Jeg er flyttet langt væk fra mine børn – er jeg en dårlig mor?
Efter skilsmissen med min daværende mand, og faren til mine børn, er jeg flyttet længere væk. Dette resulterer i, at mine børn har langt til skole og fritidsaktiviteter, når de bor ved mig. Jeg føler mig som en dårlig mor, og at jeg prioriterer mine behov over deres, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om moderskab efter skilsmisse
Jeg læser tit din brevkasse og dine svar med stor glæde, da jeg ofte kan relatere til spørgsmålene og derved også får nogle gode råd med på vejen.
Jeg har nu selv et spørgsmål: Jeg er mor til to børn på 7 og 12 år.
Jeg er skilt fra deres far, men har mødt en sød og rummelig mand, som jeg i dag er flyttet sammen med. Han har selv to børn, og han behandler også mine to børn som sine egne. Problemet er, at vi bor 35 km. væk fra mine døtres fødeby, hvilket nager mig.
Jeg har dog valgt, at mine børn skal beholde sport/skole og venner i deres fødeby, for det skal ikke gå udover dem, at jeg er flyttet. Jeg har en 50/50 ordning med min eksmand, så det er altså hver anden uge, at jeg kører børnene den lange vej frem og tilbage til skole.
Mit spørgsmål lyder på, om jeg har været egoistisk i og med, at jeg er flyttet så langt væk, og børnene derfor skal tilbringe så meget tid med transport? De virker til at trives med det, vi hygger og snakker undervejs, ja, nogle gange får vi også sunget en sang eller to, men det er jo et stykke vej. Jeg er selv fra en forsømt barndom, så tit får jeg følelsen af, jeg ikke er god nok, og jeg kommer også i tvivl om, hvorvidt jeg gør tingene rigtigt. Hvad tænker du?
Annonse
Vibeke Dorph råder til at droppe den dårlige samvittighed
Selvfølgelig er du en god mor, selvom du nu er nødt til at transportere dine børn et godt stykke, for at de skal kunne passe deres skole og interesser. Ved at gøre det, har du jo netop vist børnene, at du sætter hensynet til dem højere end dig selv. For havde du insisteret på, at de skulle flyttes væk fra deres skole og kammerater for at komme tættere på dig, så var det dine egne behov, du havde tilgodeset, og det havde i det her tilfælde ikke været det bedste for dine børn.
Nu har I så i stedet, som du selv skriver, en god stund i bilen, hvor I kan få talt ordentligt sammen og vendt dagen, og hvad der ellers rumsterer i de smås hoveder. Det er ikke alle børnefamilier, der har eller tager sig tid til den slags vigtige øjeblikke, så nyd det og drop den dårlige samvittighed, for den har du da overhovedet ikke grund til at føle.
Nu skriver du, at du i det hele taget tit har svært ved at finde ud af, om du gør det rigtige, fordi du selv har haft en svær barndom. Til det er der kun at sige, at man ikke behøver en svær barndom for at komme i tvivl om, hvorvidt man er en god forælder, for den følelse rammes alle forældre af nu og da.
Så i stedet for fremover at plage dig selv med tvivl og dårlig samvittighed, så brug den rettesnor fremover, at de forældre, der gør deres bedste, er en glimrende forælder, og en sådan en er du.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
