velkomne fremover. 

Ofte ender børn med at høre om krigens rædsler, fordi de overhører en samtale mellem mor og far, der ikke er opmærksomme på barnets små ører.

Skulle snakken mellem dig og din partner gå på krig eller et aktuelt angreb, er det en god ide at være mere opmærksom på jeres tonefald end ordvalgene, hvis børnene er i nærheden. 

Dit barn ved ikke nødvendigvis, hvad en bombe eller et droneangreb er, men de kan fornemme, om det er noget, man skal frygte ud fra dit toneleje. Indgyder dit toneleje frygt, vil dit barn opfange, at et droneangreb er noget, man skal frygte. 

Det samme råd gælder, når du svarer på spørgsmål om krig og andre svære emner. Prøv så vidt muligt at skabe en rolig stemning og stemmeleje. Lad dit barn blive klogere på, hvad der sker i verden, men helst i små portioner.

2. Lyt, lyt og lyt 

Lyt mere end du taler og lyt godt efter, når dit barn fortæller om sine konkrete bekymringer. Når vores børn deler deres bekymringer om, hvad de har hørt, er det vigtigt, at du ikke prøver at feje spørgsmålene af bordet eller ignorere dem. 

Det vil højst sandsynligt sætte gang i dit barns fantasi, så han eller hun forestiller sig, at du ikke vil tale om det. Det er okay ikke at have alt paratviden klar, men fortæl så hellere, at du vil undersøge det, så I kan tale om mere det senere. 

Hvis vigtige spørgsmål forbliver ubesvarede, kan det få bekymringer til at vokse sig større og ud af proportioner. Det kan for eksempel relativt let lede til tanker som “Vil Iran og USA også bombe vores familie?” 

3. Giv dit barn korte, klare svar på spørgsmålene

Når dit barn stiller spørgsmål, er det ok at ty til et vaskeægte politikersvar, hvor du undgår at svare i detaljer, men i stedet svarer overordnet og med trygge eksempler. 

Til spørgsmålet: “Far, kommer der krig i Danmark?” kan du svare noget i retning af: “At der er krig i ét land, betyder ikke, at der kommer krig i Danmark. Danmark er meget langt væk, så det tror jeg ikke vil sker.” 

Læg mærke til, at du svarer på spørgsmålet, men ikke uddyber mere end dit barn spørger om og ikke giver detaljer, som alligevel ikke hjælper barnet. Dit barn har nok brug for at vide, hvad der sker, men beskyt de små ører mod unødvendig information. 

4. Involver dig i dit barns medieforbrug

Det er altid en god idé at involvere sig i sit barns medieforbrug. Og det gælder i særdeleshed, hvis nyhederne byder på ekstra mange historier om vold og ødelæggelse. 

Bare en simpel YouTube-reklame med et fattigt barn uden tøj på fra en nødhjælpsorganisation, der vil hjælpe børn i krigsramte områder, kan få tankestrømmen til at rulle hos barnet.  

Næste gang dit barn sidder med iPad’en, kan du sætte dig ned sammen med dit barn og kigge med for at få et indblik i, hvad han eller hun ser og hører. At forbyde iPad eller YouTube er ikke vejen frem, da dit barn dermed ikke lærer at begå sig på disse platforme. Tværtimod kan det give anledning til nogle gode snakke. Og samtidig kan du få lært dit barn mere om, hvordan man skal opføre sig på nettet, samt man skal holde sig fra at se og klikke på.

5. Når du ikke kan udsætte en reel snak længere

Når det kommer til krig, vil én af barnets første tanker formentlig være, om krig også kan ramme jer som familie. En vigtig pointe at gøre klar er, at det ikke kommer til at ske her i Danmark, samt hvor lille sandsynligheden er. Afhængig af barnets alder kan afstande være for abstrakte at forstå, så USA, Syrien, Irak eller Iran kan virke meget tæt på. 

Dit barn har ikke brug for at høre om alle nuancerne i det verdenspolitiske billede anno 2020, så du bliver nødt til forsimple og eksemplificere tingene med udgangspunkt i deres verden. Man kan sammenligne en krig med at være uvenner med en kammerat, og at uvenskabet ikke behøver at være for evigt eller at gå ud over andre. Er dit barn 6-7 år eller mere er det en god ide at spørge ind til, hvad de lærer i skolen lige nu, så I sammen i familien kan tale om dele af undervisningen og tage udgangspunkt i kendte størrelser. 

Forklar dit barn, at krig kan ske, når to landes voksne er meget uenige om, hvem der skal bestemme i landet. Men du bør samtidig understrege, at de voksne i landene og andre lande gør alt for, at det ikke sker.