Børnebøger: Derfor læser vi dem, vi kender

Nu vil jeg fortælle om min broder. Min broder, Jonatan Løvehjerte, ham vil jeg fortælle om. Det er næsten som et eventyr, synes jeg, men også lidt af en spøgelseshistorie, og alligevel er det sandt alt sammen. Men det er der vist ikke andre end Jonatan og mig, der ved.

Husker du også Astrid Lindgrens forunderlige, sindsoprivende og til tider ret så sørgelige fortælling om Brødrene Løvehjerte fra din egen barndom? Det er i hvert fald en klassiker, og rigtig mange forældre vil læse historien om Jonatan, Tvebak og Nangijala højt for deres egne børn, når børnene bliver gamle nok til at høre den.

Brødrene Løvehjerte fra 1973 er uden tvivl blevet en klassiker, som vil blive læst højt for generationer af børn i mange år fremover. Og der er mange andre bøger, som både store og små børn i dag får læst højt, selvom bøgerne har flere årtier, måske halve, trekvarte eller et helt århundrede på bagen.

Cirkeline er næsten 60 år gammel, Peter Pedal fylder 75 i år, og Niels Holgersens forundelige rejse er fra 1906-1907. Og bøgerne bliver stadig læst.

En del af forklaringen er, at danske forældre er ret konservative, når de vælger, hvilke bøger de vil læse højt for deres børn. Og de vælger som regel noget, de selv har lyst til at læse, forklarer børnebogsredaktør Gitte Ladefoged fra forlaget Carlsen.

– Vi vælger det trygge. Som forældre har man en form for nostalgi, og man kan huske bøger, man selv var optaget af. Når man finder dem frem, efter man selv har fået børn, er det som at genopleve noget fra sin egen barndom, siger Gitte Ladefoged.

Men når vi vælger klassikerne, skyldes det også, at vi ikke altid kender det nye udvalg af bøger, forklarer hun. Dels har de store boghandler og supermarkeder kun et lille udvalg af bøger, og dels fylder nyheder om børnelitteratur meget lidt i medierne. Derfor anbefaler forlagsredaktøren, at man går på biblioteket.

– Slip børnene løs på biblioteket, og lad dem vælge selv. Det gør man måske ikke i boghandlen, hvis det så skulle vise sig, at barnet ikke gider den bog alligevel, siger hun.

Lort, arketyper og dyr

Det skyldes dog ikke kun forældrenes nostalgi og konservatisme, at nogle bøger bliver ved med at være store hit igennem generationer. Det skyldes selvfølgelig også fortællingen, lyder det fra Julie Arndrup, der er børnebibliotekar ved Kulturstationen Vanløse og medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse.

– Hvis en bog til de små børn skal blive en klassiker, som man tager frem igen og igen over en længere årrække, skal den indeholde noget, der går på tværs af tiden, og som er genkendeligt for alle børn. Det kan være hverdagsting som lort eller sut. Jeg kan selv huske Totte og Lotte fra min egen barndom, og de bøger bliver stadig lånt ud. De fleste børn kender til at støvsuge, slå sig eller få en lillebror, siger Julie Arndrup.

– For de lidt større børn kræver det lidt mere af handlingen, hvis bogen skal blive en klassiker. Det kan for eksempel være en handling, hvor svaret ikke giver sig selv, og som vækker nogle tanker omkring, hvad der er godt og ondt eller rigtigt og forkert, siger hun og fortsætter:

– Og så er der tit en hovedperson, som er en arketype, og som er lidt provokerende over for de voksne. Hos Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe ser vi nogle genkendelige hverdagsproblematikker samt nogle hovedpersoner, der er lidt frække. Moderne eksempler er Vitello og Jakob Martin Strids bøger, for eksempel Lille Frø, fortæller hun.

Og så behøver der ikke være en morale i historien, mener Gitte Ladefoged.

– Nogle gange er der en morale, og så går den hen over hovedet på børnene. Astrid Lindgrens bøger har en tyk morale, men det er ikke hensigten med hendes bøger – det er for mig at se karaktererne og kærlighed mellem mennesker, siger hun.

Julie Arndrup er ikke i tvivl om, at Astrid Lindgrens bøger kan noget helt særligt.

– Hun rammer nogle universelle følelser. Og så er hun loyal over for barnet. Hun er 100 procent på børnenes side, og hun evner at sætte sig ind i den måde, man tænker og føler på som barn, siger Julie Arndrup og anbefaler, at man først læser Astrids Lindgrens originale bøger, når man når skolealderen – men at man kan starte på de særlige billedbogsudgaver, når barnet er tre år.

Smede og negerkonger

Klassikere i dag

Man skal dog passe på, at korrektheden ikke ødelægger fantasien.

– Vi havde en mor, som kom retur med en billedbog om nogle hekse, der blev forkølede og lavede medicin af flue-svampe. Hun syntes, bogen skulle kasseres, for det er ikke så godt, hvis børnene tror, de må spise fluesvampe. Hvortil jeg tænker ‘nej, og du er jo ikke en heks’. Jeg tror, en del forældre er bange for at udfordre deres børn og synes, at det skal være nemt, sikkert og ufarligt. Men sådan er verden jo ikke. Så er det bedre at tage snakken med sine børn, forklarer Julie Arndrup.

Selvom vi foretrækker at læse bøgerne fra vores egen barndom, er der allerede nogle af de nyere bøger, som ser ud til at have klassikerpotentiale. De to eksperter peger blandt andet på bøger fra Jakob Martin Strid og Kim Fupz Aakeson.

– Kim Fupz Aakeson er ikke bange for at tage den til grænsen, når han skriver om de udfordrede forældre. Det synes jeg er pragtfuldt. Vitellos mor taler ikke altid så pænt, drikker lidt for meget vin og er lidt racistisk. Men sådan nogle findes der også i verden, og det skal man turde tale om, siger Julie Arndrup.

Og ellers kan I jo altid læse Brødrene Løvehjerte.

LÆS OGSÅ: God ferie for mor og far: "Drop tanken om afslapning"

LÆS OGSÅ: 9 bedste apps for små børn mellem 0-3 år

LÆS OGSÅ: Højtlæsning: 11 bøger til små læseheste