Ny undersøgelse: Stigende mistrivsel blandt helt unge piger i folkeskolen

”Undersøgelsen understreger, at samfundet har et alvorligt problem med psykisk mistrivsel hos børn og unge.”

Sådan lyder det fra Rasmus Kjeldahl, som er direktør i Børn Vilkår, i forbindelse med den rapport, som interesseorganisationen netop har fremlagt. Den stiller skarpt på stigende mistrivsel blandt særligt unge piger i de danske folkeskoler.

Undersøgelsen er lavet med støtte fra Nordea-fonden og Ole Kirk’s Fond og viser blandt andet, at hver anden pige i 8. klasse føler sig utilstrækkelig og ikke god nok, som hun er. Faktisk oplever næsten hver tredje pige og hver ottende dreng i 8. klasse lav livstilfredshed.

”Det er rystende, at så mange børn og unge føler, at de skal spille skuespil for at passe ind i meget snævre normer – og helt forkert, at de synes, det er deres egen skyld, hvis de holdes udenfor,” mener Rasmus Kjeldahl.

Sociale medier er den helt store syndebuk

De seneste par år har begrebet ”12-talspige” forsøgt at indkapsle og beskrive den gruppe af unge piger, som mistrives og lider under et voksende forventningspres.

Rapporten viser, at det altså ikke længere ”kun” er et problem blandt de såkaldte 12-talspiger, men at det er mere udbredt end som så – og kurven er stigende.

Problemet er ifølge Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker hos Vis University College, samfundsskabt. Det siger han til DR.

Det er særligt en forventning om at skulle præstere, karakterræs og sociale medier, som presser børn og unge.

”Det, der især har en negativ effekt på de unge menneskers selvbilleder, er den måde, hvorpå de opfatter andre mennesker. De oplever mennesker på sociale medier, som de opfatter som meget perfekte. Det er svært for dem at leve op til.”

Interesseorganisationens direktør, Ramus Kjeldahl, er enig og forklarer til DR, at det i høj grad er sammenligningerne på nettet mellem eget og andres tilsyneladende perfekte liv, som er med til at forværre situationen og gøre det mere vanskeligt for børn og unge at finde deres egen plads i verden og give dem troen på, at de er okay, præcis som de er.

Selma fra 8. klasse sætter i et af undersøgelsens mere dybdegående interviews ord på, hvordan sociale medier er med til at skabe urealistiske idealer.

”Altså der er meget, man skal leve op til, og man skal være den, der har det perfekte liv med mange venner. Og se godt ud og poste de rigtige ting og sådan noget.”

Der skal handling bag

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse med knap 6.000 elever i 4., 5., 7. og 8. klasse samt mere kvalitative interviews med 100 elever i 5. og 8. klasse.

Mens spørgeskemaundersøgelsen viser, at kun hver anden pige i 8. klasse er ’meget ofte’ eller ’altid’ glad for at være den, hun er, og at næsten hver tredje oplever en lav livstilfredshed, afslører flere af de kvalitative interviews med eleverne, at de lider under kønnede forventninger.

"Det er måske en gammel ting, måske bare en lidt dum ting, der har hængt lidt fast fra vores forældre, fx at mænd, de må ikke udvise følelser," siger Viggo, 8. klasse.

Børnene peger altså selv på, at det er levn fra en forældet tankegang. Og mens pigerne oplever en forventning om at have den perfekte krop, det rigtige tøj og at vise følelser, oplever drengene en følelse af at skulle være seje, machoagtige og ikke vise følelser.

For Rasmus Kjeldahl er det ikke et problem, folkeskolerne eller den enkelte elev kan klare alene. Der er tale om et samfundsproblem, og ”det er et samfundsansvar at sikre det”, mener Børns Vilkår.